Frigård: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Buchard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'En '''frigård''' var oprindelig en adelsgård, men så lille, at ejeren måtte give afkald på visse privilegier. Gården var underlagt herredet. Der skulle ydes plovskat og t...') |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
En '''frigård''' var oprindelig en adelsgård, men så lille, at ejeren måtte give afkald på visse privilegier. Gården var underlagt herredet. Der skulle ydes plovskat og tiende til præst og kirke, mens der var frihed for landgilde, hoveri, indkvartering, ægtkørsel mm. | En '''frigård''' var oprindelig en adelsgård, men så lille, at ejeren måtte give afkald på visse privilegier. Gården var normalt underlagt herredet. Der skulle ydes plovskat og tiende til præst og kirke, mens der var frihed for landgilde, hoveri, indkvartering, ægtkørsel mm. | ||
Ved ejerskifte skulle gårdens privilegier bekræftes af kongen. | |||
Frigårde findes i Nord- og Mellemslesvig. Her findes eksempler på frigårde, der er underlagt overretten på Gottorp slot. | |||
Se: Johan Hvidtfeldt: Håndborg for danske Lokalhistorikere, Viborg 1970 | |||
Versionen fra 5. sep. 2018, 22:19
En frigård var oprindelig en adelsgård, men så lille, at ejeren måtte give afkald på visse privilegier. Gården var normalt underlagt herredet. Der skulle ydes plovskat og tiende til præst og kirke, mens der var frihed for landgilde, hoveri, indkvartering, ægtkørsel mm.
Ved ejerskifte skulle gårdens privilegier bekræftes af kongen.
Frigårde findes i Nord- og Mellemslesvig. Her findes eksempler på frigårde, der er underlagt overretten på Gottorp slot.
Se: Johan Hvidtfeldt: Håndborg for danske Lokalhistorikere, Viborg 1970