Hartkorn

Hartkorn er et mål, der blev benyttet som grundlag for fastsættelse af skattebetaling.

1 tønde hartkorn opdeles i 8 skæpper á 4 fjerdingkar á 3 album.

Hartkorn betyder "hårdt korn", d.v.s. rug og byg, i hvilke tidligere tiders skatter blev fastsat.

Hartkorn blev indført som skattegrundlag fra 1662-1664 og bestod i sin fulde udstrækning frem til skattereformen i 1903. Fra da af bortfaldt hartkornsskatten efterhånden. For statens vedkommende skete det allerede i 1904, og kommunerne gik gradvis over til ejendomsskyld, således at hartkornsskatterne var helt forsvundet i 1925.

Matrikler

En matrikel er i forbindelse med hartkorn en fortegnelse over jord, ejer og bruger med angivelse af hartkorn for ejendommen som grundlag for beskatning.

1664-matriklen. Matriklen 1662-1664, også kaldet Frederik 3's matrikel, indeholder herreds-, sogne- og byvis for hele landet navne på jordens ejere, brugere og fæstere, den afgift i form af landgilde, som de betalte, og hvad det blev regnet for i hartkorn, altså jordens bonitet, der udgjorde skattegrundlaget. Jordebøgerne, der blev indsendt til Rentekammeret, danner grundlag for udarbejdelsen af 1664-matriklen.

1688-matriklen. Matriklen 1688, kaldes også Christian 5's matrikel. Denne matrikel anfører ejer, bruger og såvel hartkornet fra den matrikel som den nye matrikel. Tallet fremkom ved en detaljeret opmåling, som angivet i markbøgerne, og en omregning til hartkorn efter en given skala i modelbøgerne.

1844-matriklen. Matriklen 1844 er baseret på en forudgående nyopmåling og nyvurdering af agerjord og engarealer, mens man bibeholdt de øvrige skøn fra 1688-matriklen. Ansættelserne i 1844-matriklen byggede på normaljord, d.v.s. jord af bedste beskaffenhed, der sattes til takst 24. I forhold hertil blev jorden vurderet efter dens evne til at afkaste nettoudbytte.

Arkivalier

1664-matriklen findes i Rentekammerets arkiv på Rigsarkivet. 1688-matriklen findes i Rentekammerets arkiv på Rigsarkivet. 1844-matriklen findes i Kort & Matrikelstyrelsen.