Georg Christian Oeder: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
(kat sort)
Linje 1: Linje 1:
'''Georg Christian Oeder''' (3. februar 1728 - 28. januar 1791) var botaniker og statsøkonom. Han er født i Ansbach, der er beliggende i delstaten Bayern i Tyskland, og hvor hans far,
'''Georg Christian Oeder''' (3. februar 1728 - 28. januar 1791) var botaniker og statsøkonom. Han er født i Ansbach, der er beliggende i delstaten Bayern i Tyskland, og hvor hans far,
dr. G. Ludwig Oeder, var konrektor; hans mor var Margrete Sibylle født Hamberger.  
dr. G. Ludwig Oeder, var konrektor; hans mor var Margrete Sibylle født Hamberger.  


==Uddannelse==
==Uddannelse==
Linje 8: Linje 7:


Han kom som praktiker til Slesvig, hvor han lærte etatsråd Ericius at kende. Han blev senere i 1755 gift med Ericius's datter Marie Dorothea. Efter anbefaling af general Schmettau, og efter at have fået en udtalelse fra Haller, blev Oeder af J. H. E. Bernstorff udset til at blive ansat som professor ved Københavns Universitet. Men med den disputats, som var en forudsætning for ansættelsen og som behandlede den Hallerske lære om irritabiliteten, gik det uheldigt, især med forsvaret, hvor navnlig Rottbøll var hans ivrige modstander.  
Han kom som praktiker til Slesvig, hvor han lærte etatsråd Ericius at kende. Han blev senere i 1755 gift med Ericius's datter Marie Dorothea. Efter anbefaling af general Schmettau, og efter at have fået en udtalelse fra Haller, blev Oeder af J. H. E. Bernstorff udset til at blive ansat som professor ved Københavns Universitet. Men med den disputats, som var en forudsætning for ansættelsen og som behandlede den Hallerske lære om irritabiliteten, gik det uheldigt, især med forsvaret, hvor navnlig Rottbøll var hans ivrige modstander.  


==Flora Danica==
==Flora Danica==
Linje 17: Linje 15:


Oeder var, som elev af Haller, ikke særlig gunstigt stemt for Linné og dennes sexualsystem. Han publicerede selv et andet plantesystem, som dog ikke fik nogen varig betydning. Oeders fortjenester blev dog for så vidt anerkendte af Linné, at denne opkaldte en planteslægt "Oedera" efter ham. De fleste af Oeders botaniske publikationer omhandler  væsentligst "Flora Danica".
Oeder var, som elev af Haller, ikke særlig gunstigt stemt for Linné og dennes sexualsystem. Han publicerede selv et andet plantesystem, som dog ikke fik nogen varig betydning. Oeders fortjenester blev dog for så vidt anerkendte af Linné, at denne opkaldte en planteslægt "Oedera" efter ham. De fleste af Oeders botaniske publikationer omhandler  væsentligst "Flora Danica".


==Statsøkonomi==
==Statsøkonomi==
Linje 29: Linje 26:


I 1770 gjorde Struensee ham til medlem af Landvæsenskommissionen, trods modstand fra reformfjendernes side, der frygtede hans overlegenhed og hans iver for fremskridt. Umiddelbart derefter forelagde Oeder kommissionen en omfattende plan for dens virksomhed og de principper, der burde følges, bl. a. med hensyn til styringen af krongodserne, ophævelse af fællesskabet, lettelse af Stavnsbåndet, bestemmelser om hoveriet og nationalmilitsens forandring. Det følgende år udtrådte Oeder af kommissionen, da han blev udnævnt til deputeret i Finanskollegiet. Også her påbegyndtes en række reformer efter Oeders råd.
I 1770 gjorde Struensee ham til medlem af Landvæsenskommissionen, trods modstand fra reformfjendernes side, der frygtede hans overlegenhed og hans iver for fremskridt. Umiddelbart derefter forelagde Oeder kommissionen en omfattende plan for dens virksomhed og de principper, der burde følges, bl. a. med hensyn til styringen af krongodserne, ophævelse af fællesskabet, lettelse af Stavnsbåndet, bestemmelser om hoveriet og nationalmilitsens forandring. Det følgende år udtrådte Oeder af kommissionen, da han blev udnævnt til deputeret i Finanskollegiet. Også her påbegyndtes en række reformer efter Oeders råd.


