Læge

En læge blev oprindeligt kaldt medicus, hhv. kirurg. Kirurgen var indtil 1838 ikke uddannet på universitetet; han havde en håndværksmæssig uddannelse med rod i bartskærer-/barber-erhvervet. I 1736 blev der oprettet en slags læreanstalt Theatrum anatomico-chirugicum, der lå i Købmagergade i København; her kunne man øve sig i kirurgi under en barberkirurgs vejledning. 1785 blev det afløst af Det kirurgiske Akademi i Bredgade, København, og samtidig blev kirurg-erhvervet skilt fra barber-erhvervet. Først i 1837 blev det et krav, at alle læger havde en medicinsk-kirurgisk eksamen fra universitetet.

Embedslæger skulle sikre, at befolkningen fik lægehjælp. Der blev efterhånden ansat embedslæger i de enkelte stifter (Viborg og Odense o. 1555, Roskilde og Ribe før 1588). Disse stiftsfysikusser kunne ikke overkomme arbejdet, og fra 1773 blev der ansat distriktskirurger under fysikussens tilsyn. Efter 1838, hvor forskellen mellem medicus og kirurg forsvandt, fortsætter distriktskirurgerne som distriktslæger, stadig underordnet fysikussen. I 1914 blev der indført en eksamen for alle embedslæger, der herefter var kredslæge hhv. amtslæge.

Kilder

Kildeoversigter

• København, Roskilde, Frederiksborg og Holbæk amter: Embedslægernes arkiver indtil 1915: Sjællands Nordre Landfysikat, LAK 1994 - heri henvisning til jordemoderprotokoller

Navnelister

• Carøe, Kristian: Den danske Lægestand 1786-1838 Læger og Kirurger, København 1905
• Grodum, Tage: Register over læger på chefniveau, der har virket i Nordslesvig/Sønderjylland, 2006
• Grodum, Tage og Andreas Johannsen: Registrant af praktiserende speciallæger og overlæger ved sygehuse samt administrative speciallæger i Sønderjylland, 2006
• Ingerslev, V.: Danmarks Læger og Lægevæsen - fra de ældste Tider indtil Aar 1800 - en Fremstilling efter trykte Kilder - 1. Deel; Danmarks Læger og Lægevæsen - fra de ældste Tider indtil Aar 1800 - 2. Deel; København 1873