Kirkebog

En kirkebog er en optegnelse eller protokol over kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelse. For slægtsforskere udgør kirkebøgerne vigtige kilder. Det er der flere grunde til. De er bevaret langt tilbage i tiden, de indeholder oplysninger om vigtige begivenheder i almindelige menneskers liv og de indeholder ofte oplysninger om slægtsforhold. F.eks. er forældre ofte nævnt i forbindelse med dåb og konfirmation.

Historie

Den ældste danske kirkebog stammer fra Hjordkær sogn i Sønderjylland. De første indførsler i denne bog er fra året 1573. Der er enkelte sogne, hvor kirkebøgerne rækker næsten lige så langt tilbage; men først i 1645 fik præsterne i Sjællands Stift påbud om at føre kirkebøger og året efter blev loven udstrakt til hele landet. Det skete ved to kongelige missiver til biskopperne. Det første den 20. maj 1645 til Biskoppen over Sjælland Stift og det andet den 17. maj 1646 til Landets øvrige Biskopper.

Loven sagde imidlertid ikke noget om, hvordan kirkebøgerne skulle føres, og slet ikke noget om, hvordan de skulle opbevares. Derfor er der stor variation i indholdet i disse tidlige kirkebøger, og mange er gået tabt i tidens løb pga. præstegårdsbrande og dårlige opbevaringsforhold.

I 1763 blev det pålagt præsterne i Slesvig, at kirkebøgerne fra nu af skulle føres i to eksemplarer. Det var sikkert meningen, at samme regel skulle gælde i kongeriget; men her blev det først inført i 1813. Derfor er der en del sogne, hvor kirkebøgerne ikke rækker længere tilbage end dette år. Til gengæld blev kirkebøgerne i kongeriget ved denne lejlighed standardiseret og førtes herefter i bøger med standardiseret opbygning og fortrykte skemaer.

Tilgængelighed

Efter indførelsen af den elektroniske kirkebog i 2003 er alle kontraministerialbøger før 2003 og alle hovedministerialbøger før 1891 afleveret til de respektive landsarkiver. Ifølge arkivloven er kirkebøgerne på Statens Arkiver tilgængelige for offentligheden efter en frist på 50 år. Registrene over begravede dog allerede efter 10 år.