Lærer: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
* '''huslærer''': ''præceptor'' eller ''informator'' | * '''huslærer''': ''præceptor'' eller ''informator'' | ||
===Landsby=== | ===Landsby=== | ||
* '''degn''': ''sædedegn'', der var fast bosiddende i sognet, eller ''løbedegn'', der var | * '''degn''': ''sædedegn'', der var fast bosiddende i sognet, eller ''løbedegn'', der var lærer eller elev på købstadens latinskole, hvis denne lå max. 2 mil fra landsbyen | ||
* '''skoleholder''', enten som degnens medhjælp eller ''substitut'' eller ansat af godejer, embedsmænd eller bønder; også ''løbedegnene'' havde ofte ''substitutter'' | * '''skoleholder''', enten som degnens medhjælp eller ''substitut'' eller ansat af godejer, embedsmænd eller bønder; også ''løbedegnene'' havde ofte ''substitutter'' | ||
* '''omgangsskolelærer''': stod for undervisning i hjemmene, der på skift stillede rum til rådighed og også betalte læreren i form af kost og logi samt en beskeden løn. Omgangsskolen var oftest kun vinterskole | * '''omgangsskolelærer''': stod for undervisning i hjemmene, der på skift stillede rum til rådighed og også betalte læreren i form af kost og logi samt en beskeden løn. Omgangsskolen var oftest kun vinterskole | ||
Versionen fra 30. jun. 2012, 15:53
Lærerfunktionen blev tidligere udført af forskellige embeder
Før 1814
Købstad
1. almueskole
oftest ustuderede, efter 1739 en del studenter
- skolemester, senere skoleholder: enten skrivemester og regnemester, der stod for sang, skrivning, regning og katekismus, eller læsemester, der stod for læsning og katekismus
- medhjælper: hører, adjutant, substitut, undermester eller lærling
2. latinskole
oftest studerede, ca. halvdelen teologer
- rektor havde som hjælper konrektorer og hørere, efter 1809 med titlen overlærer og adjunkt; cantoren stod for sangundervisningen
3. private hjem
- huslærer: præceptor eller informator
Landsby
- degn: sædedegn, der var fast bosiddende i sognet, eller løbedegn, der var lærer eller elev på købstadens latinskole, hvis denne lå max. 2 mil fra landsbyen
- skoleholder, enten som degnens medhjælp eller substitut eller ansat af godejer, embedsmænd eller bønder; også løbedegnene havde ofte substitutter
- omgangsskolelærer: stod for undervisning i hjemmene, der på skift stillede rum til rådighed og også betalte læreren i form af kost og logi samt en beskeden løn. Omgangsskolen var oftest kun vinterskole
Efter 1814
Pædagogisk uddannelse: Blågård seminarium eller præstegårdsseminarium. Efter midten af 1800-tallet egentlig seminarieuddannelse
Købstad
- førstelærer, senere overlærer, med kirkelige forpligtelser: kateket
- medhjælper: Timelærer
Landsby
- skolelærer: i kirkebyen kirkebylærer, ved større skoler: førstelærer og andenlærer
- medhjælper: pogeskolelærerinde, vinterlærer