Skrifte: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Vedkommende blev kaldt op foran menigheden ved en almindelig søndagsgudstjeneste, brøden blev påtalt og han/hun skulle aflægge syndsbekendelse. | Vedkommende blev kaldt op foran menigheden ved en almindelig søndagsgudstjeneste, brøden blev påtalt og han/hun skulle aflægge syndsbekendelse. | ||
Det offentlige skriftemål blev afskaffet 1767. | Det offentlige skriftemål blev afskaffet 1767, undtagen for særligt alvorlige forseelser. | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
Dansk kulturhistorisk Opslagsværk, København 1991 | Dansk kulturhistorisk Opslagsværk, København 1991 | ||
[[Kategori:Ritual]] | [[Kategori:Ritual]] |
Nuværende version fra 10. feb. 2019, 10:32
Skriftemålet var et af de syv sakramenter i den katolske kirke. Efter reformationen, der reducerede sakramenternes antal til to (dåb og nadver), fortsatte traditionen i form af en særlig skriftemålsgudstjeneste, hvor skriftemålet var kollektivt. Den lå i byerne på dagen før en altergangsgudstjeneste (på landet samme morgen som højmessen), og deltagelse i skriftemålsgudstjenesten var obligatorisk for den, der ville deltage i altergangen. Dette krav blev først ophævet i 1911, men traditionen med en for-tjeneste før deltagelse i altergang holdt sig til ind i det 20. årh.
Ud over det kollektive skrifte fandtes der til slutningen af 1700-tallet et offentligt eller åbenbart skriftemål; det blev idømt af præsten især ved begået lejermål, dvs. uægteskabeligt samliv, hvis man havde forsømt at deltage i den obligatoriske årlige altergang, eller hvis man havde ligget et barn ihjel.
Vedkommende blev kaldt op foran menigheden ved en almindelig søndagsgudstjeneste, brøden blev påtalt og han/hun skulle aflægge syndsbekendelse.
Det offentlige skriftemål blev afskaffet 1767, undtagen for særligt alvorlige forseelser.
Litteratur
Dansk kulturhistorisk Opslagsværk, København 1991