Lægdsruller

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Lægdsruller er lister over mænd, der kunne blive udskrevet (indkaldt) til tjeneste i militæret, enten i hæren eller søværnet, og senere også flyvevåbnet. Disse optegnelser er ikke ensbetydende med mænd der ret faktisk blev indkaldt, kun at de kunne. På den årlige, senere halv-årlige session blev de egnet mænd fra rullerne udtaget. For mænd der rent faktisk kom i tjeneste findes der indtil ca. 1900 stambøger og derefter stamkort og stamblade for hver enkelt soldat. Lægdsruller (fra 1956-1957 i form af hulkort) afskaffes 1. januar 1969 og blev afløst af Sessionsregisteret, idet udskrivning derefter beror på udtræk af værnepligtige mænd fra CPR-registeret og kommuneinddeling i stedet for lægder.

Lægdsruller (ligeledes stambøger, stamkort og stamblade) indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år (tidligere 80 år).

Informationerne i lægdsrullerne og måden de er ført på, variere noget afhængig af perioden de dækker over, men informationer som navn, opholdssted, fødested, alder (senere fødselsdato), højde, profession, faderens navn (i nogle tilfælde moderens navn), er de typiske. Ligeledes kan findes ting såsom, tjeneste sted, tjeneste tid, forflyttelse, rang, sessions data, krigs duelighed m. m og i mere sjælende tilfælde, læge diagnoser, ikke militær information, straffe, død og andre specielle forhold.

Som indgang til søgning efter en person i lægdsrullerne, er det nødvendig at kende navnet på personen man søger og hans adresse (sogn) hvor han ophold sig ved indskrivning. Alderen hvornår en person første gang indskrives i en lægdsrulle variere efter perioden. En person kan sagtens være indskrevet i flere lægdsruller, dog ikke i samme tidsrum, og lægdsrullerne kan være en god kilde til en mands færden rundt i landet.

Historie

Baggrund

Ved forordning af 22. februar 1701 om oprettelsen af en landmilits, genindførtes tvungen soldaterudskrivning blandt bønderne. Den tvungne udskrivning af fodfolk til hæren var tidligere blevet afskaffet ved hærs ordning af 1679, efter oprettelse af den første permanent national milits efter Kalmarkrigen, i 1614, på 4000 mand. Over hele Danmark lagdes bøndergårdene i lægder à 20 tønder hartkorn. Hartkornsansættelsen var baseret på kong Christian 5.s matriklen (fortegnelse over landets faste ejendomme) af 1688. Hvert af disse lægd skulle som udgangspunkt stille mindst en mand som soldat. Ansvaret for udskrivningen af bønder til soldat blev pålagt godsejerne.

Ved landmilits ophævelse i 1730, viste der sig lynhurtigt store problemer for godsejerne at fastholde bønderne. Undertrykkelsen af bønderne og krise i landbruget afstedkom nu en uhørt flugt fra landet, at godserne nu i betænkelig grad mistede arbejdskraft. Godsejerne krævede derfor landmilitsen genindført for at forhindre bøndernes flugt. Stavnsbåndet og landmilits indførelse i 1733 skulle hjælpe godsejerne til det fornødne antal rekrutter ved at binde dem til fødegodset, om end godsejernes reelle mål nok mere var at fastholde billig arbejdskraft.

Godsejerne førte såkaldte reserveruller over deres bønder og indsendt disse til embedsmænd (fra 1733 krigs- og landkommissærer) som var chefer ved de fire udskrivningsdistrikterne. Fra 1704 førtes også søruller, for folk der kunne fritages for tjeneste i hæren og i 1733 kom de første sølimitdistrikter (Ribe og Aalborg), for folk der skulle gøre tjeneste i flåden. Ved forordning af 13. april 1764 ophæves landmilits og grundlaget for godsejerne medvirkende forsvandt.

Ved stavnsbåndets ophævelse, i forordning af 20. juni 1788, påbegyndte man grundsten for den civil værnepligt, samtidig organiseredes udskrivningsvæsenet som et lægdsvæsen. Det blev nu den Danske stat der havde ansvaret for at skaffe de fornødne værnepligtige de skulle bruge og ligeledes ophævede lægd inddeling baseret på tønder hartkorn. Fra nu af skulle landsoldater udskrives på baggrund af lægdets reelle folkemængde.

