Politiets Registerblade

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Politiets Registerblade dækker Københavns befolkning (uden Nyboder) 1890-1923; herefter indføres folkeregisteret.
Registeret er et løsbladesysten, der registrerer alle beboere over 10 år. Gifte kvinder og børn under 14 år står på husfaderens kort; børn oprettes på eget kort ved det fyldte 14. år. Der er ialt ca. 1.3 mio. registerkort, men langt flere personregistreringer. Ofte er samme person opført på flere kort, da flytninger mellem politidistrikterne kunne medføre, at der blev oprettet et nyt registerkort på personen.

På kortet noteres:

  • Efternavn, fornavn
  • Erhverv incl. ændringer
  • Fødested og -år
  • Hustru, oftest med fødested og -år, af og til med fødenavn
  • Børn; disse overstreges, når der oprettes særskilt kort på dem
  • Bopæl; ved tilflytning noteres ofte sidste bopæl; ved fraflytning noteres dato og ofte, hvortil flytning er sket
  • Særlige bemærkninger

Politiets Registerblade er søgbare på Politiets Registerblade. Indtastningen er endnu ikke komplet, men alle blade er grundregistreret. Et dobbeltklik på det affotograferede blad åbner billedet i forstørrelse - det letter læsningen meget. Kan man ikke afkode forkortelserne på bladene, er der hjælp at hente på fanebladet Hjælp og vejledninger; listen over anvendte forkortelser er uundværlig, ligesom henvisningen til de eksterne links bl.a. giver let adgang til en oversigt over Københavns gader => sogne


Eksterne links

Politiets Registerblade.
Anvendte forkortelser
Københavnske gader => københavnske sogne