Krigsfange: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'En omkostning ved krigsførsel er, at soldater kan ende i krigsfangenskab. Med Haager Landkrigsordningen af 1899/1907 fandtes der en international konvention for, hvordan krigs...') |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (6 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
En omkostning ved krigsførsel er, at soldater kan ende i krigsfangenskab. Med Haager Landkrigsordningen af 1899/1907 fandtes der en international konvention for, hvordan krigsfanger skulle behandles. | En omkostning ved krigsførsel er, at soldater kan ende i krigsfangenskab. Med Haager Landkrigsordningen af 1899/1907 fandtes der en international konvention for, hvordan krigsfanger skulle behandles. | ||
Under første verdenskrig endte mange sønderjyder, der var soldater i den preussiske hær, i allierede krigsfangelejre. Her blev de som nationalt mindretal samlet i særlige afdelinger: Aurillac i Frankrig fra 1915 (1918: 500 danskere), Feltham i England fra 1916 (1917: 265 danskere) og Jurjew-Polskij i Rusland 1917-18 | Under første verdenskrig endte mange sønderjyder, der var soldater i den preussiske hær, i allierede krigsfangelejre. Her blev de som nationalt mindretal samlet i særlige afdelinger: Aurillac i Frankrig fra 1915 (1918: 500 danskere), Feltham i England fra 1916 (1917: 265 danskere) og Jurjew-Polskij i Rusland 1917-18<br> | ||
Omvendt endte mange allierede soldater i tyske krigsfangelejre. I Sønderjylland var der under første verdenskrig to krigsfangelejre, ved Tinglev med o. 2000 englændere, belgiere og franskmand og ved Løgumkloster med o. 2000 især russere og polakker | Omvendt endte mange allierede soldater i tyske krigsfangelejre. I Sønderjylland var der under første verdenskrig to krigsfangelejre, ved Tinglev med o. 2000 englændere, belgiere og franskmand og ved Løgumkloster med o. 2000 især russere og polakker<br> | ||
I 1915 blev de fleste af disse krigsfanger brugt som arbejdskraft i industri og landbrug | I 1915 blev de fleste af disse krigsfanger brugt som arbejdskraft i industri og landbrug<br> | ||
I Ensted sogn, Aabenraa amt, findes der registreringskort over ca. 85 krigsfanger af forskellig nationalitet med oplysninger om herkomst og militær grad. Originalerne ligger på LA Aabenraa under 7, B 142, 166 | I Ensted sogn, Aabenraa amt, findes der registreringskort over ca. 85 krigsfanger af forskellig nationalitet med oplysninger om herkomst og militær grad. Originalerne ligger på LA Aabenraa under 7, B 142, 166 | ||
[http://kopier.dis-danmark.dk/kop_vis_data.php?dir=krigsfanger-i-ensted-1914-18 Krigsfanger i Ensted sogn 1914-18] med [http://kopier.dis-danmark.dk/fanger/krigsfanger/krigsfanger-i-ensted-1914-18/navneliste.doc navneliste] | |||
[[Kategori: Militær]] | |||
[[Kategori:Sønderjylland]] | |||
Nuværende version fra 20. maj 2018, 15:58
En omkostning ved krigsførsel er, at soldater kan ende i krigsfangenskab. Med Haager Landkrigsordningen af 1899/1907 fandtes der en international konvention for, hvordan krigsfanger skulle behandles.
Under første verdenskrig endte mange sønderjyder, der var soldater i den preussiske hær, i allierede krigsfangelejre. Her blev de som nationalt mindretal samlet i særlige afdelinger: Aurillac i Frankrig fra 1915 (1918: 500 danskere), Feltham i England fra 1916 (1917: 265 danskere) og Jurjew-Polskij i Rusland 1917-18
Omvendt endte mange allierede soldater i tyske krigsfangelejre. I Sønderjylland var der under første verdenskrig to krigsfangelejre, ved Tinglev med o. 2000 englændere, belgiere og franskmand og ved Løgumkloster med o. 2000 især russere og polakker
I 1915 blev de fleste af disse krigsfanger brugt som arbejdskraft i industri og landbrug
I Ensted sogn, Aabenraa amt, findes der registreringskort over ca. 85 krigsfanger af forskellig nationalitet med oplysninger om herkomst og militær grad. Originalerne ligger på LA Aabenraa under 7, B 142, 166
Krigsfanger i Ensted sogn 1914-18 med navneliste