Kirkegård: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
Linje 3: Linje 3:


=== København===
=== København===
I ''København'' blev det i 1851 (på Christianshavn: 1853) forbudt at begrave de døde indenfor voldene i et forsøg på at forbedre hygiejnen; kirkegårdene blev flyttet udenfor centrum, se [http://www.kk.dk/da/brugbyen/brug-steder-i-byen/groenne-omraader/kirkegaarde Københavns Kommunale Kirkegårde] med en beskrivelse af de persongrupper, der er begravet de forskellige steder. Men allerede i 1666 blev Holmens kirkegård anlagt udenfor Østerport. Hertil blev også Garnisons kirkegård flyttet i 1711. Den nye Assistens Kirkegård udenfor voldene fra 1757 (indviet 1760) var fra begyndelsen tænkt som fattigkirkegård; hvert sogn bestyrer sin del af kirkegården. <br>
I ''København'' blev det i 1851 (på Christianshavn: 1853) forbudt at begrave de døde indenfor voldene i et forsøg på at forbedre hygiejnen; kirkegårdene blev flyttet udenfor centrum, se [http://www.kk.dk/da/brugbyen/brug-steder-i-byen/groenne-omraader/kirkegaarde Københavns Kommunale Kirkegårde] med en beskrivelse af de persongrupper, der er begravet de forskellige steder. Men allerede i 1666 blev ''Holmens kirkegård'' anlagt udenfor Østerport. Hertil blev også ''Garnisons kirkegård'' flyttet i 1711. Den nye ''Assistens Kirkegård'' udenfor voldene fra 1757 (indviet 1760) var fra begyndelsen tænkt som fattigkirkegård; hvert sogn bestyrede sin del af kirkegården. <br>
Vor Frelsers kirkegård på Amagerbrogade blev anlagt i 1790<br>
''Vor Frelsers kirkegård'' på Amagerbrogade blev anlagt i 1790<br>
Flere andre gamle kirkegårde er sløjfet, f.eks. fattigkirkegården ved Sankt Annæ Gade 37-55 ("Cul de Sac") (i 1873) og kirkegården ved 'Børnehuset' på Christianshavn <br>
Flere andre gamle kirkegårde er sløjfet, f.eks. fattigkirkegården ved Sankt Annæ Gade 37-55 ("Cul de Sac") (i 1873) og kirkegården ved 'Børnehuset' på Christianshavn <br>
Vestre Kirkegård (1870) anlægges af Københavns kommunesom byens nye store begravelsesplads<br>
''Vestre Kirkegård'' (1870) anlægges af Københavns kommunesom byens nye store begravelsesplads<br>
Sundby Kirkegård (1872) er også kommunal<br>
''Sundby Kirkegård'' (1872) er også kommunal<br>
Bispebjerg Kirkegård (1903) er vokset frem parallelt med den nye ide om ligbrænding<br>
''Bispebjerg Kirkegård'' (1903) er vokset frem parallelt med den nye ide om ligbrænding<br>
===Aarhus===
===Aarhus===
I ''Aarhus'' indvies Søndre Kirkegård 1818 (og nedlægges 1946). Nordre Kirkegård indvies 1876 og Vestre Kirkegård indvies 1927
I ''Aarhus'' indvies ''Søndre Kirkegård'' 1818 (og nedlægges 1946). ''Nordre Kirkegård'' indvies 1876 og ''Vestre Kirkegård' indvies 1927
===Odense===
===Odense===
I ''Odense'' indvies Assistenskirkegården 1811
I ''Odense'' indvies ''Assistenskirkegården'' 1811
===Aalborg===
===Aalborg===
I ''Aalborg'' indvies Almen Kirkegård 1806 på en parcel af Hospitalskirkegården og sammenhængende med Sct. Jørgensgårdens kirkegård; den er assistenskirkegård for Budolfi og Vor Frue Kirke
I ''Aalborg'' indvies ''Almen Kirkegård'' 1806 på en parcel af Hospitalskirkegården og sammenhængende med Sct. Jørgensgårdens kirkegård; den er assistenskirkegård for Budolfi og Vor Frue Kirke
===Vejle===
===Vejle===
I ''Vejle'' bliver kirkegården omkring St. Nicolaj Kirke sløjfet i begyndelsen af 1940'erne; Gamle Kirkegård oprettes i 1825 og kaldes da Assistenskirkegården; i dag 'Den gamle Kirkegård'; Østre Kirkegård oprettes 1871 som assistenskirkegård for Gamle Kirkegård
I ''Vejle'' bliver kirkegården omkring St. Nicolaj Kirke sløjfet i begyndelsen af 1840'erne; ''Gamle Kirkegård'' oprettes i 1825 og kaldes da ''Assistenskirkegården''; i dag ''Den gamle Kirkegård''; ''Østre Kirkegård'' oprettes 1871 som assistenskirkegård for Gamle Kirkegård
===Nykøbing F===
===Nykøbing F===
I ''Nykøbing Falster'' blev Assistenskirkegården tilskødet kirken i 1850'erne; den aktive drift sluttede 1920. Østre Kirkegård er fra 1880erne og kaldes 'Den ny kirkegård'. Nordre Kirkegård er indviet i 1920'erne
I ''Nykøbing Falster'' blev ''Assistenskirkegården'' tilskødet kirken i 1850'erne; den aktive drift sluttede 1920. ''Østre Kirkegård'' er fra 1880erne og kaldes ''Den ny kirkegård''. ''Nordre Kirkegård'' er indviet i 1920'erne


