Danmarks historie (1848-1901): Forskelle mellem versioner
BillyDK (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Danmarks historie''' (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark. I 1849-49 udformedes Danmarks Riges Grundlov og afslutte...') |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Danmarks historie''' (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark | '''Danmarks historie''' (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark: Grundloven 1949 og Systemskiftet 1901 | ||
I 1849-49 udformedes Danmarks Riges Grundlov og afsluttede 188 års [[enevælde]]. Mod periodens slutning indtraf systemskiftet, hvor kongen, Christian 9., tiltrådte den parlamentariske sædvane, at regeringsmagten ikke kan baseres på et mindretal i Folketinget. | I 1849-49 udformedes Danmarks Riges Grundlov og afsluttede 188 års [[enevælde]]. Mod periodens slutning indtraf systemskiftet, hvor kongen, Christian 9., tiltrådte den parlamentariske sædvane, at regeringsmagten ikke kan baseres på et mindretal i Folketinget. | ||
I den mellemliggende periode var landet i krig mod den tyske bevægelse i hertugdømmerne [[Slesvig]] og [[Holsten]] og Kongeriget Preussen. Danskerne ønskede at inddrage Slesvig i kongeriget, hvorimod tyskerne ville inddrage Slesvig i det tyske forbund og forene de to hertugdømmer under tysk forfatning. De to dansk-tyske krige var Treårskrigen og 2. Slesvigske Krig. I den sidste mistede Danmark Slesvig, Holsten og Lauenburg. I denne tid opstod bl.a. andelsbevægelsen, hvor mange gik sammen om større projekter. Også industrialiseringen vandt indpas i byerne såvel som på landet. Det betød, at mange landarbejdere søgte mod byerne eller til Amerika. | I den mellemliggende periode var landet i krig mod den tyske bevægelse i hertugdømmerne [[Slesvig]] og [[Holsten]] og Kongeriget Preussen. Danskerne ønskede at inddrage Slesvig i kongeriget, hvorimod tyskerne ville inddrage Slesvig i det tyske forbund og forene de to hertugdømmer under tysk forfatning. De to dansk-tyske krige var Treårskrigen og [[2. Slesvigske Krig]]. I den sidste mistede Danmark Slesvig, Holsten og Lauenburg. I denne tid opstod bl.a. andelsbevægelsen, hvor mange gik sammen om større projekter. Også industrialiseringen vandt indpas i byerne såvel som på landet. Det betød, at mange landarbejdere søgte mod byerne eller til Amerika. | ||
== Henvisninger == | == Henvisninger == | ||
Nuværende version fra 27. mar. 2014, 09:27
Danmarks historie (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark: Grundloven 1949 og Systemskiftet 1901
I 1849-49 udformedes Danmarks Riges Grundlov og afsluttede 188 års enevælde. Mod periodens slutning indtraf systemskiftet, hvor kongen, Christian 9., tiltrådte den parlamentariske sædvane, at regeringsmagten ikke kan baseres på et mindretal i Folketinget.
I den mellemliggende periode var landet i krig mod den tyske bevægelse i hertugdømmerne Slesvig og Holsten og Kongeriget Preussen. Danskerne ønskede at inddrage Slesvig i kongeriget, hvorimod tyskerne ville inddrage Slesvig i det tyske forbund og forene de to hertugdømmer under tysk forfatning. De to dansk-tyske krige var Treårskrigen og 2. Slesvigske Krig. I den sidste mistede Danmark Slesvig, Holsten og Lauenburg. I denne tid opstod bl.a. andelsbevægelsen, hvor mange gik sammen om større projekter. Også industrialiseringen vandt indpas i byerne såvel som på landet. Det betød, at mange landarbejdere søgte mod byerne eller til Amerika.
Henvisninger
- Denne artikel er kopieret fra wikipedia, hjælp DIS-wiki med at bearbejde den