Ophavsret

Loven om ophavsret beskytter 'værker' mod kopiering. Et 'værk' er et vidt begreb, og ligeså omfattende er lovgivningen

I slægtsforskning begrænser loven om ophavsret derfor muligheden for at offentliggøre tekster og billeder, som andre har skabt eller har ophavsretten til. Det gælder værker, trykt på papir, men også værker i digital form, f.eks. præsenteret på hjemmesider. Begrebet værk omfatter også arkitektur.

• Tekster omfatter faglitteratur, skønlitteratur - og landkort.
  

Det er dog tilladt at citere litterære værker, dvs. gengive korte uddrag af tekster, men så skal der tilføjes kildeoplysninger: Forfatter, titel, udgivelsessted og -år samt sidetal

• Billeder omfatter fotografier, men også malerier, tegninger, skitser o.l.

Et værk er ophavsretsbeskyttet i 70 år efter skaberens død (idet arvingerne arver ophavsretten i de 70 år)
Amatørbilleder fra før 1970 er ikke omfattet af ophavsret, men professionelle fotos er omfattet af den generelle regel. Amatørbilleder efter 1970 er omfattet af ophavsret i 50 år efter det år, hvor det er fremstillet

Eksempler:

• Et maleri, som en anden har malet og siden solgt, må ikke affotograferes af ejeren og lægges på internettet, før maleren har været død i 70 år. En digital manipulering af maleriet krænker kunstnerens ideelle ophavsret til maleriet - og den ideelle ophavsret har ingen udløbsdato
• Et foto af et hus på fremmed grund krænker ejerens ophavsret. Ønsker man at offentliggøre et foto af en forfaders fødehjem, skal man indhente tilladelse hos den nuværende ejer