Skiftejurisdiktion: Forskelle mellem versioner
m (Kategori tilføjet) |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
(6 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Skifteprotokoller indeholder opgørelser over afdøde personers ejendele og om, hvem der skal arve dem. | '''Skifteprotokoller''' indeholder opgørelser over afdøde personers ejendele og om, hvem der skal arve dem. | ||
Skifteprotokollen er den grundlæggende enhed i skifteretsbehandlingen, der omfatter dødsanmeldelse, forseglingsforretning, registrering og vurdering, skiftebehandling og skifteslutning. Ved de større skifteretter opsplittedes skifteprotokollen almindeligvis på flere protokoller (dødsanmeldelsesprotokol, forseglingsprotokol etc.) Den enkelte skifteforretning indeholdt følgende hovedbestanddele: a. opregning af arvinger, b. registrering og vurdering af dødsboets aktiver, såvel løsøre som fast ejendom, c. registrering og vurdering af dødsboets passiver i form af anmeldt gæld og endelig d. skifterettens konklusion. | Skifteprotokollen er den grundlæggende enhed i skifteretsbehandlingen, der omfatter dødsanmeldelse, forseglingsforretning, registrering og vurdering, skiftebehandling og skifteslutning. Ved de større skifteretter opsplittedes skifteprotokollen almindeligvis på flere protokoller (dødsanmeldelsesprotokol, forseglingsprotokol etc.) Den enkelte skifteforretning indeholdt følgende hovedbestanddele: a. opregning af arvinger, b. registrering og vurdering af dødsboets aktiver, såvel løsøre som fast ejendom, c. registrering og vurdering af dødsboets passiver i form af anmeldt gæld og endelig d. skifterettens konklusion. | ||
Linje 7: | Linje 7: | ||
==Hvor findes kildetypen== | ==Hvor findes kildetypen== | ||
Skifteprotokoller findes i retsbetjentearkiverne (Landsarkiverne) godsarkiverne (Landsarkiverne), amtsforvalter- og regimentskriverarkiverne (Landsarkiverne), amtsarkiverne (Landsarkiverne), herredsprovstearkiverne (Landsarkiverne), Borgerrettens arkiv ( | Skifteprotokoller findes i retsbetjentearkiverne (Landsarkiverne) godsarkiverne (Landsarkiverne), amtsforvalter- og regimentskriverarkiverne (Landsarkiverne), amtsarkiverne (Landsarkiverne), herredsprovstearkiverne (Landsarkiverne), Borgerrettens arkiv (Rigsarkivet), Sø- og Handelsrettens arkiv (Rigsarkivet), henholdsvis landetatens og søetatens generalauditørarkiver (Rigsarkivet) og Mosaisk Trossamfunds Arkiv (Rigsarkivet). | ||
==Oversigt over skiftejurisdiktioner== | ==Oversigt over skiftejurisdiktioner== | ||
Linje 17: | Linje 17: | ||
! Arkiv | ! Arkiv | ||
|- | |- | ||
| rowspan=8 valign=top | København || Indbyggere i almindelighed || -1771 || Københavns Byting || rowspan=3 | | | rowspan=8 valign=top | København || Indbyggere i almindelighed || -1771 || Københavns Byting || rowspan=3 | RA | ||
|- | |- | ||
| Civile rangspersoner || -1771 || Hofretten | | Civile rangspersoner || -1771 || Hofretten | ||
Linje 25: | Linje 25: | ||
| Universitetets professorer, indskrevne lærde mænd, studenter og betjente || -1771 || Universitetets konsistorium || RA | | Universitetets professorer, indskrevne lærde mænd, studenter og betjente || -1771 || Universitetets konsistorium || RA | ||
