Mosaisk Trossamfund

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Historie

Jøder havde oprindeligt ikke tilladelse til at komme til Danmark. Før 1600 er der jøder i Altona, og de får deres privilegium bekræftet i 1641 af Christian IV, ligesom Christian IV tillader jødisk bosættelse i Rendsburg og Friedrichstadt som et led i sin erhvervsudviklingspolitik. I løbet af 18. årh. opstår der også jødiske menigheder i kongeriget: København, Fredericia og andre købstæder.
Slægtsforskning i jødiske slægter vil altid være en udfordring:

  • dels skal de jødiske menigheder først fra 1814 føre registre over fødte, viede og døde efter samme opskrift som i folkekirkens kirkebøger. Der findes dog begravelsesprotokoller for København fra 1771; Julius Margolinsky: "Jødiske Dødsfald i Danmark 1693-1976" resumerer i bogform, hvad protokoller og gravsten fortæller. Der findes fødselsregistre før 1814, men kun med få oplysninger om barnet
  • dels vil forskningen uværgerligt føre én ud over landets grænser

For at forstå kilderne, bør man vide, at der er religiøse forskelle mellem de askenaniske tyske jøder og de sefardiske portugisiske jøder. disse forskelle har betydning for, hvordan menighederne organiserer sig, og for, hvem der gifter sig med hvem

Søgemuligheder

Trykt litteratur

  • Julius Margolinsky: Jødiske Dødsfald i Danmark 1693-1976. Kbh. 1978. Findes også i digital udgave
  • Lausten, Martin Schwarz: De Fromme og Jøderne. Holdninger til jødedom og jøder i Danmark i pietismens tid (1700-1760). København 2000
  • Lausten, Martin Schwarz: Oplysning i Kirke og Synagoge. Forholdet mellem kristne og jøder i den danske oplysningstid (1760-1814). København 2002

Martin Schwarz Laustens bøger er ikke primært genealogi, men indeholder et tilnærmelsesvist komplet personregister over konverterede jøder frem til 1814. Martin Schwarz Lausten har udgivet bøger også om perioden efter 1814.

  • Thyge Svenstrup & Vello Helk: Det Mosaiske Troessamfund i København med nedlagte troessamfund i provinsen. Registratur. København 1993: om arkivalier fra Mosaisk Troessamfund, afleveret til Landsarkivet for Sjælland i 1968 samt til RA i 1981. Oplysningerne er efterhånden også tilgængelige på Daisy
  • Salomon, J. & J. Fischer (red.): Mindeskrift i Anledning af 100-års-dagen for Anordningen af 29. marts 1814, Kbh. 1914 med gengivelse af udvalgte arkivalier

På arkiverne

  • Menighedsprotokoller (svarende til "kirkebøger")
  • Skifteprotokoller; skiftevæsenet var et internt anliggende indtil 1814:
    • tyske jøder
    • portugisiske jøder
  • Ansøgninger om Kgl. Lejdebreve (svarer nærmest til opholdstilladelser); ansøgningerne indeholder ofte referencer til slægtninge og andre forbindelser, der allerede har etableret sig i Danmark
  • særtryk/privattryk af J. Fischer m.fl: bl.a. stamtavler

Med tak til Tom Brøndsted

Eksterne links