Oktrojeret Kog

En kog er et inddiget område i marsken. At kogene var oktrojerede, betød, at de var selvstændige jurisdiktioner og delvist skatte- og toldfri, delvist fritaget for militærtjeneste, der var fri ret til handel og håndværk. Disse privilegier opstod efter stormfloderne 1717-1720, da kronen/hertugen havde brug for private investorer til at financiere gen-inddigningen.

Først 1853/1854 kommer kogene ind under amts- og herredsinddelingen. Ved folketællingerne er beboerne i de oktrojerede koge som følge heraf talt på særlige lister, hvor det ofte er vanskeligt at se, hvilke kirkesogne de hørte under. Det kan betale sig at nærlæse beskrivelsen af de enkelte sogne i Trap: Slesvig 1864; her beskrives detaljeret, hvilke koge der har beboere i de enkelte sogne.

Kogenes navne henviser til investorerne eller den herskende fyrste/konge, f.eks.:

• Börmer Koog
• Christian-Albrechts-Koog, Alter und Neuer; Trap: Slesvig s. 8 ff.
• Dagebüller Koog Trap: Slesvig 1864 s. 10 ff.
• Desmerciereskoog
• Elisabeth-Sophien-Kog
• Friedrichskoog Trap: Slesvig 1864 s. 12 ff.
• Gotteskoog Trap: Slesvig 1864 s. 21 ff.
• Kleiseer Koog Trap: Slesvig 1864 s. 9 ff.
• Louise-Reussenkoog
• Marienkoog Trap: Slesvig 1864 s. 9 ff.
• Neuer Sterdebüller Koog
• Juliane-Marien-Koog Trap Slesvig 1864 s. 10 ff.
• Reussenkoog
• Sophie-Magdalenen-Koog
• Rudbøl Kog Trap: Slesvig 1864 s. 12 ff.