Rigsarkivet: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
(omskrivning ifm. omstrukturering af Statens Arkiver/Rigsarkivet i 2015)
Linje 1: Linje 1:
'''Rigsarkivet''' er det centrale danske riges arkiv og en forskningsinstitution under [[Statens Arkiver]], arkivet rummer dokumenter og andre arkivalier fra Danmarkshistorien tilbage fra 1200'tallet, i alt har arkivet 2.6 millioner brune arkivkasser, i 1889 blev arkivet dannet ved sammenslutning af [[Gehejmearkivet]] og [[Kongerigets arkiv]]. Rigsarkivets samlinger er søgbare i [[Daisy]], som er Statens Arkivers arkivdatabase, her kan arkivalier også bestilles.
'''Rigsarkivet''' er en institution under Kulturministeriet. Dens formål er at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden.
 
Rigsarkivet beskæftiger ca. 250 medarbejdere og omfatter:
 
* [[Rigsarkivet, København]] (tidligere ''Rigsarkivet'' og ''Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm'')
* [[Rigsarkivet, Viborg]] (tidligere ''Landsarkivet for Nørrejylland'')
* [[Rigsarkivet, Aabenraa]] (tidligere ''Landsarkivet for Sønderjylland'')
* [[Rigsarkivet, Odense]] (tidligere ''Landsarkivet for Fyn'')
* [[Rigsarkivet, Aarhus]] (tidligere ''Erhvervsarkivet'')
* [[Dansk Data Arkiv]]
* [[Forsvarets Arkiver]]
 
Desuden er [[Rigsarkivets Filmningscenter]] (tidligere ''Statens Arkivers Filmningscenter'') en del af Rigsarkivet.
 
Arkivernes arkivalier kan søges i arkivdatabasen [http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Daisy Daisy] og digitaliserede arkivalier kan desuden ses på [http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Arkivalieronline Arkivalieronline]. Arkivalier, som ikke er blevet digitaliseret, kan bestilles til et af Rigsarkivets læsesale.
 
== Historie ==
Rigsarkivet var oprindeligt en samlebetegnelse for ''Hovedarkivet'' i København og de tre underafdelinger, ''[[landsarkiv]]erne'', som blev oprettet med ''lov om oprettelse af et Rigsarkiv'' i 1889.
 
Hovedarkivet hed i daglig tale blot Rigsarkivet og navnet blev officielt med en lovændring i 1907.
 
I 1992 skete en strukturændring i det danske arkivvæsen. Rigsarkivet med de fire landsarkiver, Erhvervsarkivet, Dansk Data Arkiv og Forsvarets Arkiver blev samlet under den nyoprettede institution ''[[Statens Arkiver]]''.
 
I maj 2015 besluttede et enigt folketing af omdøbe Statens Arkiver til Rigsarkivet, så ''Rigsarkivet'' nu igen er en samlebetegnelse for rigets arkiver.
 
Om motivationen for navneændringen skrev Kulturministeriet i lovforslaget blandt andet, at:
 
»En nylig foretaget kendskabsanalyse viser, at Rigsarkivet er den i offentligheden mest kendte og hyppigst anvendte betegnelse for de institutioner, der i arkivloven er betegnet som Statens Arkiver. […] På den baggrund finder Kulturministeriet det hensigtsmæssigt, at betegnelsen Rigsarkivet generelt anvendes i lovgivningen for at karakterisere de statslige offentlige arkiver.«
 
Ved samme lejlighed blev de tre landsarkiver (Landsarkivet for Nørrejylland, Landsarkivet for Sønderjylland og Landsarkivet for Fyn) omdøbt til henholdsvis ''Rigsarkivet, Viborg'', ''Rigsarkivet, Aabenraa'' og ''Rigsarkivet, Odense''. Tilsvarende blev Erhvervsarkivet omdøbt til ''Rigsarkivet, Aarhus''.
 
Om begrundelsen for at omdøbe landsarkiverne og Erhvervsarkivet står der i lovforslaget, at:
 
»[] Statens Arkivers funktioner bl.a. som følge af den almindelige administrative udvikling, herunder især forvaltningens digitalisering, ikke er geografisk, men derimod funktionelt opdelt. Statens Arkivers opgaver løses i dag på tværs af landsdelene, og den tidligere geografiske opdeling af arkivernes virkeområde er ophævet.«


== Henvisninger ==
== Henvisninger ==
* [http://www.sa.dk/ Hjemmeside]
* [http://www.sa.dk/ Rigsarkivets hjemmeside]
* [https://www.sa.dk/brug-arkivet/arkivdatabasen-daisy Daisy]
* [https://www.sa.dk/brug-arkivet/arkivalieronline Arkivalieronline]


[[Kategori: Arkiv]]
[[Kategori: Arkiv]]

Versionen fra 21. aug. 2015, 22:34

Rigsarkivet er en institution under Kulturministeriet. Dens formål er at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden.

Rigsarkivet beskæftiger ca. 250 medarbejdere og omfatter:

Desuden er Rigsarkivets Filmningscenter (tidligere Statens Arkivers Filmningscenter) en del af Rigsarkivet.

Arkivernes arkivalier kan søges i arkivdatabasen Daisy og digitaliserede arkivalier kan desuden ses på Arkivalieronline. Arkivalier, som ikke er blevet digitaliseret, kan bestilles til et af Rigsarkivets læsesale.

Historie

Rigsarkivet var oprindeligt en samlebetegnelse for Hovedarkivet i København og de tre underafdelinger, landsarkiverne, som blev oprettet med lov om oprettelse af et Rigsarkiv i 1889.

Hovedarkivet hed i daglig tale blot Rigsarkivet og navnet blev officielt med en lovændring i 1907.

I 1992 skete en strukturændring i det danske arkivvæsen. Rigsarkivet med de fire landsarkiver, Erhvervsarkivet, Dansk Data Arkiv og Forsvarets Arkiver blev samlet under den nyoprettede institution Statens Arkiver.

I maj 2015 besluttede et enigt folketing af omdøbe Statens Arkiver til Rigsarkivet, så Rigsarkivet nu igen er en samlebetegnelse for rigets arkiver.

Om motivationen for navneændringen skrev Kulturministeriet i lovforslaget blandt andet, at:

»En nylig foretaget kendskabsanalyse viser, at Rigsarkivet er den i offentligheden mest kendte og hyppigst anvendte betegnelse for de institutioner, der i arkivloven er betegnet som Statens Arkiver. […] På den baggrund finder Kulturministeriet det hensigtsmæssigt, at betegnelsen Rigsarkivet generelt anvendes i lovgivningen for at karakterisere de statslige offentlige arkiver.«

Ved samme lejlighed blev de tre landsarkiver (Landsarkivet for Nørrejylland, Landsarkivet for Sønderjylland og Landsarkivet for Fyn) omdøbt til henholdsvis Rigsarkivet, Viborg, Rigsarkivet, Aabenraa og Rigsarkivet, Odense. Tilsvarende blev Erhvervsarkivet omdøbt til Rigsarkivet, Aarhus.

Om begrundelsen for at omdøbe landsarkiverne og Erhvervsarkivet står der i lovforslaget, at:

»[…] Statens Arkivers funktioner bl.a. som følge af den almindelige administrative udvikling, herunder især forvaltningens digitalisering, ikke er geografisk, men derimod funktionelt opdelt. Statens Arkivers opgaver løses i dag på tværs af landsdelene, og den tidligere geografiske opdeling af arkivernes virkeområde er ophævet.«

Henvisninger