Lærer: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
==Sønderjylland== | ==Sønderjylland== | ||
===Før 1814=== | |||
I ''Sønderjylland'' fandtes siden reformationen samme flerstrengede skolesystem med latinskole, degneskole og biskole, men med en større dækningsgrad end i ''Kongeriget''.<br> | I ''Sønderjylland'' fandtes siden reformationen samme flerstrengede skolesystem med latinskole, degneskole og biskole, men med en større dækningsgrad end i ''Kongeriget''.<br> | ||
Efter 1814 | ===Efter 1814=== | ||
Før 1814 var der oprettet seminarier i Kiel (1781) og Tønder (1788), hvilket - anderledes end i ''Kongeriget'' - gjorde det realistisk at gennemføre skoleforordningens krav om uddannede lærere.<br> | Før 1814 var der oprettet seminarier i Kiel (1781) og Tønder (1788), hvilket - anderledes end i ''Kongeriget'' - gjorde det realistisk at gennemføre skoleforordningens krav om uddannede lærere.<br> | ||
''Tørninglen'' (til 1828) og de kongerigske enklaver samt Als (til 1920) fulgte kongerigsk skolelovgivning | ''Tørninglen'' (til 1828) og de kongerigske enklaver samt Als (til 1920) fulgte kongerigsk skolelovgivning | ||
Versionen fra 30. jun. 2012, 21:39
Lærerfunktionen i Kongeriget blev tidligere udført af forskellige embeder
Før 1814
Købstad
1. almueskole
oftest ustuderede, efter 1739 en del studenter
- skolemester, senere skoleholder: enten skrivemester og regnemester, der stod for sang, skrivning, regning og katekismus, eller læsemester, der stod for læsning og katekismus
- medhjælper: hører, adjutant, substitut, undermester eller lærling
2. latinskole
oftest studerede, ca. halvdelen teologer
- rektor havde som hjælper konrektorer og hørere, efter 1809 med titlen overlærer og adjunkt; cantoren stod for sangundervisningen
3. private hjem
- huslærer: præceptor eller informator
Landsby
- degn: sædedegn, der var fast bosiddende i sognet, eller løbedegn, der var lærer eller elev på købstadens latinskole, hvis denne lå max. 2 mil fra landsbyen
- skoleholder, enten som degnens medhjælp eller substitut eller ansat af godejer, embedsmænd eller bønder; også løbedegnene havde ofte substitutter
- omgangsskolelærer: stod for undervisning i hjemmene, der på skift stillede rum til rådighed og også betalte læreren i form af kost og logi samt en beskeden løn. Omgangsskolen var oftest kun vinterskole
Efter 1814
Pædagogisk uddannelse: Blågård seminarium eller præstegårdsseminarium. Efter midten af 1800-tallet egentlig seminarieuddannelse
Købstad
- førstelærer, senere overlærer, med kirkelige forpligtelser: kateket
- medhjælper: Timelærer
Landsby
- skolelærer: i kirkebyen kirkebylærer, ved større skoler: førstelærer og andenlærer
- medhjælper: pogeskolelærerinde, vinterlærer
Sønderjylland
Før 1814
I Sønderjylland fandtes siden reformationen samme flerstrengede skolesystem med latinskole, degneskole og biskole, men med en større dækningsgrad end i Kongeriget.
Efter 1814
Før 1814 var der oprettet seminarier i Kiel (1781) og Tønder (1788), hvilket - anderledes end i Kongeriget - gjorde det realistisk at gennemføre skoleforordningens krav om uddannede lærere.
Tørninglen (til 1828) og de kongerigske enklaver samt Als (til 1920) fulgte kongerigsk skolelovgivning
Eksterne links
- Nygaards sedler Jyske degne
- Volksschullehrerkartei Preußens Sønderjyske lærere 1871-1920