Hartkorn: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
(→‎Historie: redig)
No edit summary
 
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
'''Hartkorn''' er et mål, der blev benyttet som grundlag for fastsættelse af skattebetaling. Hartkorn betyder "hårdt korn", d.v.s. rug og byg, i hvilke tidligere tiders skatter blev fastsat. 1 tønde hartkorn opdeles i 8 skæpper á 4 fjerdingkar á 3 album.
'''Hartkorn''' er et mål, der blev benyttet som grundlag for fastsættelse af skattebetaling. Hartkorn betyder "hårdt korn", d.v.s. rug og byg, i hvilke tidligere tiders skatter blev fastsat. 1 tønde hartkorn opdeles i 8 [[skæppe]]r á 4 [[fjerdingkar]] á 3 [[album]].


==Historie==
==Historie==
I den nærmeste tid før enevældens Indførelse 1660 var det alm. at ligne skatterne efter gårdenes Landgildeafgifter. Til forståelse heraf skal anføres, at blandt de rettigheder, adelen i tidernes løb havde erhvervet sig, var også den, at der ikke uden dens samtykke måtte udskrives skat, og i tilfælde af skatteudskrivning blev det adelens sag at ligne skatterne mellem deres bønder. De allerfleste bønder var den gang fæstere under adelen, gejstligheden   eller kronen. På godserne fandtes de såkaldte jordebøger, i hvilke var anført alle de ydelser, som hver fæstebonde skulle svare i brugsafgift til godsejerne.  
I den nærmeste tid før enevældens indførelse 1660 var det almindeligt at ligne skatterne efter gårdenes [[landgilde]]afgifter. Til forståelse heraf skal anføres, at blandt de rettigheder, adelen i tidernes løb havde erhvervet sig, var også den, at der ikke uden dens samtykke måtte udskrives skat, og i tilfælde af skatteudskrivning blev det adelens sag at ligne skatterne mellem deres bønder. De allerfleste bønder var den gang fæstere under adelen, gejstligheden eller kronen. På godserne fandtes de såkaldte jordebøger, i hvilke var anført alle de ydelser, som hver fæstebonde skulle svare i brugsafgift til godsejerne.  
Disse afgifter, ”Landgildeafgifterne”, var af meget forskellig art; men for at kunne sammenligne dem valgte man 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk. — som værdienhed, i forhold til hvilken de andre afgifter vurderedes.   
Disse afgifter, ”Landgildeafgifterne”, var af meget forskellig art; men for at kunne sammenligne dem valgte man 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk. — som værdienhed; de andre afgifter blev vurderet i forhold til hartkornet.   
Man har flere sådanne omsætningstabeller; som Eks. skal nævnes nedenstående:
Man har flere sådanne omsætningstabeller, f.eks.:<br>
 
* 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk.
* 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk.
* 1 Td. Gryn eller Hvedemel = 2 Td. Hartk.
* 1 Td. Gryn eller Hvedemel = 2 Td. Hartk.
Linje 15: Linje 14:
* 12 Gæs =  1 Td. Hartk.
* 12 Gæs =  1 Td. Hartk.


Således fik man altså gårdenes samlede landgildeydelser udtrykt i hartkorn, og efter dette hartkorn lignede godsejerne som sagt skatterne på deres bønder.
Således fik man altså gårdenes samlede landgildeydelser udtrykt i hartkorn, og efter dette hartkorn lignede godsejerne skatterne på deres bønder.<br>
Ved enevoldsmagtens indførelse 1660 mistede adelen sin indflydelse på skatteligningen, og det blev herefter regeringens sag at ligne skatterne på landets beboere.
For nu at have en norm at gå efter, forlangte regeringen  alle  jordebøgerne eller afskrifter af disse indsendt, og på grundlag af det hartkorn, til hvilket de forskellige ejendomme var ansat i disse, udarbejdedes da den første  samlede  ”matrikule” for hovedgårde, præstegårde, degnejorder o.  a., der ikke svarede nogen landgildeafgift, blev ansat til hartkorn formodentlig efter et blot skøn.
 
Hartkorn blev indført som skattegrundlag fra 1662-1664 og bestod i sin fulde udstrækning frem til skattereformen i 1903. Fra da af bortfaldt hartkornsskatten efterhånden. For statens vedkommende skete det allerede i 1904, og kommunerne gik gradvis over til ejendomsskyld, således at hartkornsskatterne var helt forsvundet i 1925.
Hartkorn blev indført som skattegrundlag fra 1662-1664 og bestod i sin fulde udstrækning frem til skattereformen i 1903. Fra da af bortfaldt hartkornsskatten efterhånden. For statens vedkommende skete det allerede i 1904, og kommunerne gik gradvis over til ejendomsskyld, således at hartkornsskatterne var helt forsvundet i 1925.