==Tilbage til hertugdømmerne==
==Tilbage til hertugdømmerne==
Linje 38: Linje 34:


Efter sin første hustrus død ægtede han den 14. november 1776 Cathrine Gertrud Matthiesen (13. juni 1755 - 24. marts 1807). Hun var datter af justitsråd og rådmand Conrad Matthiesen i Altona i Hamborg. Ved sin død efterlod Oeder enke og tre børn. Det var vistnok for disses skyld, at han et par år forud havde erhvervet sig et tysk adelspatent. Tre år før sin død havde han den tilfredsstillelse at modtage opfordring til at vende tilbage til Danmark på det tidspunkt, da de reformer, han havde arbejdet for, havde sejret. Men han følte sig da for gammel til at overtage ny virksomhed.  
Efter sin første hustrus død ægtede han den 14. november 1776 Cathrine Gertrud Matthiesen (13. juni 1755 - 24. marts 1807). Hun var datter af justitsråd og rådmand Conrad Matthiesen i Altona i Hamborg. Ved sin død efterlod Oeder enke og tre børn. Det var vistnok for disses skyld, at han et par år forud havde erhvervet sig et tysk adelspatent. Tre år før sin død havde han den tilfredsstillelse at modtage opfordring til at vende tilbage til Danmark på det tidspunkt, da de reformer, han havde arbejdet for, havde sejret. Men han følte sig da for gammel til at overtage ny virksomhed.  


==Oeders eftermæle==
==Oeders eftermæle==
Linje 44: Linje 39:


I den ''Udsigt over P. F. Suhms Levned og Skrifter'', som blev udgivet af R. Nyerup, hedder det som indledning til en række breve fra ham: "den brave Oeder, som uagtet han var fremmed, var dansk med liv og sjæl og har i sin grav alle danskes højagtelse". Oeder skildres som en klarttænkende mand, af utrættelig og alvorlig virkelyst, men tillige af en jovial og glad natur. Hans ven Suhm gav ham et meget anerkendende eftermæle, der blev benyttet som gravskrift på det mindesmærke af norsk marmor, som udførtes af Wiedewelt og anbragtes på kirkegården i Oldenburg i Tyskland.  
I den ''Udsigt over P. F. Suhms Levned og Skrifter'', som blev udgivet af R. Nyerup, hedder det som indledning til en række breve fra ham: "den brave Oeder, som uagtet han var fremmed, var dansk med liv og sjæl og har i sin grav alle danskes højagtelse". Oeder skildres som en klarttænkende mand, af utrættelig og alvorlig virkelyst, men tillige af en jovial og glad natur. Hans ven Suhm gav ham et meget anerkendende eftermæle, der blev benyttet som gravskrift på det mindesmærke af norsk marmor, som udførtes af Wiedewelt og anbragtes på kirkegården i Oldenburg i Tyskland.  


==Kilder==
==Kilder==
*Rostrup, E. og Westergaard, H. "Georg Christian Oeder" Dansk biografisk Lexikon, bind 19, 1905, side 346-350.
*Rostrup, E. og Westergaard, H. "Georg Christian Oeder" Dansk biografisk Lexikon, bind 19, 1905, side 346-350.


[[Kategori:Personer]]
 
[[Kategori:Botaniker]]
[[Kategori:Botaniker|Oeder, Georg Christian]]
[[Kategori:Statsøkonom]]
[[Kategori:Statsøkonom|Oeder, Georg Christian]]

Versionen fra 18. apr. 2008, 12:57

Georg Christian Oeder (3. februar 1728 - 28. januar 1791) var botaniker og statsøkonom. Han er født i Ansbach, der er beliggende i delstaten Bayern i Tyskland, og hvor hans far, dr. G. Ludwig Oeder, var konrektor; hans mor var Margrete Sibylle født Hamberger.

Uddannelse

Oeder blev i 1746 optaget på universitetet i Göttingen i Tyskland og tog herfra i 1749 doktorgraden i medicin, men studerede dog især under den kendte botaniker A. v. Haller. Hans interesser var allerede dengang delt mellem botanik og kameralvidenskab (statsvidenskab), hvilke studier han også fortsatte gennem hele sit liv. Efterhånden blev statsvidenskab dog det vigtigste for ham i hans virke.

Han kom som praktiker til Slesvig, hvor han lærte etatsråd Ericius at kende. Han blev senere i 1755 gift med Ericius's datter Marie Dorothea. Efter anbefaling af general Schmettau, og efter at have fået en udtalelse fra Haller, blev Oeder af J. H. E. Bernstorff udset til at blive ansat som professor ved Københavns Universitet. Men med den disputats, som var en forudsætning for ansættelsen og som behandlede den Hallerske lære om irritabiliteten, gik det uheldigt, især med forsvaret, hvor navnlig Rottbøll var hans ivrige modstander.

