Arkivalieronline

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Arkivalieronline er et projekt under Statens Arkiver. I efteråret 2002 kunne Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg, takket være en særbevilling fra Kulturministeriet, påbegynde digitaliseringen af kirkebøger og folketællinger med henblik på at gøre dem tilgængelige på internettet. Filmningscenteret står for driften og vedligeholdelsen af siden på internettet. Serverne er derimod placeret på Rigsarkivet i København, idet der ikke kunne opnås den nødvendige båndbredde i Viborg.

Tilgængelige på siden er i øjeblikket følgende arkivalier:

  • Alle kirkebøger fra det nuværende Danmark til 1960, Døde til 1969
  • Følgende folketællinger fra kongeriget Danmark (uden Sønderjylland): 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1880, 1890, 1906, 1916, 1923, 1925, 1930; Sønderjylland: 1921, 1925, 1930

Eksterne links