==Matrikulering på landet==
[[Kategori:Mål og vægt]]
Landgilden, som var fæstebøndernes afgift til godsejerne, var de fleste steder blevet indført som afgiftssystem op gennem middelalderen. Landgilden blev betalt som naturalier fra fæstebøndernes produktion, f.eks. som høns, gæs og korn. Størrelsen af landgilden blev ikke fastlagt udfra gårdens produktion; men var i højere grad et resultat af godsejerens forgodtbefindende.
[[Kategori:Udtryk og vendinger]]
 
Ved enevældens indførelse i 1660 var staten næsten bankerot, og Frederik III havde behov for øgede skatteindtægter. Adelen og godsejerne blev samtidig frataget deres ret til at udskrive skatter, og staten havde herefter behov for at etablere et ensartet skattegrundlag. Dette førte til en central registrering af alle jorder i de såkaldte matrikler, hvor hver enkel ejendom blev registreret.
For at kunne sammenligne betalingen af forskellige typer af naturalier i landgilderne opstod der en fast værdienhed, som alle naturalier kunne henføres til – nemlig værdien i tønder hartkorn.
 
En matrikel er således en fortegnelse over en ejendoms jordtilliggende, dens ejer og bruger samt den helt centrale angivelse af hartkorn, der dannede grundlag for den efterfølgende påligning af skatter. Op igennem tiden blev hartkorn vurderingen forbedret fra en simpel omregning af landgildens naturalier til en udmåling af alle loddernes arealer koblet til en vurdering af hvert enkelt lods bonitet med henblik på at opnå en ensartet vurdering af ejendommene i forhold til, hvad de kunne give i udbytte til deres ejere eller brugere. Der er således en klar linie fra hartkorn frem til vor tids ejendomsvurderinger i pengebeløb som grundlag for ejendomsskatter og grundskyld, der erstattede hartkornskatterne i starten af 1900-tallet.
 
===Kommissionsmatriklen i 1662===
I henhold til kongeligt reskript af 17. december 1660 skulle Kammerkollegiet afgive betænkning om en matrikel over alle kongens og andres ejendomme i Danmark. Betænkningen dannede grundlaget for den første matrikulering af de danske jordejendomme i 1662. Denne matrikel benævnes Kommissionsmatriklen.
 
Grundlaget for matriklen var godsernes jordebøger, der angav afgifterne fra fæsterne, under ét kaldet landgilde. Landgilden blev omregnet til tønder hartkorn, d.v.s. tønder byg eller rug.
Matrikelprotokollen indeholder oplysninger om hver jordejendoms ejer, bruger (fæster), størrelse, landgilde samt hartkorn.
 
Kommissionsmatriklen blev kasseret allerede i 1663.
 
===Amtstuematriklen i 1664===
Ved Skattekammerordre af 26. november 1663 blev det pålagt amtmænd og amtsskrivere at udarbejde en ny matrikel og jordebog over jordgodset. Materialet skulle indsendes til [[Rentekammeret]] inden udgangen af februar 1664 og dannede sammen med Kommissionsmatriklen af 1662  grundlaget for Amtstuematriklen.
 
Matrikelprotokollen er opbygget på samme måde som Kommissionsmatriklen fra 1662. Den indeholder herreds-, sogne- og byvis oplysninger om navne på jordens ejere, brugere og fæstere, den landgilde, som de betalte, samt hvad det blev regnet for i tønder hartkorn. Amtstuematriklen er bevaret for størstedelen af Danmark.
 
===Christian V’s matrikel (Landmålingsmatriklen) i 1688===
Efter skrivelse af 10. juli 1680 indsendte amtmændene en serie ekstrakter af amtstuematriklen fra 1664 til [[Rentekammeret]]. Disse ekstrakter dannede forarbejdet til Landmålingsmatriklen, også kaldet Christian den 5’s matrikel, der blev udarbejdet frem til 1688, hvor den trådte i kraft.
I Christian V’s matrikel blev jordejendommenes skatteevne ansat gennem opmåling af jorderne og vurdering af disses produktionsevne og udbytte.
 
Opmålingsprotokollen behandler hver by for sig. Til hver by hørte tre eller flere vange eller bymarker, der hver især behandles særskilt. Inden for hver vang opmåltes de enkelte åse, og åsene anføres med navn på den person, som havde brugsretten samt agrenes mål og jordens taksering.
 