|- | |- | ||
| Betjente ved Vajsenhuset || 1727-1771 || Vajsenhusets skifteret || rowspan=4 | | | Betjente ved Vajsenhuset || 1727-1771 || Vajsenhusets skifteret || rowspan=4 | RA | ||
|- | |- | ||
| Betjente ved Frederiks Hospital || 1756-1771 || Frederiks Hospitals skifteret | | Betjente ved Frederiks Hospital || 1756-1771 || Frederiks Hospitals skifteret | ||
Linje 47: | Linje 47: | ||
| Fattiglemmer || 1803-1867 || Fattigkommissionen ved sognepræsten | | Fattiglemmer || 1803-1867 || Fattigkommissionen ved sognepræsten | ||
|- | |- | ||
| rowspan="4" | Bornholm || Landbefolkningen || -1761 || Den bornholmske skifteskriver || rowspan="6" | | | rowspan="4" | Bornholm || Landbefolkningen || -1761 || Den bornholmske skifteskriver || rowspan="6" | RA | ||
|- | |- | ||
| Bybefolkningen || -1919 || Herredsfoged | | Bybefolkningen || -1919 || Herredsfoged | ||
Linje 83: | Linje 83: | ||
Arkivforkortelser benyttet i oversigten: | Arkivforkortelser benyttet i oversigten: | ||
* LAX - Landsarkiverne | * LAX - Landsarkiverne, øst for Storebælt Rigsarkivet | ||
* RA - Rigsarkivet | * RA - Rigsarkivet | ||
Linje 132: | Linje 131: | ||
Finn Andersen, Selv dødsboer fortæller. Skifteretssager og deres brug, København 1991. | Finn Andersen, Selv dødsboer fortæller. Skifteretssager og deres brug, København 1991. | ||
[[Kategori:Jurisdiktion]] | |||
[[Kategori: | [[Kategori:Skiftearkivalie]] | ||
[[Kategori:Retsvæsen]] |
Nuværende version fra 10. aug. 2014, 12:01
Skifteprotokoller indeholder opgørelser over afdøde personers ejendele og om, hvem der skal arve dem.
Skifteprotokollen er den grundlæggende enhed i skifteretsbehandlingen, der omfatter dødsanmeldelse, forseglingsforretning, registrering og vurdering, skiftebehandling og skifteslutning. Ved de større skifteretter opsplittedes skifteprotokollen almindeligvis på flere protokoller (dødsanmeldelsesprotokol, forseglingsprotokol etc.) Den enkelte skifteforretning indeholdt følgende hovedbestanddele: a. opregning af arvinger, b. registrering og vurdering af dødsboets aktiver, såvel løsøre som fast ejendom, c. registrering og vurdering af dødsboets passiver i form af anmeldt gæld og endelig d. skifterettens konklusion.
Anvendelsesmuligheder
Skifteprotokollen er en kilde med stor forskningsmæssig vægt i de fleste historiske discipliner: genealogi og personalhistorie, lokalhistorie, kulturhistorie, kunsthistorie, socialhistorie og økonomisk historie, herunder landbohistorie, handels-, håndværks- og industrihistorie. Den benyttes i første række som informationsbærer, men også som kontrol af andre primære kilder (for eksempel taksationer, og synsforretninger) og af berettende kilder.
Hvor findes kildetypen
Skifteprotokoller findes i retsbetjentearkiverne (Landsarkiverne) godsarkiverne (Landsarkiverne), amtsforvalter- og regimentskriverarkiverne (Landsarkiverne), amtsarkiverne (Landsarkiverne), herredsprovstearkiverne (Landsarkiverne), Borgerrettens arkiv (Rigsarkivet), Sø- og Handelsrettens arkiv (Rigsarkivet), henholdsvis landetatens og søetatens generalauditørarkiver (Rigsarkivet) og Mosaisk Trossamfunds Arkiv (Rigsarkivet).
