Huguenot

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Huguenotterne er opr. franske protestanter, der etablerede sig ved en nationalsynode i Paris 1559, hvor man vedtog en calvinsk trosbekendelse. 1562 fik huguenotterne ret til at holde gudstjeneste, men perioden derefter er præget af en langvarig borgerkrig mellem katolikker og huguenotter. Massakren på Bartolomæusnatten, natten ml. 24. og 25. august 1572, var et blodbad, der kostede 3000 huguenotter i Paris livet.
Ved Nantes-ediktet 1598 fik huguenotterne ligestilling og en række befæstede byer - som dog blev inddraget igen 1629. 1685 blev religionsfriheden ophævet, med det resultat, ca. 200.000 huguenotter (af ialt ca. 1,5 mio.) flygtede, bl.a. til Danmark, hvor de med et kongeligt privilegium slog sig ned som erhvervsdrivende i Fredericia.

I Altona blev der allerede i 1602, dvs. før dansk tid, grundlagt en reformeret menighed. Da der kom ca 900 huguenotter til Hamburg og Altona i 1686, deltes menigheden i en tysk-reformert og en fransk reformert. Denne deling ophørte først i 1831.

I Glückstadt, Holsten blev det i 1688 tilladt at afholde huguenot-gudstjenester; denne koloni eksisterede til 1817, hvor den reformerte præst i Altona overtog betjeningen af de få tilbageværende huguenotter

Kilder

Kirkebøger

København:

Fredericia:

  • AO:Kirkebøger har lagt kirkebøger ud for Den Reformerte Menighed i Fredericia under opslagsordet 'Den Reformerte Menighed ..' 1824-1976

Kirkebogsafskrifter

Kolonilister

Skifter

Borgerskaber

Slægtsbøger

Externe links

Kilde

  • Andreas Flick: Die Niederlassung der Hugenotten in Norddeutschland, i: Zeitschrift für Niederdeutsche Familienkunde 78/2003 s. 131 ff