Ejerlav: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Et '''ejerlav''' eller ''ejerlag'' er i dag den lokale størrelse, som de enkelte matrikler er samlet i. Med navnet på ejerlavet, som en ejendom hører til, kan man finde f...") |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Et '''ejerlav''' eller ''ejerlag'' er i dag den lokale størrelse, som de enkelte matrikler er samlet i. Med navnet på ejerlavet, som en ejendom hører til, kan man finde frem til grundbogsoplysninger om ejendommen. | Et '''ejerlav''' eller ''ejerlag'' er i dag den lokale størrelse, som de enkelte matrikler er samlet i. Med navnet på ejerlavet, som en ejendom hører til, kan man finde frem til grundbogsoplysninger om ejendommen. | ||
Historisk har ejerlavene rod i de gamle dyrkningsfællesskaber, og det betyder, at en landsby med markjorder oftest er identisk med et ejerlav. Men der er undtagelser: dels i det tyndtbefolkede Vestjylland, hvor gårdene lå enkeltvis - her kan hele sognet være eet ejerlav; dels i områder med komplicerede ejendomsforhold, f.eks. i godsområderne, hvor der er flere ejerlav, fordi der var flere jordejere - | Historisk har ejerlavene rod i de gamle dyrkningsfællesskaber, og det betyder, at en landsby med markjorder oftest er identisk med et ejerlav. Men der er undtagelser: dels i det tyndtbefolkede Vestjylland, hvor gårdene lå enkeltvis - her kan hele sognet være eet ejerlav; dels i områder med komplicerede ejendomsforhold, f.eks. i godsområderne, hvor der er flere ejerlav, fordi der var flere jordejere - ejerlavene følger ikke sognegrænsen, og parceller i ejerlavet kan ligge som øer i et andet ejerlav. | ||
[[Fil:Kibæk ejerlav.JPG|thumb|left|Kibæk ejerlav, Assing sogn]] | |||
Assing sogn og Kibæk ejerlav dækker samme område; området op mod Herning er meget mere opdelt, dvs. var tættere befolket | |||
[[Fil:Rørkær ejerlav 1890.JPG|thumb|left|Rørkær ejerlav 1890]] | |||
I Rørkær ejerlav lå 1890 mod syd 7 parceller, der udgjorde Jejsing ejerlav. Disse er i dag integreret i Rørkær ejerlav. | |||
Versionen fra 22. mar. 2021, 10:11
Et ejerlav eller ejerlag er i dag den lokale størrelse, som de enkelte matrikler er samlet i. Med navnet på ejerlavet, som en ejendom hører til, kan man finde frem til grundbogsoplysninger om ejendommen.
Historisk har ejerlavene rod i de gamle dyrkningsfællesskaber, og det betyder, at en landsby med markjorder oftest er identisk med et ejerlav. Men der er undtagelser: dels i det tyndtbefolkede Vestjylland, hvor gårdene lå enkeltvis - her kan hele sognet være eet ejerlav; dels i områder med komplicerede ejendomsforhold, f.eks. i godsområderne, hvor der er flere ejerlav, fordi der var flere jordejere - ejerlavene følger ikke sognegrænsen, og parceller i ejerlavet kan ligge som øer i et andet ejerlav.
Assing sogn og Kibæk ejerlav dækker samme område; området op mod Herning er meget mere opdelt, dvs. var tættere befolket
I Rørkær ejerlav lå 1890 mod syd 7 parceller, der udgjorde Jejsing ejerlav. Disse er i dag integreret i Rørkær ejerlav.