Hertug: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{| | {| | ||
|- | |- | ||
| I Danmarks historie spiller '''hertugerne''' i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Holsten]] en afgørende rolle. De var af kongeslægt og havde til deres underhold fået tildelt et hertugdømme. | | I Danmarks historie spiller '''hertugerne''' i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] en afgørende rolle. De var af kongeslægt og havde til deres underhold fået tildelt et hertugdømme. | ||
Kong Frederik Is tre sønner arvede i 1544 som hertuger hver sin del af Slesvig og Holsten: <br> | Kong Frederik Is tre sønner arvede i 1544 som hertuger hver sin del af Slesvig og Holsten: <br> | ||
• Christian III: i ''Slesvig'': Sønderborg, Nordborg, Flensborg; i ''Holsten'': Segeberg, Steinburg, Plön; lokalt hovedsæde: Sønderborg slot <br> | • Christian III: i ''Slesvig'': Sønderborg, Nordborg, Flensborg; i ''Holsten'': Segeberg, Steinburg, Plön; lokalt hovedsæde: Sønderborg slot <br> |
Versionen fra 19. maj 2018, 13:56
I Danmarks historie spiller hertugerne i Slesvig og Holsten en afgørende rolle. De var af kongeslægt og havde til deres underhold fået tildelt et hertugdømme.
Kong Frederik Is tre sønner arvede i 1544 som hertuger hver sin del af Slesvig og Holsten: Da Hertug Hans d.Æ. dør barnløs, deles hans hertugdømme mellem de to brødre. Senere arvedelinger gør landkortet yderligere uoverskueligt, og da Slesvig yderligere omfattede kongerigske andele, ofte som enkeltgårde i sogne, hvor både kongen som hertug og hertugen af Gottorp også havde ejendom - samtidig med adelen -, bliver det en udfordring for slægtsforskeren at finde ud af, hvem der var øverste myndighed for en bestemt person. |
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fc/Map_SLH-1650dansk.png/300px-Map_SLH-1650dansk.png Hertugdømmerne Slesvig og Holsten 1650 - fuld størrelse |