Den Katolske Kirke i Danmark

Den romersk-katolske Kirke i Danmark forsvandt med reformationen 1536 og var de følgende århundreder uønsket i landet. Trods dette kan man finde flere mindre gupper af katolikker i Danmark, også inden der gives generel religionsfrihed med grundloven af 1849

Persongrupper

• Besættelsestropper, f. eks. under Trediveårskrigen 1618-1648, hvor Tillys og Wallensteins tropper medbragte feltpræster til de mange katolske soldater
• Lejesoldater, f.eks. 7 regimenter, dvs. omkr. 2000 soldater, som den katolske fyrstebiskop af Münster/Westfalen von Galen udlejede til den danske konge omkring 1700
• Handelsmænd, f.eks. glashandlere fra Böhmen, lærredshandlere fra Tecklenburg/Emsland eller købmænd og dygtige håndværkere, som var velkomne, fordi de kunne skabe initiativ og omsætning; f.eks. får 14 katolikker borgerskab i Flensborg 1771-1803
• Digebyggere, der kunne genindvinde land, der var gået tabt i stormfloder; disse kom fra Nederlandene
• Udenlandske gesandter

Menigheder

• Friedrichstadt: 1646
• København: 1648, kirke 1764
• Nordstrand: 1654 (Gammel-Katolsk)
• Altona: 1658, dog var katolske gudstjenester tilladt fra 1594, dvs. før dansk tid
• Fredericia: 1674, kirke 1767

Udenfor de nævnte byer

• De ægteskaber, der blev resultatet af afdankede katolske lejesoldaters tilstedeværelse i landet, blev godkendt under den forudsætning, at børnene skulle døbes og opdrages som lutheranere. Fra 1753 blev der krævet kongelig koncession for disse ægteskaber
• Attraktive erhvervsgrupper kunne opnå borgerskab udenfor de nævnte byer, selv om de var katolikker, men måtte søge kirke og præst i een af de nævnte menigheder - købmændene i Flensborg søgte til Friedrichstadt