GedSplit

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
GedSplit-programvinduet

GedSplit er et hjælpeprogram til håndtering af gedcom-filer. Med programmet er det muligt at dele en gedcom-fil i flere stykker, og dermed f.eks. sortere en bestemt familie ud af en større database. Det er særdeles praktisk, hvis man skal udveksle data med andre slægtsforskere, som man f.eks. har fået kontakt med gennem GedComp.

Programmets vindue består af en menu, en værktøjslinje og to felter. Programmet styres nemmest med ikonerne i værktøjslinjen. Med den første ikon åbnes en gedcom-fil. Personerne i filen vises i en lang liste i den venstre felt. Når en person markeres i denne liste, vises detaljer om den pågældende person i højre felt.

Personerne i listen kan markeres enkeltvis med musen, og med den anden ikon i værktøjslinjen gemmes alle markerede personer i en ny gedcomfil.

De videre ikoner i værktøjslinjen bruges til at markere udvalgte grupper af personer på en nem måde. Udvalget sker altid i forhold til den markerede person. Ikonerne har følgende betydning:

  1. Vælger familien til den markerede person, d.v.s. forældre, søskende, mand/hustru og børn.
  2. Vælger alle aner til den valgte person. Der vises et dialogfelt og hermed er det bl.a. muligt, at indkludere efterkommere af anerne i et bestemt antal generationer.
  3. Vælger efterkommere til den valgte person. Der vises et dialogfelt og hermed er det bl.a. muligt, at indkludere efterkommernes ægtefæller og evt. deres disses forældre.
  4. Vælger alle personer, som på en eller anden måde er forbundet med den valgte.
  5. Skifter mellem alle og ingen personer i filen.
  6. Inverterer valget. Dvs. alle valgte slettes og alle ikke-valgte vælges.

GedSplit kan downloades fra Rootsweb. Programmet kræver ikke nogen installation. Det skal bare gemmes på harddisken.