I ekstraktopmålingsprotokollen anføres det samlede areal for hver ejendoms agerjorder.
Markbogen er en fællesbetegnelse for opmålingsprotokollen og ekstraktopmålingsprotokollen.
Modelbogen/beregningsprotokollen er indrettet herredsvis, og de enkelte jordejendommes areal er beregnet i kvadratalen og sat i hartkorn efter en given skala i forhold til jordernes bonitet.
 
===1844-matriklen===
Den 16. maj 1804 godkendte kongen Rentekammerets plan for udarbejdelsen af en ny matrikel på landet. Opmålingsarbejdet blev færdigt i 1822. Ved forordning af 24. juni 1840 blev den nye matrikel stadfæstet; men trådte først i kraft den 1. januar 1844. Matriklen 1844 er grundlaget for den nuværende matrikulering af jorder på landet.
 
Baggrunden for 1844-matriklen skal ses i lyset af udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, som medførte en omfattende ændring af jordejendommenes struktur. Som i 1688-matriklen opdeltes matrikuleringsarbejdet i opmåling, bonitering (vurdering af jorden) og hartkornsansættelse. Jorderne blev i 1844-matriklen vurderet i henhold til en 24-trins skala – den bedste jord fik takst 24. Referencelokaliteten for takst 24 er beliggende i Karlslunde mellem Roskilde og Køge. I forhold hertil blev hvert jordstykke vurderet, således at fede jorder blev vurderet med en høj takst, mens magre jorde blev takseret lavt.
 
I sogneprotokollen/beregningsprotokollen angives hver jordejendoms forskellige jordstykker med deres areal i kvadratalen samt ejer og brugernavne.
 
Matrikelprotokollen er et uddrag af sogneprotokollen/beregningsprotokollen. Den medtager ejer- og brugernavne, nyt matrikelnummer samt gammelt og nyt hartkorn. Udformningen svarer til matrikelprotokollen fra 1688.
 
==Arkivalier==
* 1664-matriklen findes i Rentekammerets arkiv på Rigsarkivet.
* 1688-matriklen findes i Rentekammerets arkiv på Rigsarkivet.
* 1844-matriklen findes i Kort & Matrikelstyrelsen.
 
[[Kategori:Gamle danske enheder]]

Nuværende version fra 19. maj 2018, 13:54

Hartkorn er et mål, der blev benyttet som grundlag for fastsættelse af skattebetaling. Hartkorn betyder "hårdt korn", d.v.s. rug og byg, i hvilke tidligere tiders skatter blev fastsat. 1 tønde hartkorn opdeles i 8 skæpper á 4 fjerdingkar á 3 album.

Historie

I den nærmeste tid før enevældens indførelse 1660 var det almindeligt at ligne skatterne efter gårdenes landgildeafgifter. Til forståelse heraf skal anføres, at blandt de rettigheder, adelen i tidernes løb havde erhvervet sig, var også den, at der ikke uden dens samtykke måtte udskrives skat, og i tilfælde af skatteudskrivning blev det adelens sag at ligne skatterne mellem deres bønder. De allerfleste bønder var den gang fæstere under adelen, gejstligheden eller kronen. På godserne fandtes de såkaldte jordebøger, i hvilke var anført alle de ydelser, som hver fæstebonde skulle svare i brugsafgift til godsejerne. Disse afgifter, ”Landgildeafgifterne”, var af meget forskellig art; men for at kunne sammenligne dem valgte man 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk. — som værdienhed; de andre afgifter blev vurderet i forhold til hartkornet. Man har flere sådanne omsætningstabeller, f.eks.:

  • 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk.
  • 1 Td. Gryn eller Hvedemel = 2 Td. Hartk.
  • 1 Td. Hvede eller Ærter = 1½ Td. Hartk.
  • 3 å 4 Læs Enghø = 1 Skp. Hartk.
  • 1 Td. Havre = ½ Td. Hartk.
  • 1 Td. Humle = ½ Td. Hartk.
  • 1 Td. Honning = 6 Td. Hartk.
  • 12 Gæs = 1 Td. Hartk.

Således fik man altså gårdenes samlede landgildeydelser udtrykt i hartkorn, og efter dette hartkorn lignede godsejerne skatterne på deres bønder.
Hartkorn blev indført som skattegrundlag fra 1662-1664 og bestod i sin fulde udstrækning frem til skattereformen i 1903. Fra da af bortfaldt hartkornsskatten efterhånden. For statens vedkommende skete det allerede i 1904, og kommunerne gik gradvis over til ejendomsskyld, således at hartkornsskatterne var helt forsvundet i 1925.

Hentet fra "https://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Hartkorn&oldid=71798"