Nørrebro: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
m (eksterne link)
(kat + redig.)
Linje 1: Linje 1:
'''Nørrebro''' en bydel i København.
[[Billede:Solitudevej_baggaard_MR_2005.JPG|thumb|Baggårdsparti fra Solitudevej]]


På Nørrebro kom det store byggebom og den kæmpe befolkningstilvækst ca. fra 1870 og frem til efter 1920.
'''Nørrebro''' en bydel i København. På Nørrebro kom det store byggebom og den kæmpe befolkningstilvækst fra ca. 1870 og frem til efter 1920. I 1870 var indbyggertallet 181.000 og i 1890 var tallet på 313.000. De næste 11 år, frem til 1901 steg tallet til 378.000.


I 1870 var indbyggertallet 181.000 og i 1890, var tallet på 313.000. De næste 11 år, frem til 1901 steg tallet til 378.000.
Rigtig mange slægtsforskere har aner fra Nørrebro. Ikke kun danskere, men også mange svenskere, slog sig ned på Nørrebro. Det hele i takt med industriens fremgang og de mange nye arbejdspladser, i form af fabrikker. De fleste blev almindelige arbejdsmænd hele deres liv. Mange levede en kummerlig og fattig tilværelse i de dårligt byggede boliger, som skød op som paddehatte.
 
Rigtig mange slægtsforskere har aner fra Nørrebro.  
Ikke kun danskere, men også mange svenskere, slog sig ned på Nørrebro.
 
Det hele i takt med industriens fremgang og de mange nye arbejdspladser, i form af fabrikker.
De fleste blev almindelige arbejdsmænd hele deres liv. Mange levede en kummerlig og fattig tilværelse i de dårligt byggede boliger, som skød op som paddehatte.


Ejendommene på Nørrebro, var i starten af 1860 og 1870erne, ikke som vi senere kender dem.  
Ejendommene på Nørrebro, var i starten af 1860 og 1870erne, ikke som vi senere kender dem.  
Der var rummelighed og plads mellem bebyggelserne.  
Der var rummelighed og plads mellem bebyggelserne.


Nørrebro, var jo "på landet", i de tidlige år.
Nørrebro, var jo "på landet", i de tidlige år. De første udlejningsejendomme havde faktisk en pæn middelstand. Det var først omkring 1890 og senere, de kæmpe lejekaserner kom.
De første udlejningsejendomme havde faktisk en pæn middelstand.
Det var først omkring 1890 og senere, de kæmpe lejekaserner kom.


Hvis du har aner på Nørrebro i de tidlige år, skal du starte med at søge i Sankt Johannes sogns kirkebog.
Hvis du har aner på Nørrebro i de tidlige år, skal du starte med at søge i Sankt Johannes sogns kirkebog. Den er på [[Arkivalieronline]]. Sankt Johannes sogn blev oprettet i 1861 og Sankt Stefan i 1874. En anden god kilde er folketællingen 1870, som blev skrevet lige midt i Nørrebros tilvækst. FT-1870, er ikke online, men findes på Rigsarkivet og i kopi på Landsarkiverne. Næste skridt er FT-1880 og FT-1885. FT-1880 er delvist på DDA og FT-1885, er en speciel optælling for København og der er allerede tastet meget af den på [[Dansk Demografisk Database]].


Den er på [[Arkivalieronline]]. [http://www.arkivalieronline.dk/]
== Gode bøger om Nørrebro: ==
Sankt Johannes sogn blev oprettet i 1861 og Sankt Stefan i 1874.
 
En anden god kilde er folketællingen 1870, som blev skrevet lige midt i Nørrebros tilvækst.
FT-1870, er ikke online, men findes på Rigsarkivet og i kopi på Landsarkiverne.
 
Næste skridt er FT-1880 og FT-1885.
 
FT-1880 er delvist på DDA og FT-1885, er en speciel optælling for København og der er allerede tastet meget af den, på [http://www.ddd.dda.dk/ DDD]
 
 
[[Billede:Solitudevej_baggaard_MR_2005.JPG|thumb]]
Der er stadig lidt tilbage af den gamle bebyggelse på Nørrebro, meget lidt.
På billedet til højre ses et baggårdsparti fra Solitudevej.
 
=== Gode bøger om Nørrebro: ===
* Charles Haugbølls: Blaagaards-Kvarteret.  
* Charles Haugbølls: Blaagaards-Kvarteret.  
* Knud Brokkenheuser: "Nørrebro" skrevet 1917.  
* Knud Brokkenheuser: "Nørrebro" skrevet 1917.  
* Luise Skak-Nielsens: Alle kender Blågårdsgade.
* Luise Skak-Nielsens: Alle kender Blågårdsgade.


=== Eksterne link ===
== Eksterne link ==
* [http://noerrebrolokalhistorie.dk Nørrebro Lokalhistorie]
* [http://noerrebrolokalhistorie.dk Nørrebro Lokalhistorie]
* [http://noerrebrolokalhistorie.dk/historien_om_en_gade.pdf Jærgersborggade. Historien om en gade. Pdf-fil]
* [http://noerrebrolokalhistorie.dk/historien_om_en_gade.pdf Jærgersborggade. Historien om en gade. Pdf-fil]
Linje 47: Linje 23:
* [http://www.stefanskirken.dk Sankt Stefans Kirke]
* [http://www.stefanskirken.dk Sankt Stefans Kirke]
* [http://www.ksa.kk.dk Københavns Stadsarkiv]
* [http://www.ksa.kk.dk Københavns Stadsarkiv]
[[Kategori:Danske bydele og forstæder]]

Versionen fra 18. apr. 2008, 14:12

Baggårdsparti fra Solitudevej

Nørrebro en bydel i København. På Nørrebro kom det store byggebom og den kæmpe befolkningstilvækst fra ca. 1870 og frem til efter 1920. I 1870 var indbyggertallet 181.000 og i 1890 var tallet på 313.000. De næste 11 år, frem til 1901 steg tallet til 378.000.

Rigtig mange slægtsforskere har aner fra Nørrebro. Ikke kun danskere, men også mange svenskere, slog sig ned på Nørrebro. Det hele i takt med industriens fremgang og de mange nye arbejdspladser, i form af fabrikker. De fleste blev almindelige arbejdsmænd hele deres liv. Mange levede en kummerlig og fattig tilværelse i de dårligt byggede boliger, som skød op som paddehatte.

Ejendommene på Nørrebro, var i starten af 1860 og 1870erne, ikke som vi senere kender dem. Der var rummelighed og plads mellem bebyggelserne.

Nørrebro, var jo "på landet", i de tidlige år. De første udlejningsejendomme havde faktisk en pæn middelstand. Det var først omkring 1890 og senere, de kæmpe lejekaserner kom.

Hvis du har aner på Nørrebro i de tidlige år, skal du starte med at søge i Sankt Johannes sogns kirkebog. Den er på Arkivalieronline. Sankt Johannes sogn blev oprettet i 1861 og Sankt Stefan i 1874. En anden god kilde er folketællingen 1870, som blev skrevet lige midt i Nørrebros tilvækst. FT-1870, er ikke online, men findes på Rigsarkivet og i kopi på Landsarkiverne. Næste skridt er FT-1880 og FT-1885. FT-1880 er delvist på DDA og FT-1885, er en speciel optælling for København og der er allerede tastet meget af den på Dansk Demografisk Database.

Gode bøger om Nørrebro:

  • Charles Haugbølls: Blaagaards-Kvarteret.
  • Knud Brokkenheuser: "Nørrebro" skrevet 1917.
  • Luise Skak-Nielsens: Alle kender Blågårdsgade.

Eksterne link