Landskab
I Hertugdømmet Slesvig er landskabet en jurisdiktionsform ved siden af f.eks. købstad og herred. De fleste slesvigske landskaber lå i yderområder og havde forskellige grader af selvstyre under ledelse af f.eks. en staller
Femern ty.: Fehmarn under en landfoged; de fire kirkesogne fungerede som underretsdistrikter, mens Burg havde købstadsrettigheder udenfor landskabsordningen
Stabelholm ty.: Stapelholm, der 1777 lægges under Hütten amt, men bevarer en høj grad af selvstændighed til 1867
Ejdersted ty.: Eiderstedt under ledelse af en staller og forvaltet efter en landskabslov, der stadfæstes sidste gang 1853. Landskabet Ejdersted har også en særlig status i preussisk tid
Nordstrand under ledelse af en staller og forvaltet efter en landskabslov, der fastlægges skriftligt omkr. 1572. Landskabets særstatus ophæves 1853
Pelvorm og Langenæs under ledelse af en landfoged under amtmanden for Husum amt
Østerland-Før ty.: Osterland-Föhr havde egen underret, bestående af et rådmandskollegium, indtil 1867
Sild ty.: Sylt havde egen underret, bestående af et rådmandskollegium, indtil 1864
I folketællingerne vil beboerne i de berørte sogne skulle findes i folketællingslister for landskabet; hvor der er kongerigske enklaver som på Sild/Sylt og Før/Föhr, vil man skulle lede efter alle beboere i lister for Hertugdømmet Slesvig hhv. Ribe Amt