Lærer: Forskelle mellem versioner

Versionen fra 30. jun. 2012, 15:49

Lærerfunktionen blev tidligere udført af forskellige embeder

1. almueskole
oftest ustuderede, efter 1739 en del studenter

skolemester, senere skoleholder: enten skrivemester og regnemester, der stod for sang, skrivning, regning og katekismus, eller læsemester, der stod for læsning og katekismus
medhjælper: hører, adjutant, substitut, undermester eller lærling

2. latinskole
oftest studerede, ca. halvdelen teologer

rektor havde som hjælper konrektorer og hørere, efter 1809 med titlen overlærer og adjunkt; cantoren stod for sangundervisningen

3. private hjem

degn: sædedegn eller løbedegn
skoleholder, enten som degnens medhjælp eller substitut eller ansat af godejer, embedsmænd eller bønder
omgangsskolelærer: stod for undervisning i hjemmene, der på skift stillede rum til rådighed og også betalte læreren i form af kost og logi samt en beskeden løn. Omgangsskolen var oftest kun vinterskole

Pædagogisk uddannelse: Blågård seminarium eller præstegårdsseminarium. Efter midten af 1800-tallet egentlig seminarieuddannelse

skolelærer: i kirkebyen kirkebylærer, ved større skoler: førstelærer og andenlærer
medhjælper: pogeskolelærerinde, vinterlærer

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 . almueskole<br>
 oftest ustuderede, efter 1739 en del studenter
-* '''skolemester''', senere '''skoleholder''': enten ''skrivemester'' og ''regnemester'', der stod for sang, skrivning, regning og katekismus eller ''læsemester'', der stod for læsning og katekismus
+* '''skolemester''', senere '''skoleholder''': enten ''skrivemester'' og ''regnemester'', der stod for sang, skrivning, regning og katekismus, eller ''læsemester'', der stod for læsning og katekismus
 * '''medhjælper''': ''hører'', ''adjutant'', ''substitut'', ''undermester'' eller ''lærling''
 . latinskole<br>