Kartoffeltysker

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Omkring 1760 kom de første sydtyske kolonister eller kartoffeltyskerne til Jylland. De var inviteret til Danmark for at opdyrke hede- og mosearealerne langs den jyske højderyg fra Ejderen i syd til Alheden i nord.
Mest kendt er kolonierne ved Frederiks, Thorning, Gråmose og Bording, samt længere mod syd på Randbøl hede. Efterkommerne har udforsket rødderne i Sydtyskland, og meget materiale kan findes på hjemmesiden [1]

Sønderjylland

I hertugdømmet Slesvig blev der oprettet lignende kolonier. Friedrichsheide (Sankelmark), Friedrichsau og Friedrichsfeld (Skt. Michaelis v. Slesvig), Königshügel, Christiansholm og Meggerholm (Hohn), Neubörm (Hollingstedt), Westscheide (Havetoft), Sophienthal (Tinglev) og Wilhelminenfeld (Leck) som de største
Her finder man kontakt hos arbejdsgruppen Plaggenhacke

Hverken på Alheden eller i hertugdømmet Slesvig var forsøget med tyske kolonister nogen stor succes: mange forsvandt hurtigt igen, fordi jorden var for vanskelig at få et udkomme af. Løfterne til kolonisterne var store: arvefæste med bolig og stald, kvæg, redskaber, 20 års skattefrihed, dagpenge, til den første gode høst var i hus og rejsepenge til den lange transport fra Sydvesttyskland (Pfalz, Baden, Württemberg) og Hessen til Slesvig, hhv. Danmark. Men dels var dyrkningsforholdene (nybrudt udpint hedejord, kold mosejord o.l.) meget fremmedartede for kolonisterne, dels var kolonisterne ikke som påtænkt udvalgt efter kvalifikationer indenfor landbrug, derimod tog den danske udsending Joh. Fr. Moritz, hvem der meldte sig - for sin egen fortjenestes skyld: hver hvervning udløste en bonus på 4½ rigsdaler. Og ofte var der strid med de oprindelige bønder, som så deres hede- og mosestrækninger forsvinde med tab af indtægterne fra klyne og tørv til følge - og som også måtte dele engarealer med de nytilkomne.

Kolonisterne kom fra områder, hvor den ellers ukendte kartoffel allerede indgik i kostplanen. Da dyrkning af boghvede, der klarer sig på magre jorder, ikke var vellykket, begyndte dyrkningen af kartofler både i Nørrejylland og Hertugdømmet Slesvig; provst Philipp Ernst Lüders i hertugdømmerne gjorde en stor indsats for at forsyne de nørrejyske kolonister med sættekartofler, men han ville også have stambefolkningen til at bruge kartoflen i den daglige husholdning. Det var en sej kamp mod gamle vaner, men efterhånden kunne kartoffeltyskerne afsætte overskudsproduktionen på markederne i Viborg, Kolding og Fredericia.

Kilder

Eksterne links

Litteratur

Slægt&Data

Kathr. Tobiesen: Kartoffeltyskerne på Alheden Slægt&Data 2004/3 s. 10ff.
Jan Hyllested: Kartoffeltysker-forskning I Slægt&Data 2004/4 s. 5 ff.
Kartoffeltysker-forskning II Slægt&Data 2005/1 s. 20 ff

Bøger

  • Elsa Steen Sørensen: Daniel Krath, en kartoffeltysker. 1982
  • Jørgen Nielsen & Stine Bitsch-Larsen: De sydtyske kolonisters bosættelse på den jydske hede. 1984.
  • Aus den Anden auf die Geest, Schleswig 1993 (udstillingskatalog)
  • Etlar Kramer Johansen: Kartoffeltyskernes historie. Fra fremmed land de kom.1999, nu også på tysk & engelsk.
  • F.C.Carstens/Etlar Kramer Johansen: Alheden og dens kolonier 1839. Ny udg. 2000.
  • Etlar Kramer Johansen/Jan Hyllested: Kartoffeltyskerne i Resenfelde. 2003
  • Kolonisten-Atlas, udg. Ilona og Johannes Hansen, Arbeitskreis Plaggenhacke 2011: kolonier i Sønderjylland, bl.a. omkring Tinglev, og i Sydslesvig