Folketælling: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) |
Buchard (diskussion | bidrag) |
||
Linje 164: | Linje 164: | ||
'''Amterne''' | '''Amterne''' | ||
Amtsinddelingen fra genforeningen er brugt både i Sønderjylland og Sydslesvig. Dermed synliggøres den nyopdeling omkring Tønder og Flensborg, som genforeningen medførte. Det betyder følgende: | Amtsinddelingen fra 1920 og frem, dvs. efter genforeningen er brugt både i Sønderjylland og Sydslesvig. Dermed synliggøres den nyopdeling omkring Tønder og Flensborg, som genforeningen medførte. Det betyder følgende: | ||
* Nørre Tyrstrup herred: Vejle amt | * Nørre Tyrstrup herred: Vejle amt | ||
* Ærø: Svendborg amt | * Ærø: Svendborg amt |
Versionen fra 4. jul. 2013, 10:00
En folketælling er en officiel optælling og/eller registrering af alle personer, som bor eller opholder sig indenfor et bestemt område. Det kan være et land, et amt, en by eller et sogn. Optællingen foretages som regel på en bestemt dato, og giver dermed et øjebliksbillede af befolkningens sammensætning. De indeholder altså hele befolkningen både de kendte og de ukendte.
Som kilde i slægtsforskningen er folketællinger interessante, fordi de fortæller, hvilke personer, der på denne dag boede i hver husstand, og hvordan de er i familie med hinanden. Derudover indeholder folketællingerne oplysninger som alder, fødselsdag og fødested, der gør det nemmere, at finde personerne i kirkebøgerne.
Denne artikel handler primært om folketællinger fra det danske monarki. Vedrørende folketællinger fra Storbritannien og USA, se under Census.
Folketællingsår
Den første folketælling i Danmark blev gennemført i 1769. Den viste, at der på det tidspunkt var 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, hvoraf de 80.000 boede i København. Frem til 1970 blev der gennemført ialt 27 landsdækkende folketællinger.
Landsdel | Folketællingsår |
---|---|
Kongeriget Danmark | 1769, 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970 |
Slesvig | 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860 |
Holsten | 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860 og 1864 |
Lauenburg | 1845, 1855 og 1860 |
Grønland | 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1901, 1911, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970 |
Færøerne | 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970 |
Trankebar | 1835 |
Frederiksnagore | 1840 |
Dansk Vestindiske øer | 1841, 1846, 1850, 1855, 1857, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1911 |
Efter 1970 bliver der ikke gennemført folketællinger i traditionel forstand. I stedet bliver der med jævne mellemrum gennemført systematiske udtræk af Det Centrale Personregister (CPR-registret), som blev oprettet i 1968.
Derudover er der gennemført en række lokale folketællinger eller mandtal i dele af landet, herunder: Sjællands stift 1771, København 1885 og 1895, Aalborg og Nibe 1819.
Den første folketælling i 1769 blev afholdt den 15. august. I 1787 blev der talt den 1. juli. Fra 1801 og fremefter blev folketællingerne afholdt den 1. februar. Dog med to undtagelser i 1803 (13. februar), 1834 (18. februar) og 1930 (5. november).
Gennemførelsen
Det overordnede ansvar for gennemførelsen af folketællinger lå i begyndelsen hos Rentekammeret. I 1797 overgik ansvaret for så vidt angik Danmark, Norge, Færøerne og Grønland til det Dansk-Norske Tabelkontor. Det blev senere til Statistisk Bureau (1850), Statistisk Departement (1913) og endelig Danmarks Statistik (1966). I Hertugdømmerne lå det overordnede ansvar hos Tyske Kancelli.
Den praktiske gennemførelse påhvilede i købstæderne magistraten, hjulpet af rodemestrene. I landsognene lå ansvaret hos sognepræsten, der skulle hjælpes af degne og skoleholdere. Afvigende herfra lå ansvaret i Hertugdømmerne hos herredsfogederne. I praksis foregik folketællingerne i nogle tilfælde ved, at listeføreren (rodemester, degn eller betroet gårdmand) gik fra hus til hus for at tælle beboerne. I andre tilfælde blev beboerne sammenkaldt efter gudstjenesten om søndagen, hvor sognepræsten så talte op.
Ved den første folketælling i 1769 skulle de lokale myndigheder blot indberette de samlede tal. Derfor er denne folketælling ikke særlig interessant i slægtsforskningssammenhæng. Der findes dog enkelte sogne og byer, hvor lokale lister med mere udførligt indhold er bevaret. Fra 1787 er alle folketællinger foretaget ved hjælp fortrykte skemaer. Den første folketælling, der blev registreret direkte på hulkort og magnetbånd, var i 1965.
Registrerede oplysninger
Indholdet af folketællingerne er skiftet gennem årene således:
År | Indhold af folketællingen |
---|---|
1787, 1801/3 | adresse, navn, familiestand, alder, ægteskabelig stilling, ægteskabs nummer, erhverv |
1834/5, 1840 | adresse, navn, alder, ægteskabelig stilling, erhverv/familiestand (i Holsten også religion) |
1845 | adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand |
1850 | adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, handicap |
1855, 1860 | adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, religion, handicap |
1870 | adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv, familiestand, religion, handicap |
1880, 1890 | adresse, familier/husstand, navn, køn, alder, ægteskabelig stilling, religion, fødested, erhverv/familiestand, handicap |
1901, 1906, 1911 | adresse, matikelnr, navn, køn, fødselsdato, ægteskabelig stilling, religion, fødested, opholdssted, erhverv/familiestand, arbejdsplads, handicap |
1916 | adresse, navn, køn, fødselsdato, religion, erhverv/familiestand, handicap |
Tabtgåede folketællinger
De udfyldte folketællingsskemaer fra 1787 og senere skulle indsendes til centraladministrationen. De fleste af dem er stadig bevaret og findes på Rigsarkivet. Der er dog visse undtagelser.