== Affotograferede gravsten ==
== Affotograferede gravsten ==

Versionen fra 27. okt. 2019, 18:19

Kirkegårde

Kirkegårdene lå oprindeligt omkring sognets kirke; de var afgrænset mod landsbyens jord med hegn eller stendiger. Her blev sognets rettroende begravet, mens andre blev begravet i uindviet jord udenfor kirkegården. Kirkegårdene tilhører i dag oftest det sogn, de ligger i, men med nyere tids byudvikling blev der i de større bykommuner oprettet kommunale kirkegårde. Et påbud fra 1805 pålagde alle byer i Danmark at anlægge kirkegårde udenfor byerne.

København

I København blev det i 1851 (på Christianshavn: 1853) forbudt at begrave de døde indenfor voldene i et forsøg på at forbedre hygiejnen; kirkegårdene blev flyttet udenfor centrum, se Københavns Kommunale Kirkegårde med en beskrivelse af de persongrupper, der er begravet de forskellige steder. Men allerede i 1666 blev Holmens kirkegård anlagt udenfor Østerport. Hertil blev også Garnisons kirkegård flyttet i 1711. Den nye Assistens Kirkegård udenfor voldene fra 1757 (indviet 1760) var fra begyndelsen tænkt som fattigkirkegård; hvert sogn bestyrede sin del af kirkegården.
Vor Frelsers kirkegård på Amagerbrogade blev anlagt i 1790
Flere andre gamle kirkegårde er sløjfet, f.eks. fattigkirkegården ved Sankt Annæ Gade 37-55 ("Cul de Sac") (i 1873) og kirkegården ved 'Børnehuset' på Christianshavn
Vestre Kirkegård (1870) anlægges af Københavns kommunesom byens nye store begravelsesplads
Sundby Kirkegård (1872) er også kommunal
Bispebjerg Kirkegård (1903) er vokset frem parallelt med den nye ide om ligbrænding

Aarhus

I Aarhus indvies Søndre Kirkegård 1818 (og nedlægges 1946). Nordre Kirkegård indvies 1876 og Vestre Kirkegård' indvies 1927

Odense

I Odense indvies Assistenskirkegården 1811

Aalborg

I Aalborg indvies Almen Kirkegård 1806 på en parcel af Hospitalskirkegården og sammenhængende med Sct. Jørgensgårdens kirkegård; den er assistenskirkegård for Budolfi og Vor Frue Kirke

Vejle

I Vejle bliver kirkegården omkring St. Nicolaj Kirke sløjfet i begyndelsen af 1840'erne; Gamle Kirkegård oprettes i 1825 og kaldes da Assistenskirkegården; i dag Den gamle Kirkegård; Østre Kirkegård oprettes 1871 som assistenskirkegård for Gamle Kirkegård

Nykøbing F

I Nykøbing Falster blev Assistenskirkegården tilskødet kirken i 1850'erne; den aktive drift sluttede 1920. Østre Kirkegård er fra 1880erne og kaldes Den ny kirkegård. Nordre Kirkegård er indviet i 1920'erne

Affotograferede gravsten

På mange kirkegårde er gravstenene blev affotograferet og indekseret, så de kan søges på internettet.

Hele landet

Jylland

Bornholm

Henvisninger