Amt: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 88: | Linje 88: | ||
==Sønderjylland== | ==Sønderjylland== | ||
=== Hertugdømmet Slesvig === | |||
[[Billede:220px-Slesvig-counties.png|thumb|left]] | [[Billede:220px-Slesvig-counties.png|thumb|left]] | ||
I '''Hertugdømmet Slesvig''', der ikke var berørt af enevældens reformer, var der en række områder, der først kom under amterne i 1800-tallet, senest 1853 | I '''Hertugdømmet Slesvig''', der ikke var berørt af enevældens reformer, var der en række områder, der først kom under amterne i 1800-tallet, senest 1853 | ||
Linje 102: | Linje 103: | ||
* købstad | * købstad | ||
== Provinz Schleswig== | === Provinz Schleswig=== | ||
[[Billede:Sønderjylland før 1920.JPG|thumb|left]] | [[Billede:Sønderjylland før 1920.JPG|thumb|left]] | ||
I 1867 blev amterne omdannet til preussiske '''Landkreise'''; disse omfattede også de tidligere kongerigske enklaver og - i modsætning til Danmark - også købstæder og flækker. | I 1867 blev amterne omdannet til preussiske '''Landkreise'''; disse omfattede også de tidligere kongerigske enklaver og - i modsætning til Danmark - også købstæder og flækker. | ||
Linje 110: | Linje 111: | ||
Efter 1920 fortsætter kredsene i Nordslesvig som danske ''amter'', selv om de er meget små sammenlignet med amterne nord for Kongeåen. Tønder amt blev delt i to af 1920-grænsen, og for at udligne forskellen i størrelse, afgiver Haderslev amt et herred til Tønder amt og har dermed ikke længere kontakt til Vadehavet. I 1932 sammenlægges Aabenraa og Sønderborg amter | Efter 1920 fortsætter kredsene i Nordslesvig som danske ''amter'', selv om de er meget små sammenlignet med amterne nord for Kongeåen. Tønder amt blev delt i to af 1920-grænsen, og for at udligne forskellen i størrelse, afgiver Haderslev amt et herred til Tønder amt og har dermed ikke længere kontakt til Vadehavet. I 1932 sammenlægges Aabenraa og Sønderborg amter | ||
== Danmark== | |||
Amtsinddelingen 1920-1970 ligger til grund for, hvordan f.eks. kirkebøger og folketællinger er opstillet | |||
[[Kategori:Jurisdiktion]] | [[Kategori:Jurisdiktion]] | ||
[[Kategori:Sønderjylland]] | [[Kategori:Sønderjylland]] |
Versionen fra 3. maj 2020, 14:42
I Kongeriget indføres under enevælden bl. a. en reform af regionsopdelingen
1662
Amterne afløste lenene i 1662 som den overordnede regionale administrative enhed. I perioden frem til 1793 reduceres amternes antal fra 49 til 24.
Amtmanden skulle påse, at lovene og kongens ordrer blev overholdt, og han skulle beskytte folk mod overgreb, især den frie del af befolkningen, der ikke var fæstebønder
1793
Amternes antal og navne varierede gennem tiden, men i 1793-1794 skabtes de amter, der er kendt i det 20. årh.
|
|
Sønderjylland
Hertugdømmet Slesvig
I Hertugdømmet Slesvig, der ikke var berørt af enevældens reformer, var der en række områder, der først kom under amterne i 1800-tallet, senest 1853
- herred
- birk
- fogderi
- landskab
- oktrojeret kog
- adelige områder el. godsdistrikter
- kirkelige besiddelser
- flække
- købstad
Provinz Schleswig
I 1867 blev amterne omdannet til preussiske Landkreise; disse omfattede også de tidligere kongerigske enklaver og - i modsætning til Danmark - også købstæder og flækker. Amtmandens afløser var Landrat. I Sønderjylland var der 4 Landkreise. Læg mærke til, hvor store Tønder amt og Haderslev amt er
Det danske begreb amt skal ikke sammenblandes med det preussiske Amt, der kun bestod af 2-3 kirkesogne og bedst kan sammenlignes med et (lille) herred. Den preussiske leder af et sådant amtsdistrikt var Amtsvorsteher og oftest en gårdejer med det rette politiske sindelag.
Efter 1920 fortsætter kredsene i Nordslesvig som danske amter, selv om de er meget små sammenlignet med amterne nord for Kongeåen. Tønder amt blev delt i to af 1920-grænsen, og for at udligne forskellen i størrelse, afgiver Haderslev amt et herred til Tønder amt og har dermed ikke længere kontakt til Vadehavet. I 1932 sammenlægges Aabenraa og Sønderborg amter
Danmark
Amtsinddelingen 1920-1970 ligger til grund for, hvordan f.eks. kirkebøger og folketællinger er opstillet