Sandemand: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 11: | Linje 11: | ||
* Håndbog for Danske Lokalhistorikere, red. Joh. Hvidtfeldt, Viborg 1970 | * Håndbog for Danske Lokalhistorikere, red. Joh. Hvidtfeldt, Viborg 1970 | ||
* G. L. Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning, Flensborg 2007 | * G. L. Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning, Flensborg 2007 | ||
[[Kategori: | [[Kategori:Retsvæsen]] |
Versionen fra 22. jul. 2012, 12:23
I hvert herred skulle der iflg. Jyske Lov være en antal Sandemænd. I Kongeriget forsvandt funktionen igen, men i hertugdømmet Slesvig eksisterede den til 1800-tallet.
Sandemænd var lokale bønder, udnævnt af amtmanden el. statholderen på livstid. De fungerede som meddommere, nævninge, i større kriminalsager, grænsesager, arvestridigheder, voldssager, mens andre kriminalsager som røveri og tyveri blev pådømt af ransnævninge (der var udnævnt for eet år ad gangen).
I de adelige og gejstlige jurisdiktioner fandtes institutionen ikke, og i byerne var den efter 1600 langsomt blevet fortrængt i byretten af de civile medlemmer rådmændene.
Sandemændene kunne også få tillagt andre funktioner; bl.a. blev de o. 1770 inddraget i etableringen af kommercekollegier på landet. Disse skulle arbejde for at forbedre indtjeningen i landbruget med nye avlstyper som hør, hamp, humle og tobak og med en forbedret samhandel med aftagerne.
I Sønderjylland bruges betegnelsen Sandmann
Kilde:
- Håndbog for Danske Lokalhistorikere, red. Joh. Hvidtfeldt, Viborg 1970
- G. L. Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning, Flensborg 2007