Flora Danica

Det blev derefter overdraget Oeder at forestå anlægget og ledelsen af en botanisk have ved Amalienborg, som ikke bør forveksles med Universitetets botaniske have, med hvilken Oeder intet fik at gøre. Det blev ham endvidere overdraget at forestå udgivelsen af det påtænkte store, botaniske værk, der senere blev berømt under navnet Flora Danica. I anledning af disse hverv foretog Oeder i 1754 en rejse til de vigtigste udenlandske botaniske haver. Samme år fik han titel af kongelig professor og i perioden 1755-60 rejste han til Norge og flere danske provinser for at samle materiale til det nævnte store billedværk. I 1761 publicerede han planen for Flora Danica, hvis første 10 hæfters udgivelse med 600 tavler han stod for i tiden 1761-71. Det vakte en del uvilje blandt hjemlige botanikere, at et sådant hverv overdroges en fremmed, da man mente, at vi havde dygtige og passende kræfter hertil. Navnlig tænkte man på J. T. Holm, der af Joh. Chr. Fabricius i hans skrift om folkeformeringen i Danmark særlig beklages som en mand, der fortrængtes af en fremmed. Men den dygtige måde, på hvilken arbejdet iværksattes, bragte klagerne til at forstumme, og Flora Danicas senere udgiver, J. W. Hornemann, erklærede, at "Forventningerne til den Hallerske discipel var stor og de blev ikke skuffede". Hornemann beklagede endvidere, "at denne virksomme og dygtige mand så tidligt forlod den bane, han så hæderligt havde påbegyndt".

Oeder var, som elev af Haller, ikke særlig gunstigt stemt for Linné og dennes sexualsystem. Han publicerede selv et andet plantesystem, som dog ikke fik nogen varig betydning. Oeders fortjenester blev dog for så vidt anerkendte af Linné, at denne opkaldte en planteslægt "Oedera" efter ham. De fleste af Oeders botaniske publikationer omhandler væsentligst "Flora Danica".

Statsøkonomi

Hans statsøkonomiske interesser optog ham efterhånden mere og mere, hvilket måske kan forklare, at de senere udgivne hæfter af Flora Danica stod en del tilbage i forhold til de første. I 1770 sejrede Universitetet i kampen mod den botaniske institution, som Oeder stod for, idet denne blev ophævet ved kongelig resolution af 8. juni. Oeder beholdt dog sine indtægter og skulle indtil videre vedblive at udgive Flora Danica, men i øvrigt gøre statshusholdning til sin hovedbeskæftigelse. Det blev ham da også kort efter overdraget at have tilsynet med de forsøg, der skulle foretages mod den herskende kvægsyge. Disse forsøg blev henlagt til Avnø ved Vordingborg, hvor han derfor jævnligt måtte opholde sig.

Som statsøkonom har Oeder spillet en ret fremtrædende rolle, og navnlig ydede han vigtige bidrag, især i den Struenseeske periode, til fremme af bondestandens frigørelse. Allerede på sin botaniske rejse i Norge havde Oeder gjort politisk-økonomiske studier, hvorom han gav udførlig beretning efter sin hjemkomst. Dette foranledigede, at A. G. Moltke opfordrede Oeder til at afgive en betænkning om det den gang ivrigt debatterede problem om en forbedring af bondestandens vilkår. Ved sit oprindeligt i 1769 på tysk affattede, anonyme og senere (1771) på dansk udgivne flyveskrift "Betænkning om, hvorledes der kan skaffes Bonden Frihed og Ejendom" fremstillede han klart og skarpt, men noget doktrinært, de reformtanker, der kom så stærkt op på den tid. Det var et af de vigtigste indlæg for bondefrigøreisen, omend man måske har overdrevet dets betydning.

Bearbejdelsen af folketællingen fra 1769 foregik under hans ledelse. Han søgte også på anden måde at tilvejebringe oplysning om landets forhold, således ved en undersøgelse angående Danmarks areal (Areal eller Indhold i Kvadratmaal af Danmark, Slesvig, Holsten, Oldenborg og Delmenhorst, 1776, oprindeligt udarbejdet på tysk og opbevaret i Deutsches Museum), et dengang temmelig uopklaret spørgsmål.

Med særlig interesse omfattede han spørgsmålet om enkekasser. Han tilvejebragte under sit ophold i Oldenborg et brugbart materiale til de fornødne beregninger dertil, mens hans egne betragtninger over dette emne (1771) i øvrigt savnede den stringens, som krævedes for at komme til bunds heri.

