Hartkorn

Hartkorn er et mål, der blev benyttet som grundlag for fastsættelse af skattebetaling.

1 tønde hartkorn opdeles i 8 skæpper á 4 fjerdingkar á 3 album.

Hartkorn betyder "hårdt korn", d.v.s. rug og byg, i hvilke tidligere tiders skatter blev fastsat.

I den nærmeste tid før enevældens Indførelse 1660 var det alm. at ligne skatterne efter gårdenes Landgildeafgifter. Til forståelse heraf skal anføres, at blandt de rettigheder, adelen i tidernes løb havde erhvervet sig, var også den, at der ikke uden dens samtykke måtte udskrives skat, og i tilfælde af skatteudskrivning blev det adelens sSag at ligne skatterne mellem deres bønder. De allerfleste bønder var den gang fæstere under adelen, gejstligheden eller kronen. På godserne fandtes de såkaldte jordebøger, i hvilke var anført alle de ydelser, som hver fæstebonde skulde svare i brugsafgift til godsejerne. Disse afgifter, ”Landgildeafgifterne”, var af meget forskellig art; men for at kunne sammenligne dem valgte man 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk. — som værdienhed, i forhold til hvilken de andre afgifter vurderedes. Man har flere sådanne omsætningstabeller; som Eks. skal nævnes nedenstående: 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk. — 1 Td. Gryn eller Hvedemel = 2 Td. Hartk. — 1 Td. Hvede eller Ærter. = 1½ Td. Hartk. — 3 å 4 Læs Enghø = 1 Skp. Hartk. — 1 Td. Havre = ½ Td. Hartk. — 1 Td. Humle = ½ Td. Hartk. — 1 Td. Honning = 6 Td. Hartk. — 12 Gæs = 1 Td. Hartk. —

Således fik man altså gårdenes samlede landgildeydelser udtrykt i hartkorn, og efter dette hartkorn. lignede godsejerne som sagt skatterne på deres bønder. Ved enevoldsmagtens indførelse 1660 mistede adelen sin indflydelse på skatteligningen, og det blev herefter regeringens sag at ligne skatterne på landets beboere. For nu at have en norm at gå efter, forlangte regeringen alle jordebøgerne eller afskrifter af disse indsendt, og på grundlag af det hartkorn, til hvilket de forskellige ejendomme var ansat i disse, udarbejdedes da den første samlede ”matrikule” for hovedgårde, præstegårde, degnejorder o. a., der ikke svarede nogen landgildeafgift, blev ansat til hartkorn formodentlig efter et blot skøn.

Hartkorn blev indført som skattegrundlag fra 1662-1664 og bestod i sin fulde udstrækning frem til skattereformen i 1903. Fra da af bortfaldt hartkornsskatten efterhånden. For statens vedkommende skete det allerede i 1904, og kommunerne gik gradvis over til ejendomsskyld, således at hartkornsskatterne var helt forsvundet i 1925.

Matrikler

En matrikel er i forbindelse med hartkorn en fortegnelse over jord, ejer og bruger med angivelse af hartkorn for ejendommen som grundlag for beskatning.

1664-matriklen. Matriklen 1662-1664, også kaldet Frederik 3's matrikel, indeholder herreds-, sogne- og byvis for hele landet navne på jordens ejere, brugere og fæstere, den afgift i form af landgilde, som de betalte, og hvad det blev regnet for i hartkorn, altså jordens bonitet, der udgjorde skattegrundlaget. Jordebøgerne, der blev indsendt til Rentekammeret, danner grundlag for udarbejdelsen af 1664-matriklen.

1688-matriklen. Matriklen 1688, kaldes også Christian 5's matrikel. Denne matrikel anfører ejer, bruger og såvel hartkornet fra den matrikel som den nye matrikel. Tallet fremkom ved en detaljeret opmåling, som angivet i markbøgerne, og en omregning til hartkorn efter en given skala i modelbøgerne.

1844-matriklen. Matriklen 1844 er baseret på en forudgående nyopmåling og nyvurdering af agerjord og engarealer, mens man bibeholdt de øvrige skøn fra 1688-matriklen. Ansættelserne i 1844-matriklen byggede på normaljord, d.v.s. jord af bedste beskaffenhed, der sattes til takst 24. I forhold hertil blev jorden vurderet efter dens evne til at afkaste nettoudbytte.

Arkivalier

1664-matriklen findes i Rentekammerets arkiv på Rigsarkivet. 1688-matriklen findes i Rentekammerets arkiv på Rigsarkivet. 1844-matriklen findes i Kort & Matrikelstyrelsen.