Indfødsret: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Indfødsret''', | '''Indfødsret''', dvs. retten til at opholde sig i Danmark, var før 1776 ret uproblematisk: hvis en person slog sig ned i Danmark, havde han ret til at være her. Man skelnede ikke mellem indfødte og fremmede. | ||
Under Struensee opstod der en konflikt omkring besættelse af offentlige embeder, der ofte blev givet til udlændinge. Med loven af 15. jan. 1776 blev det krævet, at offentlige embeder kun kunne gives til den, der født i riget, dvs. Danmark, Norge, Holsten med underliggende lande, f.eks. Grønland, Island og Færøerne. Indfødt var herefter den, der var født i riget, samt der var født i udlandet af danske undersåtter. Udlændinge skulle erhverve naturalisationsbrev af kongen for at få samme ret. Ansøgninger om naturalisation findes i | |||
* 1776-1847: Danske kancelli | * 1776-1847: Danske kancelli | ||
* 1848-1967: Indenrigsministeriet 1. kontor <br> | * 1848-1967: Indenrigsministeriet 1. kontor <br> | ||
Indfødsretskriteriet var indtil 1898 fødestedet; fra 1898 faderens nationalitet | Indfødsretskriteriet var indtil 1898 fødestedet; fra 1898 afgør faderens nationalitet, om en person har statsborgerret<br> | ||
==Sønderjylland== | ==Sønderjylland== | ||
I '''Sønderjylland''' gav grænsedragningerne 1864 og 1920 overgangsproblemer:<Br> | I '''Sønderjylland''' gav grænsedragningerne 1864 og 1920 overgangsproblemer:<Br> | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Folk, der var født før 1864, kunne efter Preussens overtagelse af området fortsætte som danske undersåtter ved at ''optere'' for Danmark; se [[Optant]] om de problemer, der opstod | Folk, der var født før 1864, kunne efter Preussens overtagelse af området fortsætte som danske undersåtter ved at ''optere'' for Danmark; se [[Optant]] om de problemer, der opstod | ||
* 1920 | * 1920 | ||
Efter 1920 blev folk med fødested i Sønderjylland (næsten) automatisk overført til dansk statsborgerskab. | Efter 1920 blev folk med fødested i og bosiddende i Sønderjylland (næsten) automatisk overført til dansk statsborgerskab. | ||
Worsøe: Slægtshistorie i Sønderjylland, 1999 s. 62: ''Grundreglen var, at alle, der på genforeningsdagen den 15. juni 1920 havde fast bopæl her og tidligere var tyske statsborgere, automatisk blev danske statsborgere, medmindre de var tilflyttet efter 1. okt. 1918.'' | Worsøe: Slægtshistorie i Sønderjylland, 1999 s. 62: ''Grundreglen var, at alle, der på genforeningsdagen den 15. juni 1920 havde fast bopæl her og tidligere var tyske statsborgere, automatisk blev danske statsborgere, medmindre de var tilflyttet efter 1. okt. 1918.'' | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
* [https://dis-danmark.dk/bibliotek/908008.pdf Alfabetisk Navneregister] over Personer, der i Aarene 1850-1915 ved Lov har erhvervet dansk Indfødsret, 1916 | * [https://dis-danmark.dk/bibliotek/908008.pdf Alfabetisk Navneregister] over Personer, der i Aarene 1850-1915 ved Lov har erhvervet dansk Indfødsret, 1916 | ||
==Eksternt link== | ==Eksternt link== | ||
[http://www.sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/indfodsret_-_en_vejledning Indfødsret - en vejledning] | * [http://www.sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/indfodsret_-_en_vejledning Indfødsret - en vejledning] | ||
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0280.html Indfødsret] i: Salomonsens Konversationsleksikon (2. udg.) Bd. 12, s. 270 | |||
[[Kategori:Love og forordninger]] | [[Kategori:Love og forordninger]] | ||
[[Kategori:Sønderjylland]] | [[Kategori:Sønderjylland]] | ||
Versionen fra 21. jun. 2022, 18:40
Indfødsret, dvs. retten til at opholde sig i Danmark, var før 1776 ret uproblematisk: hvis en person slog sig ned i Danmark, havde han ret til at være her. Man skelnede ikke mellem indfødte og fremmede. Under Struensee opstod der en konflikt omkring besættelse af offentlige embeder, der ofte blev givet til udlændinge. Med loven af 15. jan. 1776 blev det krævet, at offentlige embeder kun kunne gives til den, der født i riget, dvs. Danmark, Norge, Holsten med underliggende lande, f.eks. Grønland, Island og Færøerne. Indfødt var herefter den, der var født i riget, samt der var født i udlandet af danske undersåtter. Udlændinge skulle erhverve naturalisationsbrev af kongen for at få samme ret. Ansøgninger om naturalisation findes i
- 1776-1847: Danske kancelli
- 1848-1967: Indenrigsministeriet 1. kontor
Indfødsretskriteriet var indtil 1898 fødestedet; fra 1898 afgør faderens nationalitet, om en person har statsborgerret
Sønderjylland
I Sønderjylland gav grænsedragningerne 1864 og 1920 overgangsproblemer:
- 1864-1920
Folk, der var født før 1864, kunne efter Preussens overtagelse af området fortsætte som danske undersåtter ved at optere for Danmark; se Optant om de problemer, der opstod
- 1920
Efter 1920 blev folk med fødested i og bosiddende i Sønderjylland (næsten) automatisk overført til dansk statsborgerskab.
Worsøe: Slægtshistorie i Sønderjylland, 1999 s. 62: Grundreglen var, at alle, der på genforeningsdagen den 15. juni 1920 havde fast bopæl her og tidligere var tyske statsborgere, automatisk blev danske statsborgere, medmindre de var tilflyttet efter 1. okt. 1918.
Derfor nævnes bopælen pr. 1. okt 1918 i den sønderjyske folketælling 1921.
Alle andre skulle igennem en godkendelsesprocedure - se 'Det nationale register' på LA Aabenraa. Glemte de det, risikerede de, at Hitler indkaldte mændene til militærtjeneste i 1930'erne - derfor finder man sønderjyske ansøgninger om dansk indfødsret i indvandrerdatabasen fra denne periode
- Alfabetisk Navneregister over Personer, der i Aarene 1850-1915 ved Lov har erhvervet dansk Indfødsret, 1916
Eksternt link
- Indfødsret - en vejledning
- Indfødsret i: Salomonsens Konversationsleksikon (2. udg.) Bd. 12, s. 270