I 1770 gjorde Struensee ham til medlem af Landvæsenskommissionen, trods modstand fra reformfjendernes side, der frygtede hans overlegenhed og hans iver for fremskridt. Umiddelbart derefter forelagde Oeder kommissionen en omfattende plan for dens virksomhed og de principper, der burde følges, bl. a. med hensyn til styringen af krongodserne, ophævelse af fællesskabet, lettelse af Stavnsbåndet, bestemmelser om hoveriet og nationalmilitsens forandring. Det følgende år udtrådte Oeder af kommissionen, da han blev udnævnt til deputeret i Finanskollegiet. Også her påbegyndtes en række reformer efter Oeders råd.

Tilbage til hertugdømmerne

Som følge af statsomvæltningen i 1772 forlod Oeder finanskollegiet. Den nye styrelse ønskede at fjerne ham fra København og tilbød ham en stiftamtmandspost i Bergen. Dette afslog han dog, hvorefter han udnævntes til den noget bedre stilling som stiftamtmand i Trondhjem. Han nåede imidlertid aldrig at tiltræde dette embede. Han udbad sig nemlig, i anledning af sin hustrus sygelighed, tilladelse til først at foretage en rejse til Tyskland. Men på hjemrejsen erfarede han, at general Vibe von der Osten havde fået embedet, og at han selv skulle forblive i Slesvig eller Holsten, indtil han fik embede et andet sted. Han ilede imidlertid til København og besværede sig overfor enkedronning Juliane Marie. Han fik imidlertid kun den besked, at diplomatiske forhold havde gjort en militærpersons ansættelse i embedet nødvendigt.

Det lykkedes endeligt hans fjender at få ham helt fjernet, idet der blev sørget for, at han blev ansat som landfoged i Oldenborg i slutningen af 1773, kort før dette hertugdømmes afståelse. Herved håbede man for stedse at blive befriet for dette "ubekvemme hoved". Denne stilling svarede dog slet ikke til hans egne ønsker, da det var helt nye juridiske pligter, han her fik. Det var noget helt andet end hans tidligere beskæftigelser, da han blev sat i spidsen for Landsretten, skønt han, som det hedder, "måske aldrig havde haft en juridisk bog i hånden". Men han klarede sig dog ret godt, især ved hjælp af sin unge juridiske ven Halem. I denne stilling forblev han til sin død i 1791.

Efter sin første hustrus død ægtede han den 14. november 1776 Cathrine Gertrud Matthiesen (13. juni 1755 - 24. marts 1807). Hun var datter af justitsråd og rådmand Conrad Matthiesen i Altona i Hamborg. Ved sin død efterlod Oeder enke og tre børn. Det var vistnok for disses skyld, at han et par år forud havde erhvervet sig et tysk adelspatent. Tre år før sin død havde han den tilfredsstillelse at modtage opfordring til at vende tilbage til Danmark på det tidspunkt, da de reformer, han havde arbejdet for, havde sejret. Men han følte sig da for gammel til at overtage ny virksomhed.

Oeders eftermæle

For at give en forestilling om Oeders mangesidige virksomhed skal endnu nævnes, at han har udarbejdet planer og skrevet afhandlinger om enkekasser, om Danmarks militærvæsen, om papirpenge, og om tallotteriet - "alle politiske og moralske grunde forene sig mod denne skadelige opfindelse". Han imødegik ret udførligt de angreb, som han var genstand for, bl. a. af Joh. Chr. Fabricius og Es. Fleischer. Hans forsvarsskrifter udkom efter hans død i 1792 under titelen Oederiana.

I den Udsigt over P. F. Suhms Levned og Skrifter, som blev udgivet af R. Nyerup, hedder det som indledning til en række breve fra ham: "den brave Oeder, som uagtet han var fremmed, var dansk med liv og sjæl og har i sin grav alle danskes højagtelse". Oeder skildres som en klarttænkende mand, af utrættelig og alvorlig virkelyst, men tillige af en jovial og glad natur. Hans ven Suhm gav ham et meget anerkendende eftermæle, der blev benyttet som gravskrift på det mindesmærke af norsk marmor, som udførtes af Wiedewelt og anbragtes på kirkegården i Oldenburg i Tyskland.

Kilder

  • Rostrup, E. og Westergaard, H. "Georg Christian Oeder" Dansk biografisk Lexikon, bind 19, 1905, side 346-350.