Oktrojeret Kog: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
En '''kog''' er et inddiget område i marsken. At kogene var '''oktrojerede''', betød, at de var selvstændige jurisdiktioner og delvist skatte- og toldfri, delvist fritaget for militærtjeneste, der var fri ret til handel og håndværk. Disse privilegier opstod efter stormfloderne 1717-1720, da kronen/hertugen havde brug for private investorer til at financiere gen-inddigningen.<br> | En '''kog''' er et inddiget område i marsken. At kogene var '''oktrojerede''', betød, at de var selvstændige jurisdiktioner og delvist skatte- og toldfri, delvist fritaget for militærtjeneste, der var fri ret til handel og håndværk. Disse privilegier opstod efter stormfloderne 1717-1720, da kronen/hertugen havde brug for private investorer til at financiere gen-inddigningen.<br> | ||
Først 1853/1854 kommer kogene ind under amts- og herredsinddelingen. Ved folketællingerne er beboerne i de oktrojerede koge som følge heraf talt på særlige lister, hvor det ofte er vanskeligt at se, hvilke kirkesogne de hørte under <br> | Først 1853/1854 kommer kogene ind under amts- og herredsinddelingen. Ved folketællingerne er beboerne i de oktrojerede koge som følge heraf talt på særlige lister, hvor det ofte er vanskeligt at se, hvilke kirkesogne de hørte under. Det kan betale sig at nærlæse beskrivelsen af sognene i Trap: Slesvig 1864. <br> | ||
Kogenes navne henviser til investorerne eller den herskende fyrste/konge, f.eks.: | Kogenes navne henviser til investorerne eller den herskende fyrste/konge, f.eks.: | ||
Versionen fra 2. dec. 2013, 10:55
En kog er et inddiget område i marsken. At kogene var oktrojerede, betød, at de var selvstændige jurisdiktioner og delvist skatte- og toldfri, delvist fritaget for militærtjeneste, der var fri ret til handel og håndværk. Disse privilegier opstod efter stormfloderne 1717-1720, da kronen/hertugen havde brug for private investorer til at financiere gen-inddigningen.
Først 1853/1854 kommer kogene ind under amts- og herredsinddelingen. Ved folketællingerne er beboerne i de oktrojerede koge som følge heraf talt på særlige lister, hvor det ofte er vanskeligt at se, hvilke kirkesogne de hørte under. Det kan betale sig at nærlæse beskrivelsen af sognene i Trap: Slesvig 1864.
Kogenes navne henviser til investorerne eller den herskende fyrste/konge, f.eks.:
- Börmer Koog
- Christian-Albrechts-Koog, Alter und Neuer; Trap: Slesvig s. 8 ff.
- Dagebüller Koog Trap: Slesvig 1864 s. 10 ff.
- Elisabeth-Sophien-Kog
- Frederikskog Trap: Slesvig 1864 s. 12 ff.
- Kleiseer Koog Trap: Slesvig 1864 s. 9 ff.
- Marienkoog Trap: Slesvig 1864 s. 9 ff.
- Juliane-Marien-Koog Trap Slesvig 1864 s. 10 ff.
- Reussen Kog
- Rudbøl Kog Trap: Slesvig 1864 s. 12 ff.