Oversigt over skiftejurisdiktioner
Bopæl | Personkreds | Periode | Skiftemyndighed | Arkiv |
---|---|---|---|---|
København | Indbyggere i almindelighed | -1771 | Københavns Byting | RA |
Civile rangspersoner | -1771 | Hofretten | ||
Civile embedsmænd og funktionærer uden rang, herunder kongelige betjente | -1771 | Borgerretten | ||
Universitetets professorer, indskrevne lærde mænd, studenter og betjente | -1771 | Universitetets konsistorium | RA | |
Betjente ved Vajsenhuset | 1727-1771 | Vajsenhusets skifteret | RA | |
Betjente ved Frederiks Hospital | 1756-1771 | Frederiks Hospitals skifteret | ||
De ovennævnte grupper | 1771-1919 | Hof- og Stadsretten | ||
Københavnske fallenter | 1872-1919 | Sø- og Handelsretten | ||
Købstæder | Købstadsborgere | -1919 | Magistrat og byfoged | LAX |
På landet | Fæstere og arvefæstere, forpagtere af bøndergårde, gods- og avlsforvaltere, skrivere og herskabstjenere samt disses og godsernes egne tjenestefolk | (-1817) (-1850) | Godsejeren og godsejende institutioner herunder Kronen (da ridefogeden, senere amtsforvalteren), rytterregimenter (da regimentsskriveren), bispe- og præsteembeder, kirker, hospitaler og lignende | LAX |
Ovennævnte under private godser | 1817-1919 | Herredsfoged eller birkedommer | ||
Ovennævnte under lensbesiddere, ejere af komplette sædegårde og visse godsejende institutioner | 1851-1919 | |||
Lensbesiddere, grever og baroner, godsejere, civile kongelige embedsmænd, hovedgårdsforpagtere, selvejere, huslærere, indsidere, aftægtsfolk, almisselemmer og andre civile uden fæstestatus | -1850 | Lensbesidder | ||
1851-1919 | Herredsfoged eller birkedommer | |||
Fattiglemmer | 1803-1867 | Fattigkommissionen ved sognepræsten | ||
Bornholm | Landbefolkningen | -1761 | Den bornholmske skifteskriver | RA |
Bybefolkningen | -1919 | Herredsfoged | ||
Christiansø | -1855 | Auditøren ved fæstningen | ||
1855-1919 | Herredsfogeden i Øster herred | |||
Amager | Befolkningen i Store Magleby og Dragør | -1821 | Scouten | |
1822-1919 | Birkedommer | |||
Gejstlige | Biskopper, provster, præster, degne, skoleholdere, klokkere, lærere ved de lærde skoler, lærde folk uden embede | -1806 | Herredsprovst | LAX |
1807-1919 | Byfoged, herredsfoged eller birkedommer | |||
Hofetatens gejstlige personale ved hof- og slotskirkerne i København, Hillerød, Fredensborg og Helsingør samt lærere ved Frederiksborg lærde skole. Bemærk: Gejstlige skifter i København overtages 1771 af Hof- og Stadsretten | -1807 | Den kongelige Konfessionarius | ||
1807-1919 | Som øvrige gejstlige, se ovenfor | |||
Militære | Landetatens officerer, underofficerer og menige. Bemærk: Militære skifter i København overtages 1771 af Hof- og Stadsretten | -1805 | Landetatens jurisdiktion ved henholdsvis generalauditør eller regulær auditør | RA |
Landetatens officerer, underofficerer og menige | 1805-1919 | Byfoged, herredsfoged eller birkedommer | LAX | |
Søetatens officerer, underofficerer og menige. Bemærk: Militære skifter i København overtages 1771 af Hof- og Stadsretten | -1804 | Søetatens jurisdiktion ved henholdsvis generalauditør og underadmiralsretten | RA | |
Søetatens officerer, underofficerer og menige | 1804-1919 | Byfoged, herredsfoged eller birkedommer | LAX | |
Jøderne | Den jødiske menigheds medlemmer i København, Helsingør og Fredericia | 1736-1814 | Menighedens ældste og forstandere. Bemærk: fra 1757 indskrænket skifteret | |
1814-1919 | Den stedlige retsbetjent | |||
Alle borgere | 1919- | Retskredsenes ordinære skifteret |
