Lærer

Fra DS-Wiki
Version fra 29. jan. 2023, 14:07 af Buchard (diskussion | bidrag) Buchard (diskussion | bidrag) (→‎Litteratur)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning
Embedstitler

Lærerfunktionen i Kongeriget blev tidligere udført af forskellige embeder

Før 1814

Købstad

1. almueskole
oftest ustuderede, efter 1739 en del studenter

  • skolemester, senere skoleholder: enten skrivemester og regnemester, der stod for sang, skrivning, regning og katekismus, eller læsemester, der stod for læsning og katekismus
  • medhjælper: hører, adjutant, substitut, undermester eller lærling

2. latinskole
oftest studerede, ca. halvdelen teologer

  • rektor havde som hjælper konrektorer og hørere, efter 1809 med titlen overlærer og adjunkt; cantoren stod for sangundervisningen

3. private hjem

  • huslærer: præceptor eller informator

Landsby

  • degn: sædedegn, der var fast bosiddende i sognet, eller løbedegn, der var lærer eller elev på købstadens latinskole, hvis denne lå max. 2 mil fra landsbyen
  • skoleholder, enten som degnens medhjælp eller substitut eller ansat af godejer, embedsmænd eller bønder; også løbedegnene havde ofte substitutter
  • omgangsskolelærer: stod for undervisning i hjemmene, der på skift stillede rum til rådighed og også betalte læreren i form af kost og logi samt en beskeden løn. Omgangsskolen var oftest kun vinterskole

Efter 1814

Pædagogisk uddannelse: seminarium eller præstegårdsseminarium. Efter midten af 1800-tallet egentlig seminarieuddannelse

Købstad

  • førstelærer, senere overlærer, med kirkelige forpligtelser: kateket
  • medhjælper: Timelærer

Landsby

  • skolelærer: i kirkebyen kirkebylærer, ved større skoler: førstelærer og andenlærer
  • medhjælper: pogeskolelærerinde, vinterlærer

Sønderjylland

Her brugtes ofte tyske stillingsbetegnelser for de samme funktioner som i de kongerigske skoler:

  • Rektor, Konrektor, Subrector, Cantor, (Stadt-)Katechet, Stadtschullehrer
  • Küster, Kirchspielslehrer, Dorfschullehrer, Erster Lehrer, Zweiter Lehrer, Unterschullehrer, Substitut

Før 1814

I Sønderjylland fandtes siden reformationen samme flerstrengede skolesystem med latinskole, degneskole og biskole, men med en større dækningsgrad end i Kongeriget.

Efter 1814

Før 1814 var der oprettet seminarier i Kiel (1781) og Tønder (1788), hvilket - anderledes end i Kongeriget - gjorde det realistisk at gennemføre skoleforordningens krav om uddannede lærere.
Tørninglen (til 1828) og de kongerigske enklaver samt Als (til 1920) fulgte kongerigsk skolelovgivning

1864-1920

Lærere i det preussiske skolesystem, der var tjenestemænd/Beamte, kan søges under deres efternavn på Archiv der Bibliothek für Bildungsgeschichtliche Forschung

Litteratur

Sønderjylland

Eksterne links