Den Katolske Kirke i Danmark

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Den romersk-katolske Kirke i Danmark forsvandt med reformationen 1536 og var de følgende århundreder uønsket i landet. Trods dette kan man finde flere mindre gupper af katolikker i Danmark, også inden der gives generel religionsfrihed med grundloven af 1849

Persongrupper

  • Besættelsestropper, f. eks. under Trediveårskrigen 1618-1648, hvor Tillys og Wallensteins tropper medbragte feltpræster til de mange katolske soldater
  • Lejesoldater, f.eks. 7 regimenter, dvs. omkr. 2000 soldater, som den katolske fyrstebiskop af Münster/Westfalen von Galen udlejede til den danske konge omkring 1700
  • Handelsmænd, f.eks. glashandlere fra Böhmen, lærredshandlere fra Tecklenburg/Emsland eller købmænd og dygtige håndværkere, som var velkomne, fordi de kunne skabe initiativ og omsætning; f.eks. får 14 katolikker borgerskab i Flensborg 1771-1803
  • Digebyggere, der kunne genindvinde land, der var gået tabt i stormfloder; disse kom fra Nederlandene
  • Udenlandske gesandter

Menigheder

  • Friedrichstadt: 1646
  • København: 1648 i skiftende privatboliger, kapel 1764 i Bredgade
  • Nordstrand: 1654, kirke 1662
  • Altona: 1658, dog var katolske gudstjenester tilladt fra 1594, dvs. før dansk tid
  • Fredericia: 1674, kirke 1767

Udenfor de nævnte byer

  • De ægteskaber, der blev resultatet af afdankede katolske lejesoldaters tilstedeværelse i landet, blev godkendt under den forudsætning, at børnene skulle døbes og opdrages som lutheranere. Fra 1753 blev der krævet kongelig koncession for disse ægteskaber
  • Attraktive erhvervsgrupper kunne opnå borgerskab udenfor de nævnte byer, selv om de var katolikker, men måtte søge kirke og præst i een af de nævnte menigheder - købmændene i Flensborg søgte til Friedrichstadt

Henvisninger

  • Peter Schmidt-Eppendorf: Katholiken in Schleswig-Holstein, i: Zeitschrift für Niederdeutsche Familienkunde 79/2004 s. 193 ff.
  • Den Katolske Kirke i Danmark