Ejerlav

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Et ejerlav eller ejerlag er i dag den lokale størrelse, som de enkelte matrikler er samlet i. Med navnet på ejerlavet, som en ejendom hører til, kan man finde frem til grundbogsoplysninger om ejendommen.

Historisk har ejerlavene rod i de gamle dyrkningsfællesskaber, og det betyder, at en landsby med markjorder oftest er identisk med et ejerlav. Men der er undtagelser: dels i det tyndtbefolkede Vestjylland, hvor gårdene lå enkeltvis - her kan hele sognet være eet ejerlav; dels i områder med komplicerede ejendomsforhold, f.eks. i godsområderne, hvor der er flere ejerlav, fordi der var flere jordejere - ejerlavene følger ikke sognegrænsen, og parceller i ejerlavet kan ligge som øer i et andet ejerlav.

Kibæk ejerlav, Assing sogn; fra DigDag









Assing sogn og Kibæk ejerlav dækker samme område; området op mod Herning er meget mere opdelt, dvs. var tættere befolket


Rørkær ejerlav 1890; fra DigDag








I Rørkær ejerlav lå 1890 mod syd 7 parceller, der udgjorde Jejsing ejerlav. Disse er i dag integreret i Rørkær ejerlav.



Litteratur