Gotisk skrift
Spring til navigation
Spring til søgning
Arbejdet med håndskrevne kilder giver problemer med at tyde de forskellige tidsperioders forskellige standarder for håndskrift - for ikke at tale om de mange personlige skrivestile, f.eks. præster udvikler med alderen.
Der findes flere hjælpemidler:
- Gotiske alfabeter fra 1600-1800
- Kurs i gotisk håndskrift en norsk side med flere indgange, bl.a. en problemorienteret: kursus i 'små en-takkede bogstaver' o.l. findes bag HJELP
- Sütterlin med flere eksempler på hvert bogstav i den gotiske håndskrift, man finder i tyske håndskrevne kilder fra ca. 1915 til efter 2. verdenskrig
- Lær at læse gotisk håndskrift Rigsarkivets online-kursus (Sept. 2019) med feedback
Gotisk skrift afløses af Skråskrift i begyndelsen af 1900-tallet
Gotisk skrift og moderne latinsk skråskrift blandes i mange kilder. Det medfører vanskeligheder med at afkode visse konsonanter
- hs eller ss? Gotisk skrifts ſs bliver i latinsk skrift til det trykte ß, men i skråskriften bevarede man kombinationen af det 'lange s' ſ og s; da det latinske håndskrevne 'lange s' var identisk med gotisk h bliver 'langt s + s' ofte afkodet som hs - men skal læses som -ss-. Se Berthel Hansen Rossen, hvor 'det lange s' er rykket om efter det lille s.
- m eller mm? Gotisk skrift bruger en vandret streg over konsonanten for at markere dobbeltkonsonant: -m̅- skal altså skrives -mm-