Fødselsstiftelsen: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
* barnet: navn og fødsels-/dåbsdato | * barnet: navn og fødsels-/dåbsdato | ||
* moderen: navn, alder, civilstand, antal fødsler - men kun, hvis moderen ikke var anonym | * moderen: navn, alder, civilstand, antal fødsler - men kun, hvis moderen ikke var anonym | ||
* plejeforældre: navn, plejepenge | * plejeforældre: navn, plejepenge | ||
==Funktionsområder== | ==Funktionsområder== | ||
* Fødselsanstalten: fødsel | * Fødselsanstalten: fødsel | ||
| Linje 16: | Linje 15: | ||
1910: | 1910: | ||
* Rigshospitalets Fødeafdeling | * Rigshospitalets Fødeafdeling | ||
==Kilder== | ==Kilder== | ||
* Kirkebøger: Indtil 1910: Den kongelige Fødselsstiftelse, med hovedprotokolsnummer, der henviser til: | * Kirkebøger: Indtil 1910: Den kongelige Fødselsstiftelse, med hovedprotokolsnummer, der henviser til: | ||
| Linje 22: | Linje 20: | ||
* Udsætterprotokol: efter 1812 kom barnet ofte i pleje hos moderen - her finder man altså ofte oplysninger om moderen | * Udsætterprotokol: efter 1812 kom barnet ofte i pleje hos moderen - her finder man altså ofte oplysninger om moderen | ||
* Kirkebøger: Efter 1910: Rigshospitalets sogn | * Kirkebøger: Efter 1910: Rigshospitalets sogn | ||
==Kildested== | ==Kildested== | ||
Kilderne findes på Rigsarkivet; hovedprotokoller og udsætterprotokoller står i RAs selvbetjeningsmagasin | Kilderne findes på Rigsarkivet; hovedprotokoller og udsætterprotokoller står i RAs selvbetjeningsmagasin | ||
Versionen fra 27. dec. 2011, 21:39
Fødselsstiftelsen blev oprettet i 1750 som et tilbud til kvinder, der ønskede at føde anonymt.
Indhold
Fødselsstiftelsens arkiv indeholder oplysninger om:
- barnet: navn og fødsels-/dåbsdato
- moderen: navn, alder, civilstand, antal fødsler - men kun, hvis moderen ikke var anonym
- plejeforældre: navn, plejepenge
Funktionsområder
- Fødselsanstalten: fødsel
- Plejeanstalten: ammeperiode
- Opfostringsanstalten: herfra blev barnet udsat til plejeforældre eller mødrene med ugentlig understøttelse
- Den kongelige opfostringsstiftelse (1770): egentlige hittebørn
1804:
- Fødsels- og Plejestiftelsen samler alle funktioner
1910:
- Rigshospitalets Fødeafdeling
Kilder
- Kirkebøger: Indtil 1910: Den kongelige Fødselsstiftelse, med hovedprotokolsnummer, der henviser til:
- Hovedprotokol: hvis barnet kom i pleje, henvises der her til:
- Udsætterprotokol: efter 1812 kom barnet ofte i pleje hos moderen - her finder man altså ofte oplysninger om moderen
- Kirkebøger: Efter 1910: Rigshospitalets sogn
Kildested
Kilderne findes på Rigsarkivet; hovedprotokoller og udsætterprotokoller står i RAs selvbetjeningsmagasin
Tilgængelighed
75 år - løftet om evig anonymitet blev frafaldet i 2007
Eksterne links
Fødselsstiftelsen - en vejledning Hanne Munk: Fødselsstiftelsen - delvis forældet