Lærer
Lærerfunktionen i Kongeriget blev tidligere udført af forskellige embeder
Før 1814
Købstad
1. almueskole
oftest ustuderede, efter 1739 en del studenter
- skolemester, senere skoleholder: enten skrivemester og regnemester, der stod for sang, skrivning, regning og katekismus, eller læsemester, der stod for læsning og katekismus
- medhjælper: hører, adjutant, substitut, undermester eller lærling
2. latinskole
oftest studerede, ca. halvdelen teologer
- rektor havde som hjælper konrektorer og hørere, efter 1809 med titlen overlærer og adjunkt; cantoren stod for sangundervisningen
3. private hjem
- huslærer: præceptor eller informator
Landsby
- degn: sædedegn, der var fast bosiddende i sognet, eller løbedegn, der var lærer eller elev på købstadens latinskole, hvis denne lå max. 2 mil fra landsbyen
- skoleholder, enten som degnens medhjælp eller substitut eller ansat af godejer, embedsmænd eller bønder; også løbedegnene havde ofte substitutter
- omgangsskolelærer: stod for undervisning i hjemmene, der på skift stillede rum til rådighed og også betalte læreren i form af kost og logi samt en beskeden løn. Omgangsskolen var oftest kun vinterskole
Efter 1814
Pædagogisk uddannelse: seminarium eller præstegårdsseminarium. Efter midten af 1800-tallet egentlig seminarieuddannelse
Købstad
- førstelærer, senere overlærer, med kirkelige forpligtelser: kateket
- medhjælper: Timelærer
Landsby
- skolelærer: i kirkebyen kirkebylærer, ved større skoler: førstelærer og andenlærer
- medhjælper: pogeskolelærerinde, vinterlærer
Sønderjylland
Her brugtes ofte tyske stillingsbetegnelser for de samme funktioner som i de kongerigske skoler:
- Rektor, Konrektor, Subrector, Cantor, (Stadt-)Katechet, Stadtschullehrer
- Küster, Kirchspielslehrer, Dorfschullehrer, Erster Lehrer, Zweiter Lehrer, Unterschullehrer, Substitut
Før 1814
I Sønderjylland fandtes siden reformationen samme flerstrengede skolesystem med latinskole, degneskole og biskole, men med en større dækningsgrad end i Kongeriget.
Efter 1814
Før 1814 var der oprettet seminarier i Kiel (1781) og Tønder (1788), hvilket - anderledes end i Kongeriget - gjorde det realistisk at gennemføre skoleforordningens krav om uddannede lærere.
Tørninglen (til 1828) og de kongerigske enklaver samt Als (til 1920) fulgte kongerigsk skolelovgivning
1864-1920
Lærere i det preussiske skolesystem, der var tjenestemænd/Beamte, kan søges under deres efternavn på Archiv der Bibliothek für Bildungsgeschichtliche Forschung
Litteratur
Sønderjylland
- Barløse, Børge H.: Lærerstanden i Sydslesvig fra reformationen til 1864, Aabenraa 1981, 422 s.
- Lampe, Jens: Tønder Seminarie-Stat 1788-1963, 1963
- Ravn, L. S.: Danskuddannede folkeskolelærere i Nordslesvig under preussisk styre, 1966
- Ravn, L. S.: Lærerne under sprogreskripterne 1851— 1864, 1971
- Ravn, L. S.: Lærerne i Nordslesvig 1814-1920, Bd. I og Bd. II, 1978,
Eksterne links
- Nygaards sedler Jyske degne
- Lampe, Jens: Tønder seminarie-stat : fortegnelse over lærere og dimittender fra Tønder Seminarium 1788-1963, 1963
- Anders Petersen: Sjællands Stifts degnehistorie København 1899
- Volksschullehrerkartei Preußens Sønderjyske lærere 1871-1920