Arkivforkortelser benyttet i oversigten:
- LAX - Landsarkiverne, øst for Storebælt Rigsarkivet
- RA - Rigsarkivet
Lovgrundlag
Ordinær skiftemyndighed
Danske Lov 1683, 5-2-90 bestemte, at alle skifteforvaltere skulle føre en protokol med kopi af de udstedte skiftebreve. Ifølge Danske Lov lå den ordinære skiftemyndighed på landet hos amtmanden, dog hos godsejeren for fæstegodsets vedkommende, hos amtsforvalteren på krongodset og hos regimentsskriveren på ryttergodset (størstedelen afhændedes før 1870) i købstæderne hos byfoged og magistrat og endelig for gejstlighedens vedkommende hos herredsprovsten. På Bornholm forvaltedes landbefolkningens skifter af en særlig skifteskriver. Vedrørende forholdene i København angav Danske Lov 1-2 følgende ordinære skiftemyndigheder: Hofretten for civile rangspersoner, Borgerretten for civile embedsmænd og hoffunktionærer, den kongelige konfessionarius for hofetatens geistlige, Universitets konsistorium for professorer og studenter og Bytinget for almindelige borgere. Land- og søetaten havde hver sin egen skiftemyndighed (generalauditør og auditør).
Forordning af 23. januar 1719 påbød godsejerne at føre skifteprotokoller.
Reskript af 17. august 1736 tildelte jøderne egen skiftejurisdiktion i København, Helsingør og Fredericia.
Reskript af 31. oktober 1749 lagde den bornholmske skifteskrivers skiftemyndighed ved førstkommende embedsskift ud til herredsfogederne.
Forordning af 15. juni 1771 overdrog alle københavnske skifteforretninger til Hof- og Stadsrettens skiftekommission.
Forordning af 12. februar 1790 indskærpede protokolpligten og indførte, at skifteprotokollerne skulle autoriseres og revideres af amtmanden.
Plakat af 13. december 1793 lagde amtmandens skiftemyndighed ved førstkommende embedsskift ud til underretterne.
Kancellicirkulære af 4. august 1804 ophævede søetatens skiftejurisdiktion, der overførtes til underretterne.
Plakat af 19. april 1805 ophævede landetatens skiftejurisdiktion, der overgik til underretterne.
Forordning af 5. december 1806 ophævede den gejstlige skiftejurisdiktion, der overgik til de kongelige retsbetjente.
Kongelig anordning af 29. marts 1814 ophævede den jødiske skiftejurisdiktion, der overgik til underretterne.
Forordning af 25. januar 1817 begrænsede godsejernes skiftemyndighed til lensbesidderne.
Bekendtgørelse af 21. november 1850 tillagde underretterne al ordinær skiftemyndighed.
Lov af 25. marts 1872 henlagde skiftemyndigheden for konkursboer i København til Sø- og Handelsretten.
Lov af 30. november 1874 om skifte af dødsbo og fællesbo gav bestemmelser og beskrev procedurer vedrørende den offentlige skifteforvaltning.
Lov nr. 90 af 11. april 1916, der trådte i kraft den 1. oktober 1919, ophævede alle tidligere skiftemyndigheder, der herefter overgik til underretterne.
Ekstraordinær skiftemyndighed
Ekstraordinære skifteforvaltere behandlede samfrændeskifter (privatskifter med umyndige arvinger), kommissarieskifter (skifte ved kongelig udnævnt skiftekommission efter ansøgning fra arvingerne) og eksekutorskifter (ifølge testamentarisk bestemmelse)
Forordning af 21. maj 1845 afskaffede samfrændeskifte.
Lov af 30. november 1874 afskaffede kommissarieskifte.
Litteratur
Grethe Ilsøe, Rets-, politi- og fængselsforvaltningen, i På embeds vegne. Kilder til dansk forvaltningshistorie 1750-1920, redigeret af Erik Nørr og Karl Peder Pedersen, København 2008.
Finn Andersen, Selv dødsboer fortæller. Skifteretssager og deres brug, København 1991.