DNA

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

DNA-analyser kan bruges til mange ting, bl.a. til at fastslå slægtskab mellem mennesker. Der findes firmaer, der tilbyder at analysere en spytprøve og fastslå, hvor den undersøgte persons forfædre kom fra. Men: svaret går på forhold, der ligger tilbage i menneskehedens ældste historie - man kan ikke få svar på, om ens forfædre for et par hundrede år siden er indvandret til Danmark fra et bestemt område i Europa. Forskellige udbydere af DNA-analyser kommer ofte til forskellige resultater - og svarene gives kun i lige linie, enten for mandslinien eller for kvindelinien.

Biologen Holger Zierdt har dog et par eksempler på, at dna-prøver faktisk har givet svar på genealogiske spørgsmål:

  • Hans-Hermann Goebel undersøgte sammenhængen mellem to grene af samme familie - glasmagerne Goebel (kendt tilbage til 1620) og dem, der producerede smeltedigler (kendt tilbage til 1550); begge familier levede i Laubach. Sammenhængen mellem dem kunne kilderne ikke dokumentere.
    Der kunne findes nulevende direkte mandlige efterkommere fra begge grene, og en DNA-analyse viste, at begge grene havde næste identiske Y-haplo-typer og måtte være udgået fra en fælles forfader, der levede mellem 1350 og 1410. Stamfaderen kunne tidsfæstes v.hj.af de små mutationer, der adskilte de to grene i nutiden, idet mutationer optræder med en kendt gennemsnitlig tidsafstand.
  • Eckhard Preuschhof har samlet oplysninger om forskellige slægter med efternavnet Preuschhof. De stammer alle fra tre nærliggende områder i Øst- og Vestpreussen, med en afstand på max. 40 km imellem. Spørgsmålet er, om de også er i familie med hinanden.
    11 af 17 testpersoner har beslægtet DNA; det svarer til ca 70 % af de 4.300 personer i Preuschhofs database. Med samme argumentation som ovenfor viste mutationerne i DNA-prøverne, at den fælles stamfader skal findes mellem 1280 og 1580. Af de øvrige 6 testpersoner er to beslægtede med hinanden, men ikke med hovedgruppen. Man kan dog ikke udelukke, at de alle 6 også er efterkommere af samme stamfader, blot som resultat af det, Holger Zierdt kalder historiske sidespring.
  • Holger Zierdt selv har ved arkivstudier konstateret, at 8 Zierdt-familier i Tyskland og USA stammer fra en fælles forfar Curtt Zier fra Großensee i Sachsen-Weimar-Eisenach omkr. 1600. Men nogle Zierdt-familiers slægt kan ikke v. hj. af arkivstudier føres tilbage til Curtt Zier.
    Her kunne DNA-analysen afklare forholdet: i de 8 dokumenterede efterkommerslægter kunne slægtskabet kun bekræftes med DNA-prøverne i 7 familier, mens een familie ikke nedstammede i lige linie fra Curtt Zier - trods papirdokumentation. Her måtte altså være tale om adoption eller et historisk sidespring. Zierdt mener, det er i hans oldeforældregeneration, sidespringet er sket. På den anden side kunne en Zierdt-slægt, hvor den traditionelle slægtsforskning endte blindt, knyttes til Curtt Zier ved hjælp af DNA-analysen.


Har man altså med en slægt at gøre, hvor slægtsnavnet er enestående og kan føres nogle hundrede år tilbage, og kan man ikke finde nogen sammenhæng mellem forekomsterne, kunne en DNA-analyse måske afklare situationen. Det er næppe tilfældet ved de mange patronymiske navne, de fleste danske slægtsforskere har i stamtavlen.

Henvisninger

Links

  • Holger Zierdt: Kennen Sie Ihre Verwandten aus der Bronzezeit? (Kender De Deres slægtninge fra Broncealderen?), i: Familienforschung, Verein für Computergenealogie 2012/2013 s. 156 ff
  • Christina Merkel: Ahnenforschung - wie ein Krimi (Slægtsforskning - som en kriminalroman), Hamburger Abendblatt 22.6.2007

Litteratur

  • Anders Mørup Petersen/Jacob Hejmdal Gren: DNA i slægtsforskning- hvad kan det bruges til, og hvordan gør man?, i: Slægtsforskeren 2017/3 s. 3
  • Anders Mørup Petersen/Jacob Hejmdal Gren: Y-DNA og haplogrupper ”Slægtsforskning uden navne”, i: Slægtsforskeren 2017/4 s. 31
  • Anders Mørup Petersen/Jacob Hejmdal Gren: mtDNA og Haplogrupper, i: Slægtsforskeren 2018/1 s. 6
  • Årtiers gåde i familiens slægtsforskning løst med DNA-test Helle Hartmann Nielsens beretning om, hvordan et rygte om et slægtskabsforhold blev bekræftet af en DNA-analyse; tråden er lang, da oplysningerne affødte en grundig diskussion af emnet. Begynd læsningen med Helle Hartmann Nielsens første indlæg 01 09 2012

Diskussion