Slægtsforskeren møder mange erhvervsbetegnelser, som stort set er gået ud af brug:
A
- Aftægtsmand, -kone: pensionist på en ejendom
- Amtsmester: håndværker, der tilhører et laug
- Avlsforvalter: leder arbejdet på en større gård
- Avlsmand: bylandmand
|
B
- Bader eller Badskær: betjente en badstue og udførte mindre kirurgiske indgreb
- Bartskær: barber, se 'bader'
- Bedemand: overbragte indbydelser og ordnede formaliteter ved begravelse
- Befaren sømand: har sejlet i udenrigsfart
- Blegemand: sørgede for blegning af linned
- Bolsmand: (mindre) gårdmand
- Bondefoged, ty.: Bauernvogt: sognefoged
- Brødkone: gik omkring og solgte brød
- Buntmager: tilberedte pelsværk
- Byfoged: dommer, politimester og borgmester el. byskriver
- Bøddel: foretog korporlige afstraffelser og henrettelser; se 'Skarpretter'
- Bødker: lavede tønder, kar, spande
- Bøssemager: laved/reparerede håndvåben
|
D
- Degn: præstens medhjælper, landsbylærer
- Drejer: drejede brugsgenstande i træ, ben og metal
- Dugmager: producerede klæde
|
F
- Fattigfoged: førte kontrol med tiggeriet
- Fattiglem: modtog understøttelse fra fattigvæsenet
- Felbereder, Feld-: tilberedte skind uden garvning
- Fiskemodtager
- Forrider: red på den forreste hest i et hestespand
- Fragtfører: vognmand
- Fransk bager: bagte hvedebrød
- Frimester: håndværker, der arbejder uden at tilhøre et laug
|
G
- Gipser: bestryger lofter med gips; stukkatørarbejder
- Gjordemoder: Jordemoder
- Gouvernante: privatlærerinde på en herregård
- Gørtler: lavede mindre beslag af messing
|
H
- Hegnsmand: førte tilsyn med hegn omkring skove
- Helbefaren sømand: havde sejlet 36 måneder og foretaget flere lange togter
- Hjulmager: fremstillede vognhjul og andet vognarbejde i træ
- Hoboist: militærmusiker
- Hollænder: godsmejerist
- Hospitalslem: beboer på en stiftelse
- Hvidgarver: se 'Felbereder'
- Hører: lærer på latinskole
|
I
- Inderst, Indsidder: boede til leje
- Informator: huslærer
|
K
- Kammerjomfru: en finere frues opvartningsjomfru
- Karetmager: fremstillede finere vogne
- Klinkemand: reparerede porcelæn og glas
- Klodsmager: træskomager
- Koffardikaptajn: kaptajn på et handelsskib
- Kollektør, -trise: solgte lotterilodder
- Kolonist: driver en gård i en 'koloni' på den jyske højderyg; ’kartoffeltysker’
- Kopsætter: sætter kopper på huden for at trække blod ud
- Kostgænger: pensionær
- Køgemester: ledte en større husholdning
- Kådner: husmand
|
L
- Ladefoged: førte tilsyn med herregårdens avl og dens hovbønder
- Ledvogter: passer, dvs. åbner og lukker led
|
M
- Mejerske: malkeleder ved større kvæghold
|
N
- Natmand: natrenovation, ådselslagtning, bødlens hjælper
- Nålemager: fremstillede nåle, hægter, maller i metal
|
O
- Omgangslem: fattig, der spiste 'på omgang' hos sognet bønder
- Omgangslærer: lærer der boede og underviste på skiftende gårde
|
P
- Parcellist: landmand på en parcel, udstykket fra en større gård
- Pensionær: forpagter (på større gård)
- Podemester: herregårdsgartner
- Possementmager: lavede knapper, borter, tresser, kvaster af silke-, uld-, guld- og sølvtråd
- Pottemager: lavede potter og andre lervarer
- Prokurator: sagfører med juridisk uddannelse
|
R
- Rakker: se 'natmand'
- Rentier: levede af sin formue
- Rorskarl: roede i kystnær trafik
- Røgter: fodermester, røgtede kreaturer i stalden
|
S
- Sadelmager: forarbejdede læder
- Skarpretter: se 'Bøddel'
- Skoleholder: lærer
- Skriver: sekretær
- Skytte: jæger på herregård
- Spækhøker: mindre købmand
- Stukkatør: laver stuk (gipsudsmykning)
- Sukkerbager: konditor
- Sælgekone: gadehandlerske
|
T
- Tøjmager: bomuldsklædevæver
|
U
- Uldbinderske: strikkekone
|
V
- Vejpikør: funktionær ved vejvæsenet, kontrollerede arbejdet
- Vægter: patrouillerede for at holde vagt over ro og orden
- Vågekone: vågede over syge; sygeplejerske
|