Ordbog over det danske Sprog: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Ordbog over det danske Sprog''' eller '''ODS''' er opslagsværket over danske ord fra perioden 1700-1950. Opslagsværket kan bruges til at forstå betydningen af ældre ord,...') |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Ordbog over det danske Sprog''' eller '''ODS''' er opslagsværket over danske ord fra perioden 1700-1950. Opslagsværket kan bruges til at forstå betydningen af ældre ord, men rummer så gode forklaringer, at det også kan bruges som leksikon: | '''Ordbog over det danske Sprog''' eller '''ODS''' er opslagsværket over danske ord fra perioden 1700-1950. Opslagsværket kan bruges til at forstå betydningen af ældre ord, men rummer så gode forklaringer, at det også kan bruges som leksikon: | ||
<br><br> Eksempel: | <br><br> Eksempel: | ||
<br>''Kaadner, en. (ogs. skrevet Kodner). [ˈkωðnər, ˈkåðnər] flt. -e. (ænyd. kodener (jf. glda. koter); fra mnt. kotenere (og koter); <br>til I. Kaad; jf. Kaad-bo, -karl; især dial., om forhold i Sønderjylland (og paa Ærø: OrdbS.)) indehaver af et kaad (I.1); bolsmand; husmand. <br>Moth.K231. Bønderby . . kan tænkes benævnt saaledes . . som Modsætning til en anden By, der beboedes af Kaadnere. <br>JohsSteenstr.IS.110. Husmandsklassen, de saakaldte Kaadnere og Inderster, der i Sønderjylland er forholdsvis lidet talrig. <br>ESkram.HG.41. Tre Lag havde der dannet sig i Hjemsted: underst Husmændene . . derefter Kaadnere (Boelsmænd), og øverst Gaardmændene. <br>PThist.P.45. Rørd.Regnbuen.(1919).73. Feilb. II.245.'' <br> Man kan søge på hele ord eller dele deraf; i højre spalte ser man ''nabo-ordene''. Søger man første del af en sammensætning med bindestreg, f.eks. ''told-'' får man oplistet kendte sammensætninger med ''told-'', også alle de eksemper, som ikke har en særskilt artikel i leksikonnet. | <br>''Kaadner, en. (ogs. skrevet Kodner). [ˈkωðnər, ˈkåðnər] flt. -e. (ænyd. kodener (jf. glda. koter); fra mnt. kotenere (og koter); <br>til I. Kaad; jf. Kaad-bo, -karl; især dial., om forhold i Sønderjylland (og paa Ærø: OrdbS.)) indehaver af et kaad (I.1); bolsmand; husmand. <br>Moth.K231. Bønderby . . kan tænkes benævnt saaledes . . som Modsætning til en anden By, der beboedes af Kaadnere. <br>JohsSteenstr.IS.110. Husmandsklassen, de saakaldte Kaadnere og Inderster, der i Sønderjylland er forholdsvis lidet talrig. <br>ESkram.HG.41. Tre Lag havde der dannet sig i Hjemsted: underst Husmændene . . derefter Kaadnere (Boelsmænd), og øverst Gaardmændene. <br>PThist.P.45. Rørd.Regnbuen.(1919).73. Feilb. II.245.'' <br> <br>Man kan søge på hele ord eller dele deraf; i højre spalte ser man ''nabo-ordene''. Søger man første del af en sammensætning med bindestreg, f.eks. ''told-'' får man oplistet kendte sammensætninger med ''told-'', også alle de eksemper, som ikke har en særskilt artikel i leksikonnet. | ||
== Eksterne links == | == Eksterne links == | ||
[http://ordnet.dk/ods Ordbog over det danske Sprog]: ODS | [http://ordnet.dk/ods Ordbog over det danske Sprog]: ODS | ||
<br> [http://ordnet.dk/ddo Den danske Ordbog]: DDO | <br> [http://ordnet.dk/ddo Den danske Ordbog]: DDO | ||
<br> [http://www.hist.uib.no/kalkar Ordbog til det ældre danske Sprog]: Kalkar | <br> [http://www.hist.uib.no/kalkar Ordbog til det ældre danske Sprog]: Kalkar | ||
Versionen fra 12. okt. 2011, 12:57
Ordbog over det danske Sprog eller ODS er opslagsværket over danske ord fra perioden 1700-1950. Opslagsværket kan bruges til at forstå betydningen af ældre ord, men rummer så gode forklaringer, at det også kan bruges som leksikon:
Eksempel:
Kaadner, en. (ogs. skrevet Kodner). [ˈkωðnər, ˈkåðnər] flt. -e. (ænyd. kodener (jf. glda. koter); fra mnt. kotenere (og koter);
til I. Kaad; jf. Kaad-bo, -karl; især dial., om forhold i Sønderjylland (og paa Ærø: OrdbS.)) indehaver af et kaad (I.1); bolsmand; husmand.
Moth.K231. Bønderby . . kan tænkes benævnt saaledes . . som Modsætning til en anden By, der beboedes af Kaadnere.
JohsSteenstr.IS.110. Husmandsklassen, de saakaldte Kaadnere og Inderster, der i Sønderjylland er forholdsvis lidet talrig.
ESkram.HG.41. Tre Lag havde der dannet sig i Hjemsted: underst Husmændene . . derefter Kaadnere (Boelsmænd), og øverst Gaardmændene.
PThist.P.45. Rørd.Regnbuen.(1919).73. Feilb. II.245.
Man kan søge på hele ord eller dele deraf; i højre spalte ser man nabo-ordene. Søger man første del af en sammensætning med bindestreg, f.eks. told- får man oplistet kendte sammensætninger med told-, også alle de eksemper, som ikke har en særskilt artikel i leksikonnet.
Eksterne links
Ordbog over det danske Sprog: ODS
Den danske Ordbog: DDO
Ordbog til det ældre danske Sprog: Kalkar