Lærer

Embedstitler

• Præst - Sognepræst
• Lærer
• Amtmand - Lægdsmand - Sognefoged

Lærerfunktionen i Kongeriget blev tidligere udført af forskellige embeder

Før 1814

Købstad

1. almueskole
oftest ustuderede, efter 1739 en del studenter

• skolemester, senere skoleholder: enten skrivemester og regnemester, der stod for sang, skrivning, regning og katekismus, eller læsemester, der stod for læsning og katekismus
• medhjælper: hører, adjutant, substitut, undermester eller lærling

2. latinskole
oftest studerede, ca. halvdelen teologer

• rektor havde som hjælper konrektorer og hørere, efter 1809 med titlen overlærer og adjunkt; cantoren stod for sangundervisningen
  

3. private hjem

• huslærer: præceptor eller informator

Landsby

• degn: sædedegn, der var fast bosiddende i sognet, eller løbedegn, der var lærer eller elev på købstadens latinskole, hvis denne lå max. 2 mil fra landsbyen
• skoleholder, enten som degnens medhjælp eller substitut eller ansat af godejer, embedsmænd eller bønder; også løbedegnene havde ofte substitutter
• omgangsskolelærer: stod for undervisning i hjemmene, der på skift stillede rum til rådighed og også betalte læreren i form af kost og logi samt en beskeden løn. Omgangsskolen var oftest kun vinterskole

Efter 1814

Pædagogisk uddannelse: seminarium eller præstegårdsseminarium. Efter midten af 1800-tallet egentlig seminarieuddannelse

Købstad

• førstelærer, senere overlærer, med kirkelige forpligtelser: kateket
• medhjælper: Timelærer

Landsby

• skolelærer: i kirkebyen kirkebylærer, ved større skoler: førstelærer og andenlærer
• medhjælper: pogeskolelærerinde, vinterlærer

Sønderjylland

Her brugtes ofte tyske stillingsbetegnelser for de samme funktioner som i de kongerigske skoler:

• Rektor, Konrektor, Subrector, Cantor, (Stadt-)Katechet, Stadtschullehrer
• Küster, Kirchspielslehrer, Dorfschullehrer, Erster Lehrer, Zweiter Lehrer, Unterschullehrer, Substitut

Før 1814

I Sønderjylland fandtes siden reformationen samme flerstrengede skolesystem med latinskole, degneskole og biskole, men med en større dækningsgrad end i Kongeriget.

Efter 1814

Før 1814 var der oprettet seminarier i Kiel (1781) og Tønder (1788), hvilket - anderledes end i Kongeriget - gjorde det realistisk at gennemføre skoleforordningens krav om uddannede lærere.
Tørninglen (til 1828) og de kongerigske enklaver samt Als (til 1920) fulgte kongerigsk skolelovgivning

1864-1920

Lærere i det preussiske skolesystem, der var tjenestemænd/Beamte, kan søges under deres efternavn på Archiv der Bibliothek für Bildungsgeschichtliche Forschung

Litteratur

Sønderjylland

• Barløse, Børge H.: Lærerstanden i Sydslesvig fra reformationen til 1864, Aabenraa 1981, 422 s.
• Lampe, Jens: Tønder Seminarie-Stat 1788-1963, 1963
• Ravn, L. S.: Danskuddannede folkeskolelærere i Nordslesvig under preussisk styre, 1966
• Ravn, L. S.: Lærerne under sprogreskripterne 1851— 1864, 1971
• Ravn, L. S.: Lærerne i Nordslesvig 1814-1920, Bd. I og Bd. II, 1978,

Eksterne links

• Nygaards sedler Jyske degne
• Lampe, Jens: Tønder seminarie-stat : fortegnelse over lærere og dimittender fra Tønder Seminarium 1788-1963, 1963
• Anders Petersen: Sjællands Stifts degnehistorie København 1899
• Volksschullehrerkartei Preußens Sønderjyske lærere 1871-1920