En del skemaer er gået tabt i tidens løb. Hertil hører det meste af København 1834 og en række købstæder 1840. Men der mangler også enkelte sogne i de fleste andre folketællinger. Ved folketællingerne 1935, 1945 og 1955 blev de originale skemaer makuleret efter den statistiske behandling. Fra disse år er der altså kun bevaret de samlede tal.
År | Tabtgået |
---|---|
1787 | Christiansø Sogn |
1801 | Fuglslev Sogn (kun delvis), Brede Sogn, Frederiksborg Slotssogn |
1834 | Staden København med undtagelse af Skt. Annæ Østre og Skt. Annæ Vester kvarterer |
1840 | Frederikshavn, Mors (hele øen med Nykøbing Mors), Mariager, Grenå, Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Varde, Middelfart, Fåborg, Korsør (kun delvis), Frederikssund, Svaneke, Præstø, Rødby |
1845 | Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Jordrup Sogn, Lejrskov Sogn, Galmsbüll sogn |
1850 | Hyllebjerg Sogn, Hornum Sogn, Stouby Sogn, Kværndrup Sogn |
1855 | Store dele af Slesvig |
1880 | Hobro, Brønshøj Sogn |
1890 | Gentofte Sogn |
Tilgængelighed
De bevarede folketællingsskemaer er en vigtig kilde i slægtsforskningen. Ifølge arkivloven er de frit tilgængelige efter 75 år. De fleste ældre folketællinger er i dag mikrofilmet og findes på alle Statens Arkivers læsesale samt på mange lokalarkiver. De kan også købes gennem Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg.
Siden 1992 har en kreds af flere hundrede frivillige arbejdet med indtastning af folketællinger i Kildeindtastningsprojektet. Der er allerede indtastet over 14 millioner personer fra forskellige folketællinger, herunder de komplette folketællinger 1787, 1801, 1834, 1840 og 1845 fra kongeriget samt 1803 og 1845 fra Hertugdømmet Slesvig. AF FT 1803 fra Hertugdømmet Holsten er 50% indtastet, ligesom flere FT fra Grønland og Færøerne er færdiggjort. Disse indtastede folketællinger er tilgængelige via Dansk Demografisk Database online eller på CD.
I forbindelse med projektet Arkivalier Online indscanner Statens Arkiver folketællingerne 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1880, 1890, 1906, 1911, 1916 fra kongeriget (uden Sønderjylland) og 1921, 1925 og 1930 fra kongeriget incl. Sønderjylland og gør dem tilgængelige via Internet.
Sønderjylland
Perioden til 1864
Folketællingslisterne fra hertugdømmet Slesvig er indtastet på DDA og fremover tilgængelige på Arkivalieronline.
Registreringen blev foretaget efter jurisdiktioner, og ikke - som i Kongeriget - efter sogn. Jurisdiktionerne specielt i godsområderne i den østlige del af hertugdømmet er på landkortet et spraglet puslespil, der kan opdele ét sogns beboere på mange forskellige folketællingsprotokoller. Se oversigt på Wikipedia og brug DigDag: lav en dobbeltsøgning på sogn og retslig inddeling herred, og nærlæs derpå f.eks. forholdene på Sundeved
På arkivalieronline skal de slesvigske folketællinger findes som en undergruppe under Stedbetegnelse
Sognene er de samme, som kendes fra kirkebøgerne på arkivalieronline hhv. de sydslesvigske mikrokort. I billedfilerne på arkivalieronline vil der ofte være beboere fra flere sogne på hvert billede; normalt er det markeret med blyantskrift på arket, hvilken husstand der hører til hvilket sogn. Men i marsksognene vil det ofte være umuligt at se, hvilket sogn en bestemt familie var tilknyttet. Her vil man opleve, at samme billed-serie findes i flere sogne-mapper. Dette er markeret med en såkaldt plakat, en moderne maskinskrevet oversigt over indholdet af de følgende filer.
Jurisdiktionerne er f.eks.
- herred
- købstad
- godsdistrikt, f. eks. Augustenborg godsdistrikt
- 1. Angler godsdistrikt
- 2. Angler godsdistrikt
- oktrojerede koge
- fogderi
- landskab
Amterne
Amtsinddelingen fra 1920 og frem, dvs. efter genforeningen er brugt både i Sønderjylland og Sydslesvig. Dermed synliggøres den nyopdeling omkring Tønder og Flensborg, som genforeningen medførte. Det betyder følgende:
- Nørre Tyrstrup herred: Vejle amt
- Ærø: Svendborg amt
- Bov: Aabenraa amt
Undtagelser herfra:
- Kongerigske enklaver: foreløbig Ribe amt
- Riberhus birk med sogne i Haderslev og Tønder amt: foreløbig Ribe amt
1864-1920
Sønderjylland blev en del af Preussen efter krigen i 1864. Den preussiske forvaltning gennemførte folketællinger i perioden, men destruerede listerne, når de var evalueret af statistikerne.
Kilder
- Metode og Data nr. 84, 2001:1
- Ole Degn, Alle skrives i mandtal, Folketællinger og deres brug, Akivernes Informationsserie, Rigsarkivet, 31 s., 1991.
Indtastede folketællinger
(ud over FT på DDA)
Eksterne henvisninger
- Dansk Demografisk Database - med indtastede (afskrevne) folketællinger.
- Arkivalier Online - med indscannede folketællinger.
- Føroya Landsskjalasavn - med indscannede folketællinger for Færøerne.
- Statens Arkiver - vejledning om folketællinger.