Hartkorn: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettelse af siden.)
 
No edit summary
 
(10 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Hartkorn er et mål, der blev benyttet som grundlag for fastsættelse af skattebetaling.
'''Hartkorn''' er et mål, der blev benyttet som grundlag for fastsættelse af skattebetaling. Hartkorn betyder "hårdt korn", d.v.s. rug og byg, i hvilke tidligere tiders skatter blev fastsat. 1 tønde hartkorn opdeles i 8 [[skæppe]]r á 4 [[fjerdingkar]] á 3 [[album]].


1 tønde hartkorn opdeles i 8 skæpper á 4 fjerdingkar á 3 album.
==Historie==
 
I den nærmeste tid før enevældens indførelse 1660 var det almindeligt at ligne skatterne efter gårdenes [[landgilde]]afgifter. Til forståelse heraf skal anføres, at blandt de rettigheder, adelen i tidernes løb havde erhvervet sig, var også den, at der ikke uden dens samtykke måtte udskrives skat, og i tilfælde af skatteudskrivning blev det adelens sag at ligne skatterne mellem deres bønder. De allerfleste bønder var den gang fæstere under adelen, gejstligheden eller kronen. På godserne fandtes de såkaldte jordebøger, i hvilke var anført alle de ydelser, som hver fæstebonde skulle svare i brugsafgift til godsejerne.
Hartkorn betyder "hårdt korn", d.v.s. rug og byg, i hvilke tidligere tiders skatter blev fastsat.
Disse afgifter, ”Landgildeafgifterne”, var af meget forskellig art; men for at kunne sammenligne dem valgte man 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk. — som værdienhed; de andre afgifter blev vurderet i forhold til hartkornet. 
Man har flere sådanne omsætningstabeller, f.eks.:<br>
* 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk.
* 1 Td. Gryn eller Hvedemel = 2 Td. Hartk.
* 1 Td. Hvede eller Ærter = 1½ Td. Hartk.
* 3 å 4 Læs Enghø = 1 Skp. Hartk.
* 1 Td. Havre =  ½ Td. Hartk.
* 1 Td. Humle =  ½ Td. Hartk.
* 1 Td. Honning =  6 Td. Hartk.
* 12 Gæs =  1 Td. Hartk.


Således fik man altså gårdenes samlede landgildeydelser udtrykt i hartkorn, og efter dette hartkorn lignede godsejerne skatterne på deres bønder.<br>
Hartkorn blev indført som skattegrundlag fra 1662-1664 og bestod i sin fulde udstrækning frem til skattereformen i 1903. Fra da af bortfaldt hartkornsskatten efterhånden. For statens vedkommende skete det allerede i 1904, og kommunerne gik gradvis over til ejendomsskyld, således at hartkornsskatterne var helt forsvundet i 1925.
Hartkorn blev indført som skattegrundlag fra 1662-1664 og bestod i sin fulde udstrækning frem til skattereformen i 1903. Fra da af bortfaldt hartkornsskatten efterhånden. For statens vedkommende skete det allerede i 1904, og kommunerne gik gradvis over til ejendomsskyld, således at hartkornsskatterne var helt forsvundet i 1925.


==Matrikler==
[[Kategori:Mål og vægt]]
En matrikel er i forbindelse med hartkorn en fortegnelse over jord, ejer og bruger med angivelse af hartkorn for ejendommen som grundlag for beskatning.
[[Kategori:Udtryk og vendinger]]
 
'''1664-matriklen.'''
Matriklen 1662-1664, også kaldet Frederik 3's matrikel, indeholder herreds-, sogne- og byvis for hele landet navne på jordens ejere, brugere og fæstere, den afgift i form af landgilde, som de betalte, og hvad det blev regnet for i hartkorn, altså jordens bonitet, der udgjorde skattegrundlaget. Jordebøgerne, der blev indsendt til Rentekammeret, danner grundlag for udarbejdelsen af 1664-matriklen.
 
'''1688-matriklen.'''
Matriklen 1688, kaldes også Christian 5's matrikel. Denne matrikel anfører ejer, bruger og såvel hartkornet fra den matrikel som den nye matrikel. Tallet fremkom ved en detaljeret opmåling, som angivet i markbøgerne, og en omregning til hartkorn efter en given skala i modelbøgerne.
 
'''1844-matriklen.'''
Matriklen 1844 er baseret på en forudgående nyopmåling og nyvurdering af agerjord og engarealer, mens man bibeholdt de øvrige skøn fra 1688-matriklen. Ansættelserne i 1844-matriklen byggede på normaljord, d.v.s. jord af bedste beskaffenhed, der sattes til takst 24. I forhold hertil blev jorden vurderet efter dens evne til at afkaste nettoudbytte.
 
==Arkivalier==
1664-matriklen findes i Rentekammerets arkiv på Rigsarkivet.
1688-matriklen findes i Rentekammerets arkiv på Rigsarkivet.
1844-matriklen findes i Kort & Matrikelstyrelsen.

Nuværende version fra 19. maj 2018, 13:54

Hartkorn er et mål, der blev benyttet som grundlag for fastsættelse af skattebetaling. Hartkorn betyder "hårdt korn", d.v.s. rug og byg, i hvilke tidligere tiders skatter blev fastsat. 1 tønde hartkorn opdeles i 8 skæpper á 4 fjerdingkar á 3 album.

Historie

I den nærmeste tid før enevældens indførelse 1660 var det almindeligt at ligne skatterne efter gårdenes landgildeafgifter. Til forståelse heraf skal anføres, at blandt de rettigheder, adelen i tidernes løb havde erhvervet sig, var også den, at der ikke uden dens samtykke måtte udskrives skat, og i tilfælde af skatteudskrivning blev det adelens sag at ligne skatterne mellem deres bønder. De allerfleste bønder var den gang fæstere under adelen, gejstligheden eller kronen. På godserne fandtes de såkaldte jordebøger, i hvilke var anført alle de ydelser, som hver fæstebonde skulle svare i brugsafgift til godsejerne. Disse afgifter, ”Landgildeafgifterne”, var af meget forskellig art; men for at kunne sammenligne dem valgte man 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk. — som værdienhed; de andre afgifter blev vurderet i forhold til hartkornet. Man har flere sådanne omsætningstabeller, f.eks.:

  • 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk.
  • 1 Td. Gryn eller Hvedemel = 2 Td. Hartk.
  • 1 Td. Hvede eller Ærter = 1½ Td. Hartk.
  • 3 å 4 Læs Enghø = 1 Skp. Hartk.
  • 1 Td. Havre = ½ Td. Hartk.
  • 1 Td. Humle = ½ Td. Hartk.
  • 1 Td. Honning = 6 Td. Hartk.
  • 12 Gæs = 1 Td. Hartk.

Således fik man altså gårdenes samlede landgildeydelser udtrykt i hartkorn, og efter dette hartkorn lignede godsejerne skatterne på deres bønder.
Hartkorn blev indført som skattegrundlag fra 1662-1664 og bestod i sin fulde udstrækning frem til skattereformen i 1903. Fra da af bortfaldt hartkornsskatten efterhånden. For statens vedkommende skete det allerede i 1904, og kommunerne gik gradvis over til ejendomsskyld, således at hartkornsskatterne var helt forsvundet i 1925.