Alfabetiske lister
De preussiske alfabetiske lister, der svarer nogenlunde til de danske lægdsruller, oprettes i 1867 for fødselsårgang 1842 og frem. Den sidste fødselsårgang er 1900.
De alfabetiske lister oprettes i den kommune, den værnepligtige opholder sig i, når han fylder 20 år. Heri står opført:
- Alder
- Fødested
- Religion og erhverv
- Helbredsoplysninger
- Flytninger
- Forældrenes navne og bopæl
- Hvor værnepligten blev aftjent
Kun hvis den værnepligtige flyttede ud af det amt/den kreds, han boede i, blev han oprettet i den alfabetiske liste på det nye opholdssted - med oplysning om, hvorfra han var overflyttet.
Restantenliste omfattede de værnepligtige, der var udeblevet fra session; eftersøgning af dem kan findes i Recherche-Sachen
Nachweisungs-liste omfattede de værnepligtige, der var udvandret uden tilladelse
Optanter var danske undersåtter og kan ikke findes i de alfabetiske lister
Eksterne links
- Lægdsruller med oplysninger om de sønderjyske særforhold