Fra 1789-1792 blev landet kortlagde i lægdsmæssig henseende. Det blev inddelt i 1656 lægder, der som tommelfingerregel var identiske med sognene, som nummereredes fortløbende inden for de enkelte amter. Denne amts-nummerering bevaredes i princippet indtil 1870, da lægderne fik fortløbende numre inden for hver udskrivningskreds. Landet var fra starten inddelt i fire udskrivningsdistrikter, dækkende flere amter, som i 1794 forøges til seks og i 1851 til otte udskrivningsdistrikter, og ved værnepligtsloven af 6. marts 1869 blev landet inddelt i seks udskrivningskredse. Efter genforeningen i 1920 med Sønderjylland blev en syvende udskrivningskredse oprettet her. Købstæderne var oprindeligt udenfor lægdsinddelingen. Købstæder blev fra 1843 oprettet som særlige lægd, indtil da havde værnepligtige i købstæderne stået i rullen for det nærmeste landlægd.

Administration

Under lægderne opbygges en civil administration, med fire niveau. På laveste niveau var der en lægdsmand, så vidt muligt sognefogeden eller byfogeden, for hvert lægd. Han lavede rulleføring over områdes værnepligtige mænd. Over ham var lægdsforstander, amtsforvalteren, områdets største godsejer eller herredsfogeden / birkedommeren – fra 1850 altid Retsbetjenten, som ledede flere lægder, normalt svarende til et herred. Han kontrollere lædgmændene. Det næste led var udskrivningsdistrikterne, ledet af krigskommissæren (fra 1802 kaldt Land- og søkrigskommissærer). Disse blev i 1851 afløste af otte udskrivningschefer for de otte udskrivningsdistrikter, og i 1869 med seks udskrivningschefer for de seks nye udskrivningskreds (med en syvende i 1920). Krigskommissæren deltog i den årlige session, sammen med sessionsofficerer og læger. Den øverste ledelse af udskrivningsvæsenet var fra 1794 Generalkrigskommissæren, den endelig reviderende og kontrollerende organer, som sorterede under det Danske Kancelli (Danmarks eneste regeringskontor indtil 1848). Denne nedlægges i 1851 og den øverste ledelse overgår til Justitsministeriet og fra 1914 til Indenrigsministeriet.

Afskaffelse

Lægdsrullerne afskaffes 1. januar 1969 og blev afløst af Sessionsregisteret. Indenrigsministeriet overførte alle sager vedrørende civil værnepligt til 1. Udskrivningskreds, som derfra benævnes 1. Udskrivningskreds - Styrelsen for Civil Værnepligt. Ved lov af 30. maj 1980 blev Værnepligtsstyrelsen oprettet, der her efter overtog udskrivning og registrering af alle værnepligtige. Med virkning pr. 1. april 1993 blev Værnepligtsstyrelsen nedlagt for at opnå en mere smidig og enkel administration samt en mere rationel udnyttelse af de offentlige ressourcer. Bornholms, Fyns, Sønderjyllands, Århus og Nordjyllands Amter samt Københavns Overpræsidium, tilsammen dækkende hele landet, fik tillagt de lokale værnepligtsopgaver, medens dele af Værnepligtsstyrelsens centrale opgaver blev henlagt til Indenrigsministeriets departement og Indenrigsministeriets Militærnægteradministration.

Optagelse i Lægdsrullen

Optagelses i lægdsrullen
År Optagelse Sletning
1788-1808 0 år 36 år
1808-1849 0 år 45 år
1849-1869 14/15 år = konfirmation 38 år
1869-1912 17/18 år = kalenderår 18 år 38 år
1912- 18 år 36 år

1788-1829

Værnepligten var ifølge forordningen af 1788 begrænset til bondestandens mandkøn. Vedkommendes herkomst var derfor afgørende, og en person blev ikke umiddelbart værnepligtige, fordi han boede på landet, og han blev heller ikke umiddelbart fritaget, fordi han boede i en købstad. Værnepligtige blev indskrevet ved fødsel (0 år) og senest slettet ved det 36 år (indtil 1808) eller 45 år (indtil 1849)

Mænd der ikke blev optaget i lægdsrullen var:

  • Børn af gårdbrugere, som ikke selv var af bondestanden.
  • Børn af adelige samt af gejstlige og verdslige embedsmænd.
  • Børn af degne og skoleholdere.

Ligeledes kunne "Gammelmandssønner" fritages for værnepligt ved kgl. resolution når deres tilstedeværelse på gården pga. faderens helbred eller alder var nødvendig. De slettedes dog ikke af lægdsrullen og husmænd med jord og gårdmænd slettedes af lægdsrullen ved forelæggelse af fæstebrev eller skøde ved sessionen.

Reglerne var dog bestemt ikke særlige klare, og i forordning af 8.maj 1829 udvides værnepligten.

Scannede kilder

Lægdruller på SA

Eksternt link


Skabelon:Kilder