Kirkegård: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Kirkegårde''' tilhører oftest det sogn, de ligger i, men med nyere tids byudvikling oprettede de større bykommuner kommunale kirkegårde.
==Kirkegårde==
'''Kirkegårde''' lå oprindeligt omkring sognets kirke; de var afgrænset mod landsbyens jord med hegn eller stendiger. Her blev sognets rettroende begravet, mens andre blev begravet i uindviet jord udenfor kirkegården. Kirkegårdene tilhører oftest det sogn, de ligger i, men med nyere tids byudvikling blev der i de større bykommuner oprettet kommunale kirkegårde. Et påbud fra 1805 pålagde alle byer i Danmark at anlægge kirkegårde udenfor byerne o


I ''København'' blev det i 1851 forbudt at begrave de døde indenfor voldene i et forsøg på at forbedre hygienen; kirkegårdene flyttede udenfor centrum, se [http://www.kk.dk/da/brugbyen/brug-steder-i-byen/groenne-omraader/kirkegaarde Københavns Kommunale Kirkegårde] med en beskrivelse af de persongrupper, der er begravet de forskellige steder.
=== København===
I ''København'' blev det i 1851 (Christianshavn: 1853) forbudt at begrave de døde indenfor voldene i et forsøg på at forbedre hygienen; kirkegårdene flyttede udenfor centrum, se [http://www.kk.dk/da/brugbyen/brug-steder-i-byen/groenne-omraader/kirkegaarde Københavns Kommunale Kirkegårde] med en beskrivelse af de persongrupper, der er begravet de forskellige steder, men allerede i 1666 anlægges Holmens kirkegård udenfor Østerport. Hertil flyttes også Garnisons kirkegård i 1711. Assistens Kirkegård (1757 indviet 1760) var fra begyndelsen tænkt som fattigkirkegård; hvert sogn bestyrer sin del af kirkegården. Vor Frelsers kirkegård på Amagerbrogade blev anlagt i 1790.
Andre kirkegårde er sløjfet: fattigkirkegården ved Sankt Annæ Gade 37-55 ("Cul de Sac") (i 1873); kirkegården ved 'Børnehuset' på Christianshavn
Vestre Kirkegård (1870) anlægges af Københavns kommunesom byens nye store begravelsesplads
Sundby Kirkegård (1872) er også kommunal
Bispebjerg Kirkegård (1903) er vokset frem parallelt med den nye ide om ligbrænding.
===Aarhus===
I ''Aarhus'' indvies Søndre Kirkegård 1818 (og nedlægges 1946). Nordre Kirkegård indvies 1876 og Vestre Kirkegård indvies 1927
===Odense===
I ''Odense'' indvies Assistenskirkegården 1811
===Aalborg===
I ''Aalborg'' indvies Almen Kirkegård 1806 på en parcel af Hospitalskirkegården og sammenhængende med Sct. Jørgensgårdens kirkegård; den er assistenskirkegård for Budolfi og Vor Frue Kirke
===Vejle===
I ''Vejle'' bliver kirkegården omkring St. Nicolaj Kirke sløjfet i begyndelsen af 1940'erne; Gamle Kirkegård oprettes i 1825 og kaldes da Assistenskirkegården; i dag 'Den gamle Kirkegård'; Østre Kirkegård oprettes 1871 som assistenskirkegård for Gamle Kirkegård
===Nykøbing F===
I ''Nykøbing Falster'' blev Assistenskirkegården tilskødet kirken i 1850'erne; den aktive drift sluttede 1920. Østre Kirkegård er fra 1880erne og kaldes 'Den ny kirkegård'. Nordre Kirkegård er indviet i 1920'erne


== Affotograferede gravstene ==
== Affotograferede gravsten ==
På mange '''kirkegårde''' er gravstenene blev affotograferet og indekseret, så de kan søges på internettet.
På mange '''kirkegårde''' er gravstenene blev affotograferet og indekseret, så de kan søges på internettet.



Versionen fra 27. okt. 2019, 15:48

Kirkegårde

Kirkegårde lå oprindeligt omkring sognets kirke; de var afgrænset mod landsbyens jord med hegn eller stendiger. Her blev sognets rettroende begravet, mens andre blev begravet i uindviet jord udenfor kirkegården. Kirkegårdene tilhører oftest det sogn, de ligger i, men med nyere tids byudvikling blev der i de større bykommuner oprettet kommunale kirkegårde. Et påbud fra 1805 pålagde alle byer i Danmark at anlægge kirkegårde udenfor byerne o

København

I København blev det i 1851 (Christianshavn: 1853) forbudt at begrave de døde indenfor voldene i et forsøg på at forbedre hygienen; kirkegårdene flyttede udenfor centrum, se Københavns Kommunale Kirkegårde med en beskrivelse af de persongrupper, der er begravet de forskellige steder, men allerede i 1666 anlægges Holmens kirkegård udenfor Østerport. Hertil flyttes også Garnisons kirkegård i 1711. Assistens Kirkegård (1757 indviet 1760) var fra begyndelsen tænkt som fattigkirkegård; hvert sogn bestyrer sin del af kirkegården. Vor Frelsers kirkegård på Amagerbrogade blev anlagt i 1790. Andre kirkegårde er sløjfet: fattigkirkegården ved Sankt Annæ Gade 37-55 ("Cul de Sac") (i 1873); kirkegården ved 'Børnehuset' på Christianshavn Vestre Kirkegård (1870) anlægges af Københavns kommunesom byens nye store begravelsesplads Sundby Kirkegård (1872) er også kommunal Bispebjerg Kirkegård (1903) er vokset frem parallelt med den nye ide om ligbrænding.

Aarhus

I Aarhus indvies Søndre Kirkegård 1818 (og nedlægges 1946). Nordre Kirkegård indvies 1876 og Vestre Kirkegård indvies 1927

Odense

I Odense indvies Assistenskirkegården 1811

Aalborg

I Aalborg indvies Almen Kirkegård 1806 på en parcel af Hospitalskirkegården og sammenhængende med Sct. Jørgensgårdens kirkegård; den er assistenskirkegård for Budolfi og Vor Frue Kirke

Vejle

I Vejle bliver kirkegården omkring St. Nicolaj Kirke sløjfet i begyndelsen af 1940'erne; Gamle Kirkegård oprettes i 1825 og kaldes da Assistenskirkegården; i dag 'Den gamle Kirkegård'; Østre Kirkegård oprettes 1871 som assistenskirkegård for Gamle Kirkegård

Nykøbing F

I Nykøbing Falster blev Assistenskirkegården tilskødet kirken i 1850'erne; den aktive drift sluttede 1920. Østre Kirkegård er fra 1880erne og kaldes 'Den ny kirkegård'. Nordre Kirkegård er indviet i 1920'erne

Affotograferede gravsten

På mange kirkegårde er gravstenene blev affotograferet og indekseret, så de kan søges på internettet.

Hele landet

Jylland

Bornholm