Degn: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
(Opdateret dødt link til Sjællands Stifts Degnehistorie og rettet stavefejl.) |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Ordet degn, stammer fra ordet [[diakon]]. Hvornår funktionen blev oprettet vides ikke, men det må være sket før reformationen. I kirkeordinansen af 14. juni 1539 hedder det nemlig om degnene, at de skal ''nyde samme privilegier, som de havde i bispernes tid, og ikke ydermere besværes dermed af os'' (kongen), ''end de tilforn var besværet af bisperne''. | Ordet degn, stammer fra ordet [[diakon]]. Hvornår funktionen blev oprettet vides ikke, men det må være sket før reformationen. I kirkeordinansen af 14. juni 1539 hedder det nemlig om degnene, at de skal ''nyde samme privilegier, som de havde i bispernes tid, og ikke ydermere besværes dermed af os'' (kongen), ''end de tilforn var besværet af bisperne''. | ||
Ud over at hjælpe [[præst]]en med gudstjenesten, holdt degnen også i mange tilfælde bibelundervisning for sognets børn og unge. Stillingerne som degn blev gradvist ophævet i tiden mellem 1790 og 1830. Det skete i forbindelse med oprettelsen af folkeskolen. I [[Folkeskoleloven af 1814|folkeskoleloven]] § 3 blev det bestemt, at degnekald, der blev ledige, ikke måtte besættes igen, men at indtægterne skulle gå til den nye folkeskole. Hvor en degn tidligere ofte havde haft to [[sogn]]e ligesom præsten, blev der nu ansat en folkeskolelærer i hvert sogn. Han overtog ofte degneboligen og den jord, som degnen tidligere havde haft. | |||
Degnens funktioner blev teoretisk set delt i to, nemlig som [[kirkesanger]], som skulle hjælpe præsten under gudstjenesten og som [[kirkebylærer]], som skulle forestå undervisning af børn og unge samt føre den nye [[kontraministerialbog]]. I praksis var begge funktioner dog næsten altid forenet hos folkeskolelæreren og i folkemunde blev betegnelsen degn derfor også fortsat brugt langt op i det tyvende århundrede | Degnens funktioner blev teoretisk set delt i to, nemlig som [[kirkesanger]], som skulle hjælpe præsten under gudstjenesten og som [[kirkebylærer]], som skulle forestå undervisning af børn og unge samt føre den nye [[kontraministerialbog]]. I praksis var begge funktioner dog næsten altid forenet hos folkeskolelæreren og i folkemunde blev betegnelsen degn derfor også fortsat brugt langt op i det tyvende århundrede | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
I ''Sønderjylland'' er betegnelsen: ''Küster'' | I ''Sønderjylland'' er betegnelsen: ''Küster'' | ||
==Kilder== | ==Kilder== | ||
* [http:// | * [http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=File%3ASj%C3%A6llands_Stifts_Degnehistorie%2C_et_Bidrag_til_de_svundne_Aarhundreders_Personal-_og_Kulturhistorie..pdf Sjællands Stifts Degnehistorie] (PDF-fil) | ||
==Søgning== | ==Søgning== | ||
[http://nygaards-sedler.dk/viewpage.php?page_id=58 Nygaards: Jyske Degne] | [http://nygaards-sedler.dk/viewpage.php?page_id=58 Nygaards: Jyske Degne] indeholder oplysninger om 3.300 degne i [[Nørrejylland]] | ||
[[Kategori:Erhverv og stillingsbetegnelser]] | [[Kategori:Erhverv og stillingsbetegnelser]] | ||
[[de:Küster (Berufsbezeichnung)]] | [[de:Küster (Berufsbezeichnung)]] | ||
Versionen fra 18. apr. 2012, 15:37
En degn er en medhjælper for præsten. En kirketjener, som hjælper præsten i kirken.
Ordet degn, stammer fra ordet diakon. Hvornår funktionen blev oprettet vides ikke, men det må være sket før reformationen. I kirkeordinansen af 14. juni 1539 hedder det nemlig om degnene, at de skal nyde samme privilegier, som de havde i bispernes tid, og ikke ydermere besværes dermed af os (kongen), end de tilforn var besværet af bisperne.
Ud over at hjælpe præsten med gudstjenesten, holdt degnen også i mange tilfælde bibelundervisning for sognets børn og unge. Stillingerne som degn blev gradvist ophævet i tiden mellem 1790 og 1830. Det skete i forbindelse med oprettelsen af folkeskolen. I folkeskoleloven § 3 blev det bestemt, at degnekald, der blev ledige, ikke måtte besættes igen, men at indtægterne skulle gå til den nye folkeskole. Hvor en degn tidligere ofte havde haft to sogne ligesom præsten, blev der nu ansat en folkeskolelærer i hvert sogn. Han overtog ofte degneboligen og den jord, som degnen tidligere havde haft.
Degnens funktioner blev teoretisk set delt i to, nemlig som kirkesanger, som skulle hjælpe præsten under gudstjenesten og som kirkebylærer, som skulle forestå undervisning af børn og unge samt føre den nye kontraministerialbog. I praksis var begge funktioner dog næsten altid forenet hos folkeskolelæreren og i folkemunde blev betegnelsen degn derfor også fortsat brugt langt op i det tyvende århundrede
I Sønderjylland er betegnelsen: Küster
Kilder
- Sjællands Stifts Degnehistorie (PDF-fil)
Søgning
Nygaards: Jyske Degne indeholder oplysninger om 3.300 degne i Nørrejylland