Birk

Et birk er en retskreds, der i ældre tid var udskilt fra de almindelige retskredse, herrederne.

Birkernes historie

Birker opstod allerede i middelalderens begyndelse. De ældste birker var de købstæder, som tilhørte kongen og havde bytinget som domstol. I løbet af middelalderen opstod der på landet et større antal kongelige birker, landbirker, typisk omkring kronens slotte og omkring handelspladser og fiskerlejer, hvor der var behov for en særlig domstol ligesom i købstæderne. Siden 1200-tallet fandtes der tillige gejstlige birker på gods og jorder, der tilhørte bispestole, domkapitler eller klostre. Adelige birker opstod formentlig først i anden halvdel af 1400-tallet.

I landbirkerne var birketinget den stedlige domstol. Domsmyndigheden blev udøvet af en birkefoged, der blev udnævnt af den birkeberettigede til hvis særlige rettigheder hørte retten til at oppebære visse bøder. Birkefogeden blev altså udnævnt af kongen, godsejeren eller hvem, der havde myndigheden over birket. Godsejeren måtte ikke selv dømme ved et birketing, men det var ham, der ansatte og aflønnede både birkedommer og birkeskriver.

Efter reformationen blev de gejstlige birker enten nedlagt eller omdannet til kongelige birker. I tiden mellem 1536 og enevældens indførelse 1660 øgedes antallet af adelige birker som følge af overdragelse af krongods til adelen. Kort før 1660 var antallet af adelige birker ca. 50. I 1680'erne blev antallet af underretskredse reduceret fra ca. 600 til ca. 300, bl.a. for at forbedre dommernes indtægter. Reduktionen fandt sted ved sammenlægning af herreder og ved nedlæggelse af de fleste kongelige birker, som enten blev lagt ind under herrederne eller omdannet til adelige birker i forbindelse med salg af krongods. Nogle af de større retskredse, der fremkom ved sammenlægningen, fik navn af birker. De len, der oprettedes med hjemmel i grevernes og friherrernes privilegier 1671, udgjorde specielle birker. Fra tingene i disse birker var der direkte appel til Højesteret, mens der fra andre birker var appel til landstingene.

I slutningen af 1700-tallet opgav flere godsejere frivilligt deres birkeret, ofte på grund af øgede lønudgifter til birkedommer og -skriver. I 1809 blev det bestemt, at de birkeberettigedes ret til at beskikke dommer og skriver skulle ændres til en ret til at foreslå tre personer over for kongen, som herefter afgjorde, hvem der skulle udnævnes. I de følgende årtier nedlagdes adskillige private birker, og de resterende 40 adelige birker blev nedlagt, efter at det ved Grundloven 1849 var blevet bestemt, at enhver forret i lovgivningen knyttet til adel, titel og rang var afskaffet. Andre birker bestod helt frem til retsreformen i 1919.

Birkeret

De særlige regler om processen for birketinget blev under Christian IV i 1623 samlet i en birkeret. Med Danske Lov gennemførtes i 1683 fælles retsgrundlag for birker og herreder.